Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Lysløse dage i baggården

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, June 17, 2014 15:18:14
Det er sommer, siger mor
jeg kan mærke det
på mine bare arme
i dag er verden, cummulusskyer
de er fem etager oppe
før jeg kan røre dem
gården er smal
rækker jeg armene ud
kan jeg mærke facaderne
jeg er i selskab med mit ekko
og råber jeg, svarer det igen
min vandmelon med sukker
klistrer til mine fingre
vandhanen drypper fra væggen
i går havde den en tyk cykelslange
i munden
garagerne for enden
har grønne porte
far bygger vist rede derinde
når han har tid
mor vasker op, deroppe
jeg klistrer over til hanen
åbner den og vådter bukser
uklistrede hænder
mine sko svupper i baggården
der lugter af dagrenovation
lågene på skraldebøtterne
klaprer ad mig, når jeg kommer
tæt nok på
der en udgang, den er åben
bare ikke for små drenge
jeg er indianer og cowboy
bekriger mig selv
ved jeg vinder kampen
mor kalder
hun har klinket frokost
jeg er ikke sulten



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.