Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Fronterne er trukket over

Nye digteOprettet af Steffen Weiss man, maj 05, 2014 11:46:56
"Krigslykken" vender til maj
råber de i kor på vestfronten
krig, er ikke lykke, tænker jeg
skubber rundt med min
selvskabte balast i bagagen
som efterkrigstidens
andengenerations efterladte
sexaffald skabt i tressernes
stearinstinkende hummere
i en baggårds andensals lejlighed
hvor morgenlys var refleksionerne
fra vinduerne fra de overfor liggende
husfacader
morgenmaden indtages i køkkenet
til stanken af slukkede gasblus
en vandvarmer der er gået ud
tørre franskbrødsskorper
og lunken te
det er som sukker stadig er
rationeret for bitterheden i koppen
er gennemtrængende
skolen venter på at give dig
flere slag med i livet
og det er lørdag

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.