Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

No Name Digt

Nye digteOprettet af Steffen Weiss tir, april 22, 2014 10:45:44

Selv træerne græder ud over vandet
de spejler sig i dunkle overflader
ude på søen er ænderne rappe
til at gøre opmærksomme på
træernes udækkede behov for
opmærksomhed

I disse søer bunder historier
om forladte poeter
druknede i ugengældt kærlighed
i krusningerne kan du læse ordene
de lod falde i
for eftertiden

Jeg har vænnet mig til at lade mine ord
flyde med neonlysenes skær
som japanske dødslamper
ud i intetheden på vandet
med påmalede haiku på siderne
en genfortælling om liv

Vandet gløder liv
hun får mine tanker med
vores sommerdag



  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.