Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Her er vådt og lidt klamt

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:38:07

Regnvejr gør alt mere nærværende
det er som et tæt kram
og selvom ruderne dugger
hænger kropsduftene som
en tung dyne omkring næsen
sammen med fibre
af mangeartede tørklæder
bag mig snøfter et barn
vender jeg mig om
ved jeg at jeg vil
væmmes ved synet
alligevel drejer jeg instinktivt
hovedet og kigger i et par
dybblå øjne der bedende
skriger kleenex
en ældre kvinde har mistet
sigtet i løbet af natten
formåede ikke at ramme natpotten
jeg nyser fjendtligt mod hende
længere fremme er ratmesteren
denne gule orms sprechtstallmeister
og han råber uforståelige ord
ind i mikrofonen
jeg får lyst til at tro
min destination er nået
planlægger at kaste mig ud
af dørene to stoppesteder
før den planlagte rejseafslutning
men en etnisk dansker
med snapseånde og påskeæg
under armen hindrer min flugt
jeg holdes uberettiget tilbage
og han bøvser højlydt
han har højtiden i blodbanerne
før klokken har nået middag
vi kastes rundt mellem hinanden
i det næste sving
danskeren har en snottet unge
under armen
jeg har en forpisset ældre kvinde
på mit skød
og påskeægget står af
hvor jeg burde
jeg elsker den offentlige
transport model



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.