Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Dage som i dag

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, June 17, 2014 15:22:09
Det er dage som denne
der føles som skrabede knæ
duften af snobrød
over åben ild
tomat ketchup og røde pølser
lugten af røgfyldt hår
og så hendes små læber
der hilser, kort, på din kind
der er en der river
i nogle strenge på en guitar
der er en smule, falsk, lykke
over hele scenariet
i min hals sidder nogle ord
og blokerer for min vejrtrækning
jeg er ingen nattergal
i søen, ikke langt væk
larmer nogle frøer, solen ned
mine mundvige er beklædt
med tomat og sodsværtet brød
bålet gløder til
en trøje gør godt i luften
jeg kan lide at kuldegyse
når hun holder min hånd
nu klemmer hun mit hjerte
et smil kan jeg altid bruge

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post521