Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Fjerde brev om elskende

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, February 26, 2014 08:19:57
Vi fik lukket helvede ud af flasken da vi åbnede den flaske rødvin du havde stående på hylden derhjemme, derfor sender jeg nu dette brev. Kigger du på poststemplet på forsiden vil du se at vi er meget langt fra hinanden, og jeg vil fremover kun kunne kontaktes ad denne kanal.
Havde jeg vist hvor svært du har det med kærlighed, havde jeg aldrig foreslået vi skulle have åbnet den flaske, hævelsen omkring mit hjerte er først ved at lægge sig nu, jeg måtte på hospitalet og få foretaget en scanning, da jeg hele tiden gik rundt med en trykken for brystet, nu ved jeg at ødemer og fragmenter af kærlighed kan tilføre uendelige synapser i hjernen afledt af dårlig kærlighed.
Jeg er ikke i stand til at formulere, hvad bruddet med os har medført, jeg ved kun at jeg sidder et meget varmt sted og forsøger at dulme mine savn med isvand og kolde omslag. Ude foran ressorten er en flok gazeller lige buldret forbi, jeg har en støvbelagt tunge og min mund er tørret helt ind, jeg er ikke i stand til at montere et kys i bunden af brevet. Det må du have til gode, for jeg er stadig forelsket i dig.
Nætterne er kolde hernede, jeg sætter stor pris på klimaanlægget, går jeg ud på terrassen ryster jeg af kulde, det er svært at få ild på smøgen når hænderne ryster. I det fjerne kan jeg høre hyænerne grine, som om de ved alt om min tilstand. Jeg kan se pointen af opholdet her! Jeg leder lige nu efter et fast sted at være, og vil tage ind til byen i morgen og lede efter en lejlighed.
Det er hårdt at starte forfra, men du efterlod mig intet valg, jeg ville have mistet mit sidste selvværd i dit selskab. Dagtimerne giver mig ro til at skrive mine artikler, og jeg kan jo godt lide at have kontrol over mine skriverier, jeg sender dig en kærlig tanke inden jeg slutter dette brev, og vil opfordre dig til at lade flasken stå hvis du nogensinde skulle finde en kæreste igen, det er muligt der er en del fejl i dette brev, men når man kun har en arm tilbage og et godt øje kan det være svært at bevare, dels overblik, dels at få papiret til at ligge stille.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post454