Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

X32X

X-ede digtePosted by Steffen Weiss Sun, October 27, 2013 11:20:47
Det er næsten bandeord
når hun siger engle

hun kan fylde et kirkerum til bristepunktet
med savn

når hun kigger op på alteret
er hun fjern og apatisk

hun har bladret salmebogen gennem
for at finde nye fraseringer

det er næsten blasfemi
når hun siger Gud ligger godt på tungen

hun klør sig i skridtet, siger
"Alt under bæltestedet er helligt"!

når hun er tørstig tager hun et bæger
lader det flyde gennem døbefonden

vandet smager som små børn dufter
jeg tager hende i hånden

"Vi to kommer aldrig mere til at kigge på en kirke"! siger jeg

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post322