Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Titel løs 12

KollektionPosted by Steffen Weiss Thu, June 20, 2013 08:41:26
Det blæser op, udenfor, og sommeren virker kortere, vinden leger med dine lyse lokker, jeg står her bag træet og kigger på dig, i måne lyset slikker jeg strålerne i mig, min tunge leger Le Mans på mine læber. Det er længe siden jeg sidst så en elver lege i natten, men du er så ubegribelig smuk, at mit smil må lade livet til fordel for en enkelt tåre, jeg griber lommelærken for at dulme mine smerter, men mit mod svigter, smerten holder ved, og nu må jeg danse

Du svæver over skovbunden, auraen om din krop lyser stærkere for hvert trin du tager, da jeg nu har afsløret mit skjulested, griber du min hånd trækker mig ind i din muntre dans, natten bliver koldere jo mere vi danser, selvom jeg sveder, kan jeg mærke kulden slutte tættere om min krop. Du ler og kysser mig blidt på læberne, jeg sanser ikke længere mig selv. Svimmelheden overmander mig, jeg får lyst til at lægge mig ned

”Vil du have et glas vin”? spørger hun, da jeg ligger på fugtige mosser og dugvåde blade, rundtosset og ramt af kærlighed, svimmel af dansen og hendes ynde prøver jeg at fremstamme ord om ikke at kunne drikke mere, men de drukner da hun sætter et bæger for mine læber, og vinen tager tilløb til at løbe ned i min hals. Jeg har lyst til at kysse hende, men min krop og mine læber lystrer ikke længere

”Ha’ et dejligt liv”! siger hun da solen er ved at stige i horisonten, jeg begynder så småt at kunne fokusere igen, svimmelheden fortager sig langsomt, hun forsvinder som et drømmesyn for mine øjne, lettere forvirret rejser jeg mig op på mine albuer, prøver at få overblik over hvor jeg befinder mig, ryster de sidste dråber af min dugvåde krop, jeg er nøgen, mørbanket og meget beklemt over situationen – måske jeg bare skal undlade at drikke FOR meget når jeg besøger skoven, næste gang

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post142