Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

08

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:48:17

Hun er smuk som lyden

af en nyproptrukket flaske rødvin

hendes svulstige krop smyger sig

som nyt betræk i sofaen

på mine læber har jeg amourøse ord

bruger dem flittigt mod hende

mens hun suger af nektaren i glasset

i soveværelset er sengen nyredt

den dufter af blomstrende eng

hendes duft er daggammelt værtshus

cigaretter og lidt for meget vin

hun kaster luftkys mod mig i en lind strøm

jeg holder mig i skindet i lænestolen

der dufter af læder og nysmurt fedt

tænder en ny cigaret, fra pakken på bordet

hun spilder lidt vin ned ad blusen

tørrer de resterende dråber af

dem der landede på brysterne

med blide fingerstrøg inviterer hun dem

til at stritte mod mine øjne

og jeg slikker vindråberne af læberne

mens mit saftspændte skød begynder at gløde

vi hælder vinen i halsen

hinanden i sengen

spiller elskov hele natten

til morgenen vågner

med fuglesang og

den opgående sols glødende ansigt



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post570

07

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:47:53

Jens August stjæler din kærlighed
mens du fordyber dig i hans bøger
og hans vinrøde læber tyvter kys
af dine læber og hans begær
tager ingen ende
for han kigger fordybet på
dine attributter mens du tømmer glasset
og han drømmer om smukke kællinger
hvordan kærligheden udfolder sig i lagnerne
mens hans koparrede ansigt hænger
som en glorie over dig
mens han lover dig evighed
skoven og efteråret som ejede han alt
de rødmossede træer fælder blade
som han fælder hår
i det øjeblik låner han dine læber
røver - ubemærket - et kys fra dem
og dagen bliver lys som havde han
givet dig den i morgengave
lykken vil ingen ende tage
og det lover han
men han putter sig ind bag
din store røv og varme krop
hvisker at han aldrig vil holde op
med at elske dig



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post569

06

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:47:25

Musen ligger i linnedet

skrivebordet flyder med ord

maskinen er tavs i øjeblikket

sofabordet er plettet af vin

ringene fra glassenes fødder

er relikvier af tømmermænd

Natten er elsket væk

jeg er slidt af druk og kvinder

hun er den brugte kvinde

jeg skålede med i går

den sidste jeg kyssede

inden månen forlod værelset

Sjatterne i glassene

har en historie de ikke fortæller

lægger du øret til

er det blot tavshed

men prøver du nektaren

med læberne

folder historien sig ganske

anderledes ud

det er som kys og øm kælen

det er springvand og sommerfugl

og hør englen synge

når dråberne flyder gennem

mundhule og under drøbel

elsk til den klukkende lyd



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post568

05

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:47:04

Her er for månen

stjernerne, natten og dig

Her er for din krop

de bløde konturer

voluminøse bryster

Her er for vores kys

mødet med dine læber

vores ganers kælen

med druernes nektar

Her er for morgenlyset

tømmermændenes indtog

og sangen vi hørte igår

Her er for proppernes nye sang

for gudernes drikke

nylonstrømper

og din æggende røv

under min

Her er for kærligheden

os og denne ødelagte verden

for fandenivoldskheden

og os to

sammen



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post567

04

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:46:34

Jeg skænker rødvinen

med samme ømhed

du leverer dine kys

lysene på bordet

er ved at brænde ud

sammen kunne vi puste

fremskynde processen

til vi kan ligge i arm

elske til solen vågner

mens fuglene istemmer

og duggen falder let

så kan vi ligge i dynen

dele kys ud

på hinandens læber

men glasset er stadig

halvt fyldt af Bacchus glæde

jeg vil ikke skynde på dig

men siger bare

jeg længes



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post566

03

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:46:12

Du er mit hjerte

det der banker

nogle gange om natten

andre om dagen

mens vinen flyder i vores glas

nu er han holdt op med at skænke

jeg er en indflydelse du ikke

kommer udenom!

Men se mine læber, et kys venter

vil du møde det?

Eller venter du bare på

at kærligheden lægger sig

til hvile i bunden af dit glas?

Jeg skal finde hjem, og du af alle

ved det!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post565

02

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:45:43

I morgen er jeg resterne

af rødvinen mellem dine læber

det sidste du sagde inden du lukkede døren

tog kærligheden med dig

lige den morgen lå jeg mellem

dine ben og bad til Gud

ateist som erklæret

Her ophøjer jeg din status

smukke unge kvinde mit livs glas

du er næste linje i mit digt!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post564

01

Hymner om og til Jens AugustPosted by Steffen Weiss Wed, November 02, 2016 10:45:20

Jeg vil elske dig som du

er den eneste i mit liv

kvinden med det åbne skød

glasset i hånden

ordene på læberne

som du tager tilløb

til sidste aften med mig i dig

du er den engel jeg mangler i aften

den vingeløse muse der

overhælder mig med

smukke ord

og kun fordi jeg

nævner dig i mit glas

den rødglødende kærlighed

den sidste lygtepæl

og jeg krammer dig som om

det er sidste dag!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post563