Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Postkort #35 [ Du holder et døende objekt i hånden ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, February 18, 2014 10:14:59
Vi sidder og pakker alle løgnene ned i glemmekasser, mens fiktionen af vores liv defilerer over skærmen, filmet i langsom bevægelse af en trist teoretiker med gråsprængte tindinger.
Hun er i gang med at bygge det næste etværelses luftkastel, med udsigt til intethedens golde sletter, smeltende isblomster og stumme fugles flugt på en skyet himmel.
Jeg plukker de irriterende hårstumper ud af min hovedbund, lægger mig i blød i det fyldte badekar, i det dampende vand hiver jeg efter vejret i den stigende em, musikken ligger på hylden og spiller yndlings tonerne i tilfældig orden.
Sammen afklæder vi os den vågne tilstand, lader os vugge i søvn til rytmiske underlivsbevægelser, vi deler nogle godnatkys under dynerne, ved at vi i morgen vil vågne til en larmende sol bragende ned fra en skyfri himmel, og vi skal lytte til hinanden sukke navne på glemte dage, i den nypolerede kalender.
Det er denne dag vi kysser den sidste løgn fast på hinandens læbe, og der vil løbe tørre tåre over kinderne, når vi hvisker afsked til hinanden så hårdt at vejen vi står på vil være brændt til ukendelighed for aldrig at kunne navngives efter flere mistede forelskelser.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post444

Postkort #34 [ Lige nu blomstrer det på Grønland ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, February 18, 2014 08:43:23
Hun er forhenværende, Ivitttuut Inuit, og nuets bolværks tungmatros med hendes hundredeogtyve kilos overvægt, i hovedet trommedanser minderne om de svundne tider i det koldeste nord, hun stanger tænder med en narhvalstandstik hun fik til kaffemik i forfjor. I lommen ligger den sikkert, den tupilak, der har fulgt hende på rejsen til hendes hjemlands sydligste grænser, landsmændene griner med smørrede smil til hinanden over de første kopper ”Fine Festival”, hver dag tager de kapslen af en ny frokost, tre styks med højtbelagt beskatning og alkoholprocent, det skæpper godt i den statslige kasse når de sådan furagerer i den lokale Brugsen.
I kanalen er bundrekorden for et opfisket lig ca. fire meter, de venter kun på den næste plumper i. Hun skriger med skinger stemme til tumpen der vælter hendes bajer, og det lokale slagsmål tager atter hul på en ny dag, og det slutter som det startede, i fred og fordragelighed, blot med brodne pander til forskel. Der er hentet nye forsyninger og festen kan fortsætte en tid endnu, i morgen skal der åbnes låget på en ny og festlig dag.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post443

Postkort #33 [ Som kaptajn går du altid ned med skibet ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, February 18, 2014 08:42:46
Jeg er garvet søulk, har været på flere verdenshave end så mange andre, i fantasien, hver gang påmønstrer jeg et nyt skib, jeg har været i Rom og Tequila og Vodka, engang bordede jeg i Champagne, men udsigten var uklar og rapporterne om dårlig sigtbarhed – mangfoldige.
Jeg er flaskeskipper på mere end et skib, og næsten dagligt går jeg ned med båden, der er bølgegang i sigte og under mig, kvinderne i havnen er et berusende syn for en vansmægtende kaptajn med ringe søfartskundskaber, med flere forlis i bagagen end søulke i verden.
I kabyssen lyder der lystige viser, bægrene klirrer som smadrede koøjer i høj sø, og luderen fra havnepromenaden sidder på skødet og bæller uanede mængder af havskum fra en grønfarvet flaskehals, hun griner tandløst til gasterne på den anden side af bordet og blinker til dem med det eneste sunde øje, der er svuldent og blåt efter gårdsdagen røvfuld af den lokale alfons. Jeg hæver glasset og udbringer en skål for søens folk, mens Madsen peger på hylden med flaskeskibe og råber at i morgen går jeg ned med M/S Falster, og det i forrygende stil.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post442

Postkort #32 [ I biografmørket kan alt ske ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sat, February 15, 2014 12:39:14
Jeg har nået alderen hvor mit kropskrydderi er Old Spice, jeg er overforbruger og hele biografen lugter af midaldrende mand med prostatabesvær, denne hule er blevet min vante soveplads, så snart lysene slukkes, glider mine øjne i.
Hun knitrer med popkorn og pariserlinse poser, hun dufter af Madam Sol og mørk chokolade, jeg bliver klistret når hun mellem spændingssekvenserne uddeler smagsprøver fra læberne. Jeg er fristet til at kalde hende engel, men det kommer alt for tæt på det liv jeg lever og den alder jeg har opnået. Vi bøvser lidt om kærlighed mellem slurkene fra de kioskerhvervede sodavand, bægrene flyder over af smuksagte ord og blideste kram.
Vi er helt i gyserfilmens vold, jeg krammer hendes arme blå og gemmer ansigtet i hendes barm, jeg elsker påskud for virkelighedsflugt, hun lader hånden glide over mit hår i trøst, inden mine øjne slukkes i vellyst og tryghed, jeg vil forblive sovende i dette billede, lykkelig og savlende mellem kvindebryster, lige den død har jeg altid drømt om, men jeg vågner til titelmusik og rulletekster og alt for meget lys, hun kysser mig, med pebermyntesmag, da jeg endelig får øjne, jeg ruller mig i tøjet og er klar til at forlade gyserhulen og de falske monstre, jeg går hjem med et under armen.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post441

Postkort #31 [ Der er vilje forude ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, February 09, 2014 14:29:28
Igen i nat bløder himlen, gaderne græder under vogntogs tunge læs, det er spejlingerne der gør lysene utrygge, og med tiden vælger de at skifte. På bjerget ejer jeg udsigten, forundret holder jeg vejret, for sekunder efter at storme det ud af mine lunger.
Den allesteds nærværende regn trommer sine stakato rytmer på min altans gelænder, mine ører holder takten som når jeg lytter til trancenderende techno og mit indre danser i musikkens favn.
Der er selvglade lamper i asfaltens overflade der yndefuldt gløder sig i den kolde nats vådeste drømme, jeg kan fremprovokere tårer på kommando, den eneste lærdom hun efterlod.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post440

Postkort #30 [ Plante smil og ....... ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, February 09, 2014 14:28:12
Det er lidt som at få skovlen under vinteren, når jorden endelig slippes fri af frostens fængsel, siger hun og sætter de første stiklinger i den. Hun lyser op i solen mens et smil gløder mod mig, hun sidder i bedet på alle fire og er gentagelsen af sidste forår, jord er trukket op ad hendes hænder og hun har grønne fingre med lidt jord under neglene.
Hun er en jordbunden engel som hun ligger der og frister mit vintermættede indre, med æggende røv og gyngende patter i takt med planteskovlens hakken i jorden, jeg inviterer til muntert forårsknep for at slippe glædessjælene løse og flyve op og bede om godt vejr igen i morgen. Hun kan lide godt vejr, og siger hurtigt ja.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post439

Postkort #29 [ Fri fantasi over en nat ude ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, February 09, 2014 14:27:26
Det var en hård aften, jeg måtte kæmpe mig vej til baren gennem en tåge af feromoner fra yngre kvinder i brunst, ved hjørnebordet bagest i lokalet havde de lokale overgangsaldre samlet sig i et mindre, selskabeligt, festligt lag og drak igennem med små grå og granatæble shots. Jeg var mere eller mindre dehydreret da jeg nåede bestemmelsesstedet og med hæs stemme fik fremstammet - Hoegaarden, inden jeg nærmest kollapsede ind over disken og spildte mine småpenge ned i hånden på den blonde bartender med de volumiøse overarme, og han spurgte om jeg havde behov for mund til mund.
Nede ved hjørnebordet bliver de krakkelerede ansigter mere højrøstede som indtagelsen af shots og grå ryger indenbords, inden jeg når at blinke med mine trætte øjne, flyver en knytnæve over bordet og laver det første blå øje på en blond porcelænsdukke med dårlige optegninger omkring øjnene, hun knalder derefter baghovedet ind i træpanelet bag hende og daler i langsom gengivelse, ned på gulvet, spjætter lidt med stængerne og ligger derefter helt stille. En anden af kranerne tager det nærmeste ølglas og kører det rundt i "bokserens" ansigt, mens hun med den anden hånd skubber en veninde omkuld via blondinen på gulvet.
Jeg sukker dybt inden jeg kæmper mig, fra baren, og ned mod udgangen, for jeg trænger til luft, og de var alligevel løbet tør for Hoegaarden...

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post438

Postkort #28 [ Var Tivoli hele turen værd ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, February 09, 2014 14:26:42
Der hænger en hvælving af mados og økonomisk afmatning over hele haven, du holder mig fast i hånden og klemmer mine små arterier i stykker, jeg har blånende hænder og det endnu før kulden omkring forlystelserne har slået rod i min krop.
Stanken af gammel friture, sød candyfloss og churros hænger i luften og tapper den for den smule ilt der stadig er tilbage i den. Bag disken står hun klædt ud i rød- og hvidternet kostume og vender bøffer, efter mit forgodtbefindende. Kæresten sidder og er kold ved bordet, helt i den ånd hun besidder, jeg er lidt karrusel lun på dig mens du tager bollerne ud af ovnen, jeg har aldrig set en kvinde håndtere en flaske ketchup som du gør det.
Afstanden fra disken til kærestens bord, er som herfra til Io og rejsen føles lige så lang og kold som månen i det yderste af universet. Jeg spilder hendes kakao ned i skødet på hende, det er vist på tide at finde hendes hjem og glemme hende resten af mit liv, mit eget tog en ny drejning, da en bøf blev vendt på en varm grill.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post437

Postkort #27 [ Er der troldmænd i himlen ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Mon, January 27, 2014 08:49:24
De er cirkusartister, forældrene, siger han knægten fra sit alternative hjem, hvor han bliver placeret når de tager på tourné med telt og hestetrukne vogne.
Mor er jonglør, og far er linedanser med balancerne i uorden, hun kan jonglerer med fyldte flasker mens hun tømmer dem i udførelsen af nummeret. Knægten er ved at udvikle eskapistiske tendenser og drømmer om en karriere som illusionist under teltets hvælvede tag, at høste klapsalver for at kunne forsvinde foran øjnene på en måbende skare publikummer er en evig tilbagevendende drøm.
Han samler på tryllekunster som andre, frimærker eller mønter, han ser op til Houdini hver aften når han sidder ved sengen med foldede hænder og sender ønsker op i nattehimlen. David Copperfield optræder med vilde dyr, han sover med en plystiger og har svært ved at lukke øjnene af frygt. Der er ensomt dér, selvom de er flere der er sammen om de uudlevede drømme, der mangler bare et knips med fingrene.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post436

Postkort #21 [ Ventetiden er for lang til forår ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sat, January 25, 2014 10:55:12
Jeg venter på vinterens sidste tegn, og forventer et håndtegn fra himlen, kastet i mine åbne øjne, jeg nævner at vi er modtagelige for varme og sol så kan foråret jo bare komme silende, ganske som det plejer, vi kan så lege med åkander i gaderne, dyrke siv i altankasserne og gro sumphyacint i potterne i vindueskarmene. På køretøjerne har vi monteret pontoner og giver kæleordet ”flyder” en helt ny mening, og det på trods af, det ingen har.
Igen kan jeg truende løfte min knyttede næve mod skyerne, og forbande det tilbagevendende lortevejr, de første ”varme” måneder af året. Og det eneste der springer ud i første del, af året, er lettere sindsforvirrede poeter med opslåede notesbøger, og en blyant, til at besynge vejrlig og naturpragt og al den kærlighed de føler de mistede gennem den middelalderlige vinter, de smider skoene og ender med lungebetændelse og fatter ikke at forår kan være SÅ ondt. For det har været savnet, foråret, sammen med solen og de fester sammen i gensynet, og nyser den første allergistrofe ud i luften, og med den, indtagelsen af den sidste dråbe antihistamin i inhalatoren.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post435

Postkort #26 [ Hist hvor åen slår et knæk ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Fri, January 24, 2014 21:38:45
Smukt, det er der her ved åen, vi holder i hånd og beskuer faunaen langs bredden, vandet risler sagte mens det løber forbi os, i den nærliggende sivskov kan vi høre småfugle synge og nogle fare skræmte op fra rederne de har forsøgt at skjule i de, næsten, uigennemtrængelige strå. Mens vi falder i trance over dette yndige syn, flyder en død vandrotte forbi, og helvede bryder løs, hun skriger, skaderne skræpper, småfuglene alarmerer, en hund begynder at gø, en mand begynder at tysse på den og jeg sætter mig ned ved vandet, fisker rotten ud af vandet, laver et hul i jorden og giver den en lynbegravelse.
Jeg vasker mine hænder i det let beskidte vand, tørrer dem af i mine bukser, jeg tager hendes hånd og vi begynder at gå hjem til kaffen, på vejen undskylder hun reaktionen, jeg er tavs, elsker naturen ubetinget, hun er en ganske anden sag.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post433

Postkort #25 [ Solskin kan du, vist nok, altid finde ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Fri, January 24, 2014 17:42:44
Vinduet blev åbnet, ligesom for symbolsk, at byde solen velkommen, der er ingen grund til at tro på lykken, ordene stod skrevet i hendes øjne, da de fangede det grafitfarvede vand der skred ned ad gaden, langs rendestenenes kanter, hun kunne have set en enlig tinsoldat ombord en papirbåd, hvis hun havde haft fantasi og alder til den slags.
Følelserne der berørte hendes indre organer, mindede hende om det daglige kaos der rådede over sindet, påvirket af daglig post fra offentlige instanser, en socisjælerådgiver på lavtlønsniveau, der var eneste led til virkeligheden gjorde hende trist, og fik hende til at lave små digte og korte notater om aktiv dødshjælp, når livet så allerværst ud kunne hun slå tilstanden efter i det lille hæfte og tage de rette forhold til det.
Solen skinner heller ikke i dag, det er som om den trodser vejrudsigtguidernes forudseelser fra i morges, hun går i køkkenet og laver kvæde te, sætter sig ved sofabordet og stirrer tomt ind i den slukkede tvskærm, hun havde haft smukke ord på læberne i morges, de blev slukket i løbet af dagen, tomheden sad i munden hun skulle vride læberne for at afpresse et smil.


  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post432

Postkort #24 [ Det er genklang af gamle samtaler ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Fri, January 24, 2014 17:41:14
Vi skriger begge, ud over det tomme område, der er ekko, uden vi ved det, skriget returnerer med øredøvende kraft. Jeg har haft det i munden længe, det ventede bare på at blive sluppet fri, hendes slår mig omkuld, jeg famler efter en nøgen gren, de er gode støttepunkter i livet.
Mens vi står ved siden af hinanden, rammes jeg af overdrevne roman-tics, jeg får trækninger i det ene øje, famler efter hendes hånd og spidser min mund, jeg er alt for gammel til det her pis, og hun griner det bedste hun har lært, jeg ved det ser tåbeligt ud, men det er ikke mig der styrer dette, måske jeg bare har en mild form for tourette syndrom.
Og når du råber i skoven, om romantik, skal du ikke forvente et positivt ekko!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post431

Postkort #23 [ Der er smukt på toppen af en bakke ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Fri, January 24, 2014 10:41:00
Der er kun solen og os, i dette tomrum. Insekter larmer i kornet, fuglene gemmer på sangen i hegnet, når vi kommer for tæt på, det er en varm brise der kæler for kroppen, det dufter af sommer og valmuerne er ved at klæde sig af.
Græs og pollen kildrer i næserne, vi kysser på kanten af spirende marker. I modlyset fra solen er du smuk, jeg synker min fascination af dig, bliver forelsket på ny som havde du aldrig eksisteret.
Prøver at fastholde de øjeblikke vi oplever, du har lagt dig i græsset med lukkede øjne, alligevel kan du se hele landskabet. Jeg har åbne øjne, men ser ikke alt det du kan få øje på, holder igen med visionerne.
Nede ad vejen er der is udsalg, jeg lover dig chokolade med dit løfte om at måtte kysse det af dine læber, du er en solstråle i ansigtet, har fået lidt farve i kinderne, jeg er stadig bleg og gemmer mig i min bluse.
I skyggen er der varmt, tidslerne står i blomst, de stikker når jeg rør dem, lidt ligesom hende, når jeg virker lidt for smart. Jeg er forelsket i blomsternes farver, og i hende, det er bare en følelse der ikke vil vare ved.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post430

Postkort #22 [ Til gedemarked i Sdr. Felding ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Thu, January 23, 2014 08:30:19
Hanne er den sidste der går danseplanken ud, hun er piruetternes dronning når suppe-steg-og-is duoen Anne og Frank prøver at piske en stemning i det hvide telt, hvor en cirkusforestilling, næsten, har udspillet sig.
Nede ved det bageste bord sidder gårdskarlen Torben og flæber dagens sidste pilsner i halsen, denne gang var heller ikke lykkens. Han skal op med køerne i morgen, med ondt i maven af alt for meget markedskost, bræk der står i kø med den hamrende hovedpine han erhvervede i alt for mange plastikkrus fyldt trekvart, som standard, til alt for høje markedspriser, og han tænker på Hanne mens køerne malkes.
På nabogården, i udestuen, sidder Hanne og syer på brudekjolen, hun skal giftes med en bonderøv, det siger både horoskop og arveanlæg, hun tænker ikke klart, er stadig rundtosset af i går, hun har ingen mand i tankerne, for hun ser fremad, glæder sig til kræmmermarked om en måned.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post429

Postkort #20 [ Hvorfor det er så svært at finde ord ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Mon, January 20, 2014 19:06:23
Han er i isolation med sine ord, ingen må komme ud, ingen har lov at fortælle en historie, for der er potentielt en løgn forbundet med dem. De ryster af kulde i mørket, det er tænderklaprende at sidde og vente på et kommende udbrud, han hugger i ordene de har vendt sig mod ham, der er tavshed i cellen, kun fyord kæfter op, de har ingen pli og er tilsigtede ubehageligt selskab.
De er frygtindgydende, ordene, ligger i den nederste briks og nuldre sig under bæltestedet. Han ligger i øverste køje og forventer et overgreb, til enhver tid, de ligger der og staver, igen og igen - V O L D T Æ G T, V O L D T Æ G T da de skifter taktik og fabulerende begynder at stave, K Æ R - K Æ R L I - K Æ R L I G H - K Æ R L I G H E D, stakåndede lægger de sig til at sove, han stoler ikke på dem, vil være vågen resten af i nat.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post425

Postkort #19 [ Mens ventetiden når at blive overhængende ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Mon, January 20, 2014 16:12:25
Jeg er kysmangler, det er der en del der bliver ved med at påstå, men jeg er kysdukker, for hver gang de nærmer sig kaster jeg mig til side, jeg har ingen interesse i at blive fanget i en gang læbekrydsild, dels det at blive våd på læber og kind, mødet med en slap tunge, og alt for meget mundvand har lige i øjeblikket status af nej tak! Gu’ elsker jeg da at kysse og du må da også gerne være min ”helt rigtige” kvinde, og du kan få lov at kysse mig tavs, gal og vanvittig, bare ikke lige nu, det passer pisse dårligt, jeg har lamme læber af tidligere forholds kyssen mig hér og dér, og alle steder, nok mest steder der ikke var egnede til kysning, vi stod og flettede læber i skjulte huler, mørke gange, på overdækkede stier, i vandet på stranden og under den varme dyne om natten, og hold da kæft vi kyssede og når først, de begynder kan de jo ikke stoppe, de der forbandede kys! Læberne bliver nærmest krævende de kan sg’u ikke få nok, så skal vi kysse og det under middagen, efter maden, om morgenen, eftermiddagen og i resten af døgnet vi alligevel bruger på – ingenting. Nå, men nu har jeg altså pakket mine læber ned, og på et tidspunkt tager jeg dem nok frem igen, det kan jo være jeg render på en eller anden der bare skal låne dem en periode!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post424

Postkort #18 [ Der er udsalg på alle fronter ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Mon, January 20, 2014 10:55:32
Nogle forsøger at skubbe mig i fordærvets afgrund, men jeg er navlepiller og har svært ved at løsrive mig interessen. Jeg står ofte på kanten og tænker over at tage det endegyldige skridt ud i uvisheden og moralens dyb, alt for mange bajere har afholdt mig fra det.
Så mange gange har jeg afklædt mig, stået nøgen på gader og skumle sideveje at det næsten ikke er værd at nævne i dette incitament til et stykke prosa.
Lige nu er jeg i en påvirket tilstand af skrivning af postkort til alle og enhver, jeg kender, og specielt til alle dem jeg ikke kender, så jeg plastrer din observans til med magiske ord, lader dig lide under læsepresset fra de utidige ord jeg blafrer omkring mig. Nogle gange kan man dø lidt når ordene i grunden fanger, men ikke nok til at du skal i jorden!
Jeg har stået mange steder og åreladet mine ord ud over menneskemængder med begrænsninger, jeg har blødt alvorlige og sårbare ud i de københavnske gader, jeg har forsøgt at forpeste både Århus og Aalborg, uden synderlig succes. Så hvis du vil ha’ mine ord så ta’ dem for fanden og begrav dem i din baghave, eller din altankasse, eller i sandet på stranden, for de er dine ord, ren og skær foræring.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post423

Postkort #17 [ Der ikke mere guld, i denne pose ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Mon, January 20, 2014 10:54:01
Vi har hængt undskyldning nummer nioghalvfems på døren for ikke at lukke kærligheden ind, den må da kunne læse indad?
Jeg vil ha' sex, skrev hun i dagbogen forleden, jeg smugkiggede af nysgerrighed, interesse og en helvedes masse andre grunde, der er alt for irrelevante i denne sammenhæng. Hun havde lagt sig på sengen som en invitation, med en sløjfe i håret for at give indtryk af en gave. Jeg er alt for kort tid om at kneppe, hun når jo aldrig at fange interessen for sex, ikke sammen med mig!
Vi finder aldrig ud af det sammen, jeg pakker mine ejendele og kysser hende, kikset, på kinden, træder ud ad døren med følelsen af en anti-elsker, siddende fast i hovedet, hun smiler ikke da hun lukker døren.
Alle de ord jeg brugte i forholdet, er pakket ned på ubestemt tid, de skinner ikke længere, de er mere slidte, lasede end en hjemløs' beklædning. Der er stavelser til fri afbenyttelse, misbrugte ord og meningsløse gloser, de er et antikvariat i sig selv, for du kan skrive egne bøger af dem - jeg sælger dem billigt.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post422

Postkort #16 [ Note til mig selv ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, January 19, 2014 17:34:31
Jeg er træt af at rydde op efter mig, filerne er spredt ud over et større område, jeg kan ikke undgå at lave system i rodet, de har ligget der alt for længe.
Min venneliste på facebook bugner af personer, halvdelen har vennestatus resten kunne være bindestreger eller anførselstegn, også der har jeg dovnet alt for længe.
Jeg ringer til en ven og bruger af en livline, jeg ikke har og forsøger at trække mig selv i land, men det er svært at kravle op ad en mudret brink, jeg ringer igen kun for at møde telefonsvarer der fortæller jeg har brugt den sidste line.
Der er engle på mit bord, de flagrer forstyrrende rundt om mig, jeg forsøger at få hold på de mørke tanker, og én hvisker mig i øret at mit liv da lige er begyndt.
Note til mig selv - jeg skriver FOR meget.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post421

Postkort #15 [ De har udlængsel, som krager vender ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, January 19, 2014 17:33:53
Det ER mandag, og morgenhosten sidder på spring i halsen, alt der kræves er ild i dagens første smøg, og når først den gløder er der ingen vej tilbage, dagen ER begyndt.
Vi er ellevilde med dagsbegyndelser, for vi aner ikke hvad de bringer, det er først henad aften, fortrydelserne sætter ind, og vi i den anledning sætter flaget på halv og ringer solen ned på mobilen.
Der er gode tegn på en fantastisk start, det klukker i glassene og kapslerne postulerer fizz når de forlader den flaskehalsen peger på. Og vi er dem der gemmer os på hjørnerækken mens terningerne kastes rundt i bægrene, vi råber "Lille Meyer" ud i lokalet som en indforstået vittighed og den næste rejser sig for at hente den tabte omgang.
I baren står den sidste Vixen og smiler, tandløst, ud i lokalet til alle de gamle Adonis-wannabes der hænger ved bordene over det sidste glas øl af denne verden, alt mens de er ved at iklæde sig Hades-uniformen, og værtshuset har de døbt "Gravens rand".

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post420

Postkort #14 [ Poetens dag er en overkommelig proces ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, January 19, 2014 08:45:52
Der er jo intet besvær ved det, bare gnub dine øjne, tøm hjernen og få tårerne ud af øjnene og gnid så ordene ind i papiret, bum, det næste store kvad er skrevet?
I skabet står whiskyflasken og hyler, kapslen er skruet alt for stramt. I vinduet, sidder en truende due, venter på det brød du hver morgen lægger til den. Solen er en oplyst fjende, den lurer på hvornår du begår dit næste fejltrin, såsom at afklæde dig t-shirten for tidligt, forlade hjemmet uden solbriller eller åbne notesbogen alt for hurtigt efter nøglen er drejet i låsen, den skal nok få skovlen under dig, solen.
Der er kun tørt brød tilbage ved bageren, du undrer dig over han ikke bliver oppe hele dagen og laver friske forsyninger, til sent opstandne poeter, og du efterlader "Bagerens sang" på disken inden du lukker døren bag dig. Du knaldrer ikke længere ruder i baggården for at komme til det friske brød, din poesi har sat sig for dybt, du kan ikke skrive kl. 04:30 en mandag morgen fyldt med tømmermænd, nej! Kun din pose klirrer af fyldte flasker, dagen skriger på genopfyldning.
Havde du haft en skrivemaskine, ville du være gammel og have aftjent din lyriske værnepligt, men du er moderne og tænder din computer, skriver et par strofer, læner dig veltilfreds tilbage, åbner den første bajer og æder en crossaint som akkompagnement, til - hvorefter du i fryd udbryder: "Jeg er digter, svaret I alle har ventet på"!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post419

Postkort #13 [ Bare det at vågne, er en udfordring ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sun, January 19, 2014 08:45:08
Måske jeg bare er blevet lidt træt af at vågne om morgenen, med et forventnings åg på mine skuldre om at skulle frelse verden mod alle synder og familiers utilpassede sønner. Jeg ta'r det da gladeligt på mig, for ingen andre gider jo! Nej ok, jeg gider egentlig heller ikke, så når uret ringer vender jeg mig alligevel bare om og sover videre.
Jeg er hårhænger når jeg står med øjnene i hænderne og gnider dem i spejlet, mens jeg rækker tungen ud, for at se hvad der passerede den i går aftes før jeg ramte bunden af glasset, der hér til morgen har fået næring til en hovedpine. Ude i køkkenskabet ligger en dåse og skriger panodil, jeg holder mig for ørerne, for sådan en hvid dåse kan få hjernen til at ville flygte langt væk fra resten af mit slidte legeme. Jeg opdager hvor lidt jeg holder af brusetabletter, da støjen fra plasket og begyndende brusen rammer som en karklud i ansigtet. Mit drikkeproblem genopstår da jeg hælder vandet ved siden af munden og halvdelen rammer min t-shirt og jeg ligner en alt for gammel udgave af Mr. Wet t-shirt anno 1988.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post418

Postkort #12 [ Hvis vi nu stod på en tundra ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Thu, January 16, 2014 11:41:25
Her er blæsten kold som en knusende isblok, jeg har dig i tankerne mens jeg glider ned ad den foranliggende bakke, der symbolsk minder om min egen nedtur, og latteren bag mig bringer dig tættere i min bevidsthed.
Vi har været på besøg i de knuste drømmes land, drukket os sanselige i safter fra overmodne druer, og sanseløse i bitre humlemarker, vi har kysset huller i frosne terninger.
Med til absurditeten hører, du holder en majroe i hånden, leger den er en buket af duftende engflora, dine tårer skinner i øjnene og de er som gnister i et stålværk, jeg forelsker mig på stedet, jeg ville aldrig have set det komme, vi er så langt fra hinanden som forår og vinter.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post417

Postkort #11 [ Hvad fanden stiller jeg op med, januar ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Sat, January 11, 2014 17:51:56
Det har regnet nu, uafbrudt, den sidste måned, ikke så’n vedvarende, men mere så’n lala. Jeg er blevet træt af dråberne, de grå skyer, ikke at have fodtøj til vandreture, jeg er klemt inde mellem skydække og asfalt, selv om jeg var taget ud i skoven, ville jeg bare have været klemt inde mellem træer og skyer, det er de svære valgs årstid.
Jeg kigger meget gennem mit objektiv på kameraet, håber at få øje på forandringer i vejrliget, det bli’r ikke bedre! Jeg drømmer om at stå i skoven og være trækrammer og lykkebeskuer, livsdufter og favntager, se hele skovbunden myldre af, ubetinget, liv! Mens ungerne spæner rundt på jagt efter videbegær og sjældne insekter, alt jeg kan gøre er at slå opgivende ud med armene og håbe at et snefald vil ændre min tilstand fra ugidelig til ligeglad, og for resten bare læne mig tilbage og vente på det der, måske forår, jeg ER bare ikke så heldigt stillet at det er en option, det ender alligevel med nedrullede persienner og lænen tilbage, vente på solens dukken frem fra det massive indhyldende grå ovenover alting, forsøge at finde smilet frem på læberne igen og være tilforladelig lykkelig.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post408

Postkort #10 [ Vandringer på eng i flor ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Thu, January 09, 2014 09:57:29
Vi er blomsterdukkere, i øjenhøjde er de skræmmende – blomsterne, og der er torne på de fleste grene, sammen har vi flået tusinde fingre til blods lagt utallige urter til hvile i kurven, kun for at hele os selv når vi kommer hjem.
Hun er ulykkeligt vidende om, det snart trækker op til efterår så der plukkes og hærges gennem engens bevoksninger, det lille hegn og lysningerne i lundens utætte løvtag, vi har solbrænderter på blottede arme der hænger løst fra ærme- og stropløse bluser, vi afblomstrer hyld og æble, nipper skud af birk mens padderok skal hjælpe os gennem en trist vinter.
Hun blotter sine bryster hver gang hun bøjer sig, mit væsketab er akut, fordi jeg endnu ikke har lært at lukke min mund, og forhindre mit savl i at forlade min krops depoter af væde.
Snerlerne trompeterer når vi går forbi og duften af lakrids opfanges af sensitive næsers nerver, min hjerne registrerer kun en duft af kvinde, ja, og så lige de blomster der ligger i hendes kurv.
Cyklerne hænger i hegnet henne ved kirkegården, mens vi slukker tørsten med hinandens kys, på bænken, på højen, med udsigt til åen der løber længere borte, jeg kan næsten blive kyssehøj ved tanken.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post407

Postkort #9 [ Jeg vidste ikke noget om Købingsmark ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Wed, January 08, 2014 08:42:43
Der er meget høj sol på stranden, den larmer og har taget voksne med, på dåsekanter drikker hvepse dus, flyver flaksende derfra for at komme hjem til skideballe hos dronningen, og vingerne oser af humle.
Der er spændende sten i sandet, badebroen er en lang spand fyldt med krabber og små fladfisk med skrå de tygger på, børnene. Det er grønt vand, gennemsigtigt ned til mindste millimeter, og vi kan se søgræssende køer når kigger længe nok i vandet, der er helle på tæppet i sandet hvor muslinger ligge tomme og gispede efter vand for tusinde år siden. Jeg sender en udflugtstanke ud over havet forventer at få et svar tibage i en proppet flaske, fyldt med lykkelige barneskrig.
Håndklæderne hænger fugtige på skovlene, der lige før gravede slotte frem af sandet og afslørede en fantasiverden gemt i det. Og en udflugt langs vandet til Kong Badebro den Anden er en kærkommen afstikker fra uendelige lykkeskrig, bølgerne taler til os men vi hæmmes af sandets tunghed, der hænger på fødderne som beton, der er gopler i vandet de dykker langt ned mod bunden når vi stirrer længe nok på dem. Der er langt hjem og maden er stadig varm på kroen da vi ankommer og solen er ved hvisle godnat i havet et sted i vest.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post405

Postkort #8 [ Fra en søvngænger i vågen tilstand ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, January 07, 2014 10:22:53
Det er tidligt at være oppe, når ord på den måde skal flås ud af munden, næsten som når hovedpude savl bliver koldt, efter det har ligget længe nok på betrækket, og du vender dig i dit mareridts sved for tyvende gang, denne morgen.
Jeg har kaffeposer under øjnene, de er endnu ikke blevet fyldt, kaffemaskinen slubrer stadig i køkkenet, der er stadig en smule godnat i mine øjenkroge. Udenfor står regndråberne i kø for at komme først ned på asfalten, og de jubler med små søer løftet til vejrs når de rammer.
Jeg hænger fast bag mine støvtonede ruder, med restdrømme i tankerne, mens dråberne kører Grandprix på dem, uden hensyntagen til risiko for sammenfletninger efter overhalinger.
Nu skriger duften af kaffe fra køkkenregionen, jeg skal vise pas før jeg træder ind i rummet, der er kun adgang for kopper med ledsager, på ganske kort tid er kaffeemblemet sat i øjet, og det stråler lykke ud af munden, brødskorperne ligger risteklare i brænderen, der skal smør på, så snart de i ekspresfart forlader dybet.
Jeg forlader drømmenes nåleøje, skyerne er askegrå, som vulkaner har hilst god morgen med opkast på dem, de efterårs gule orme snegler sig gennem trafikken, jeg har fundet min vante plads i bughulen på den, mine øjne har endnu ikke vænnet sig til lyset og jeg er stadig natteblind.
Havde jeg set dig, ville jeg have hilst på dig, men alt opdager jeg for sent til at kunne reagere på, du og alle de andre er kun drømmesyn til sidst på dagen, hvor det går op for mig at der virkelig er et liv i byen.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post404

Postkort #6 [ Noget fra byer og søer og gåture ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, January 07, 2014 09:23:37
Det er som om gaderne græder, når jeg bevæger mig gennem byen, gadelamperne har dette matte skær, som om de er blevet trætte allerede før de er blevet tændt. I Gladsaxe er lamperne trætte hele døgnet, og det orange skær de gløder med, giver søvn i øjnene. Der er tusinde ting jeg gerne ville gøre og sige til landsbyen, men når det trister med regn og skyer, spejlblanke gader og huse der reflekterer facaderne i den våde asfalt må jeg knibe mig i armen for ikke at blive grebet i at drømme – alt for længe.
Du taler næsten altid om evighed, og du udfører talen i nutid, jeg kan godt blive træt af at høre dig bombardere mine ører med det du kalder vid, det jeg omdøbte til sludder for lang tid siden, det kan godt være der er smukke grønne områder hvor du befinder dig, og da vi traskede rundt i dem den sommer, sagde du hele tiden ”elsker”, som om du havde forbehold på læberne. Da du stod og så ud over søen, virkede du uskadelig, lidt forladt og som om alle dine drømme kun bestod af huller.
Jeg er hudløst usexet, når jeg taler om årstider, og hvordan jeg kan hælde dem på flaske uden at spilde, jeg kan lide når du smiler, og kan få røde kinder når du placerer kys på dem. Jeg har ikke en hjertefejl, men alt for højt blodtryk når du fortæller mig om dengang vi var forelskede, det er så længe siden, at alle følelserne har fortabt sig i søens dis.
Jeg har klæbet mig selv fast til lygtepælene, jeg frygter kærligheden som en utrænet svømmer holder sig fra vandet, jeg er for mange gange blevet oversvømmet med bølger af ømhed og kærlighed, men de er aldrig kommet for at blive. Det er blevet en vane at gå en tur når jeg overfaldes af følelser – jeg har gået langt.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post403

Postkort #7 [ Blåvand set fra øst ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, January 07, 2014 09:22:41
Blåvand melder næsten altid storm! Men der er en let brise, til glæde for dragerne, vi ligger i klitternes hulrum, i ske, som var de velredte senge, jeg vil høre hende synge, det lyder så smukt, men varmen transformerer kun ild denne dag.
Hun er svaret på tusinde drømme, der kunne have svømmet til første revle og druknet, jeg holder fast om hendes hofter, puster lidt gløder i hendes nakke, hun er før set gemme sig i mørke huler, men er sluppet op i lyset. Hendes ensomhed banker stadig forvirret bag hendes bryster, de er det mest solide jeg kan gribe i, på denne strand, næsten alt andet løber mellem fingrene.
Der står et fyr i vejen længere nede ad stranden, det er svært at nyde udsigten, af den grund. Det er det tunge sand og de bløde bølgers dag, hun kaster med håret, det slår smut på overfladen, dråber af salt vand rammer mine læber, det er lidt som at kysse havfruer, hun slår med halen da hun dykker ned i næste bølge, får næsten lyst til at anmode Poseidon om hendes hånd, men vi er ikke på talefod, endnu.
Der skal tages vigtige beslutninger, helst før mørket bryder lyset, hun har sang på læberne, hun ved jeg ynder den. Der bobler ord fra hendes læber, nogle af dem kan jeg forstå, andre er bare vibrationer på mine trommehinder, denne aften smager vi på resterne af sand og salt.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post402

Postkort #5 Forsinket postkort fra Paris (det er postens skyld)!

PostKortPosted by Steffen Weiss Mon, August 05, 2013 11:43:35
Paris din luder, du kan stikke alle dine klenodier derop hvor solen aldrig kommer til at skinne, og luften i dig ligger tungere end en plasticpose trukket over mit hoved. Det kan da godt være at Eiffel ville nå himlen over byen, og han kæmpede en brav kamp for at nå den, men 300 m er jo ingenting i dag!
Det er da muligt at Seinen er et skue, du ikke bør være foruden, det grønne plumrede vand ansporer ikke til bade tur, og affaldet i floden er mere beskidt end den tigger der trasker rundt på Champs de Elysées med bopælen under armen, i form af et tæppe, mens han fouragerer fra alle skraldespande i lokalområdet, mens et hav af turister defilerer forbi i ligegyldighed.
Og helvede ligger i udkanten af Paris, i form af 19ème arrondissement, svaret på Københavns Nordvest kvarter, og enhver slagter i området stinker af friskt blod og rådnede dyr, og i ”køledisken” ligger levrede kødklumper og skriger for ikke at blive aftensmad.
Den udrangerede Metro bringer dig fra bevidstløs til døden, rundt om hjørnet, og det i et imponerende tempo, men dernede er luftcirkulationen mere tilfældig end konstant, og til tider stinker der som en slamsuger, ved et tilfælde, er kommet til at tømme indholdet i disse tunneller.
Og vi tager turen, til fods, ad Avenue Corentin Cariou med destination Crimée, og på hjørnet står hun og venter på chancen, men alt er lukket og dagen er kun lige begyndt. Markedet bugner af anden sorterings grøntsager og de råber os ind i hovedet, bare for at fange opmærksomhed, men vi er bare pisseligeglade for vi er på Tour i fucking Paris…….



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post217

Postkort #4 [ Den dag vi fandt Malmø var en lukket by ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Fri, July 12, 2013 10:42:24
Det susede stadig mildt i ørerne
musikken var opbrugt for en time siden
asfalten lå opkørt bag os
vi smilede og vinkede til forbipasserende
gule blink kan virke forvirrende på turister
Malmø kan ikke gennemkøres på nuværende tidspunkt
siger han og kaster gloser op i den svenske himmel

Blind vej, blinde svenske høns kan ikke finde korn
byen udviser ingen formildende omstændigheder
som turist er du bandlys på samtlige veje
der kan føre dig befrielse og en sikker søvn
finder vi vejen udelukkes vi fra gyldigt ophold
parkering af vogn og hestekræfter umulig

Den gyldige opholdstilladelse brænder i handskerummets mørke
han siger vi skal piske hestene hårdere nu
vi ville ønske der var vinger på hestekræfterne nu
mørket ruller derude på Øresund
vi kører på den kunstigt anlagte sejlrute med mange sømil i timen
da vi rammer den solide muld på modsatte side
siger min telefon at jeg har været forsvundet



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post176

Postkort #3 [ Sen eftermiddag på Christianshavn ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Wed, July 10, 2013 08:25:24
Sensommersolen synker langsomt
hulebyggerne indtager grotterne
vand bli’r hentet i spandevis
der bygges mure af sand
på stenbordet flyder pjask, pladder
under bygges sandstalaktitter
højde i sig selv et mål

svinebundet til imaginær totempæl
dansende anti indianere
regndans, stammedans uden mål
det drypper lidt fra oven
krigsmaling løber sorte streger
i ansigts barnegråd

kællingekald i det fjerne
madtid, lektietid, sengetid
onddag overstået i tøseskrig
sandkassen en gyngende sump
i morgen er skalpetid
det er kys gemmevæktid



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post171

Postkort #2 [ City udspændt i jazzrytmer ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, July 09, 2013 11:34:21
Tusindefald klaskende hænder
messingvibrerende instrumenter
svinehudsviskende skind
intenst lyttende individer
i spænding på stolerækker
ved siden af en vandsymfoni
sammenstillet med fadølsbrus
elfenben og ibenholt velklinger
skumringen strækker langsomt
over byen gråmelerede fugle
klaprende i takt
klinkende glas bryder lydbilledet
og kun et kys herfra
står hun og lurer



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post168

Postkort #1 [ Buddinge en mat efterårs morgen ]

PostKortPosted by Steffen Weiss Tue, July 09, 2013 10:48:41
Himlen er allike sort
kan ikke trække vejret gennem sorte fjer
det er træers fældetid
blade danser lykkelige omkring
vinduer blinker matte
til alle de ventende på gadens strøg
morgenen er ophøjet hold kæft tid
og tavsheden er larmende
der er nogle der ryster kulden af sig
mens andre inhalerer luft
ovre ved højhuset er fugleflugten intens
der er støjgener i himmelrummet
radioen ringer morgenrytmisk
toner af for længst glemte sange
hånden lukket om en kastanje
endnu et tegn fra oven
den er glat og smuk
passer i en lun lomme



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post167