Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

20+*****

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, May 19, 2014 08:17:38

Den mest vanvittige påstand
jeg kan udtænke lige nu, er
"Jeg elsker dig"
jeg gør det bare ikke
det vil være helt igennem
usandhed, hvert ord
du ligger afklædt på sengen
vi har kneppet
jeg har misbrugt dig
og har ikke den ringeste
fortrydelse, indeni
jeg har hentet papir
til dine tårer
lidt pli har jeg vel
vil du kneppes igen
i morgen
kommer jeg forbi
men jeg bliver ikke
dette forhold udvikler
aldrig, elskov



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post517

20+****

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, May 19, 2014 08:15:55

Hun er den eneste
jeg kender
der kan få hjerte
til at lyde som
et bandeord

Når solen er stærkest
bliver mine tanker
transparante
og hun kan gennemskue
både vej og vilje
jeg har ikke et øjeblik
alene i hendes nærhed

Vejret gør forskellen
kun regn kan samle os
afslører hun en aften
under et æbletræ
der er ingen sammenligning
vi ved med sikkerhed
det vil tordne
hen ad aften



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post516

20+***

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Fri, April 11, 2014 12:55:41
Hun er de bleges flertal
efterladt bag solløse ruder
der er te i koppen, kroppen
degenererer hurtigere
når hun lige har rundet, sundet
sig på det efterfølgende bladfald
med en smag af livet, ladet
tilbage på en blodløs tunge
tilsmag med salt
og hun græder natten til ro
som hun vugger i takt
der er ophold i musikken
i livet, hvisker hun
nu hvor hun burde vrinske
orgasmen ud
månen er det eneste lys
kammeret er skræmmende
hun skammer sig
har aldrig været mor
hvor hun behøvede

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post484

20+**

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Sun, April 06, 2014 07:08:55
Jeg holder meget af det abstrakte ved hende
og de streger hun kalder ord
hun laver hjerter, trekantede
da hun lavede mit portræt
var det som at kigge på en kartoffel
hun har dette tomme blik, i øjnene
malerklatter på hænder og fødder er en invitation
vi skal elske i morgen, sniger hun sig til at sige
hun holder, usikkert, på stilken på vinglasset
jeg er altid indforstået med hendes beslutninger

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post482

*********************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, April 02, 2014 12:37:08
Det er syngende metal
det eremit agtige selskabslokale
den metalliske klag af din stemme
i højttaleren
det er trægheden i dørene
den sexede hvislen af din fløjtelyd
når du lukker mig ude fra
dine transporgale tidsplaner
der er helle på Vesterport
jeg forsøger at stikke af igen
når Kildebakke flår mine lunger ud
og aftenluften sår stiklinger
i mine alveoler og river lungevævet itu
Spar, slår indgangspartiet op
og jeg stemmer på de øl der er på hylderne
jeg er den sidste ensomme cowboy i Gladsaxe
og i morgen vil solen igen stå op
jeg lader hesten stå i stativet til imorgen
og så rider jeg væk, hurtigere end jeg ankom
klapper du kællingen hårdt nok i røven
kan du høre hende vrinske i Indre By



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post481

********************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Tue, March 25, 2014 10:31:38
Sommetider er tågerne
de eneste flugtveje

inde i dem føles en form for opløsning

ordene har siddet i hovedet
og lurepasset det rigtige moment

det er som en y-formet skillevej

i går havde jeg dig i mine tanker
i dag drukner jeg i savnet

lidt som når kulde og varme mødes

jeg tømmer hovedet for ord
der ikke findes anvendelse for

kys, liderlighed, poesi, ømhed, smerte, omsorg
og alle de utallige løfter vi nåede at afgive hinanden

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post476

*******************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, March 03, 2014 10:41:26
Jeg sælger min sjæl
for kastanier i
børns blåfrosne hænder
hvor de hurtigt
transmuterer til
hurtige leoparder
eller fremelskede
fabeldyr
vi ville kunne se
støvet i deres øjne
havde vi set
længe nok i dem

Sommeren
er langsomt
ved at falme
træerne har fået
længere grene
disse sidste
måneder
de rækker sultne
mod de legende
børn under dem
de deler livet
som om intet
vil kunne nå dem
de eneste sår
er rifterne i barken

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post458

******************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Tue, January 14, 2014 08:47:18
Der er intet over os
som altid
en lille løgn
for over os flyver
fugle og maskiner
om kap mod solen
i syd er der ikke
løgne om sol
din bikini snerrer
mine bukser
strammer
vi har frit lejde
under denne
himmel
der er kys
i syne
og børn med
badevinger
sand i munden
slotte i det
en smart måge
taget på grillbar
den humper
i nærheden
af et tæppe
og alle løgne
pakkes ned
sammen
med sol og
himmel
over

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post411

*****************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, January 13, 2014 08:19:56
Jeg elsker når naturen gemmer sig i tågerne
de mystiske konturer og fantasiens frie tolkninger
kan slippes løs i billederne der skjuler sig inde i

Nogle gange dukker katedraler frem med offeralter
plads til uendelighed, og jeg begynder at tro
bryder det medbragte brød, deler det med tusinde stemmer

Mit lunkne hjerte banker sammen med mange andre
slørede passerer vi hinanden på mudrede stier
i højderne høres stemmer der kvidrer symfonier mod os

Skoven er pyntet med uindrammede billeder og ligner
en dagligstue med alt for gamle kunstmalerier
der løber en bæk ved siden af, den risler

Jeg er holdt op med at bruge honningord når jeg taler
de virker ikke efter hensigten når visionerne er så smukke
forholder mig bare tavs når billederne skriger åbenlyst mere

Der er ingen tvivl, når scenarierne er så smukke en vinterdag
mens jeg trasker videre ind i foråret med kasket og øjefang
det er som at holde vejret mens skoven slår løvet ud, på grenene

Jeg ville ønske at høre træerne tale om at springe ud i pragt
høre skovbunden myldre af liv og blomsternes spæde sang
når de bryder den let frosne jord for at hilse på solens stråler

Alt dette står i stærk kontrast til mit inderste og min virkelighed
for skoven er næsten nøgen og fuglesangen er forstummet
stierne er et søle, og tågen og billederne er spejling af mine tanker



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post410

****************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, October 16, 2013 11:23:23
Det er fra mine åbne sår de bløder
sætningerne
de er ikke til at standse
kompresset løber, mæt
selv du bliver en indskudt sætning
holder hænderne op for
solen
røde hænder afsløres i morgen
gennemsigtige af gamma

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post313

***************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Tue, October 08, 2013 12:59:21
Jeg ville redde mig selv hvis jeg kunne
men den planke der skal
er ikke snittet endnu
Og selvom jeg flyder i evighedens strøm
er jeg ikke med
Altid imod som min mor sagde
en revolution i mit indre
min mor hadede mig!
Vi kendte ikke til had i familien
det kom først senere
jeg prøver at undgå det
Blusset på pandelampen er relativt svagt
min far står i periferien
jeg tiltrækker møl på denne måde
Min alder taget i betragtning burde jeg
holde op med at stirre på gravsten
hvergang jeg passerer dem
mit navn kunne være iblandt!
Jeg føler lidt helle
når jeg sidder på bænken mellem alle de døde
det ER bare tanker
og hvem kan skelne?
Du er under mine vinger
lidt som en fugl på en rede
jeg kaster med mine tanker håber at finde ro
Sipper lidt af dråberne i dåsen
i bunden findes der ro
eller også er det bare en følelse
jeg mangler at slippe løs?

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post310

**************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, October 07, 2013 18:21:44
Lyrikbutikken er midlertidigt lukket lageret er tømt fra a-å alle bogstaver er i restordre bag skranken står den nedslidte ekspedient og græder litterære værker ud af øjnene og ned på gulvet rengøringsmusen bander over svineriet af beskidte og tilsmudsede sider med poesi fra Gelsted over Schade ned gennem Andersen både Hans og Benny og Nordbrandt den gamle surling griner røven i laser da butikken lukker og slukker for et efterår der egentlig burde blomstre med vokaler og konsonanter i en lind strøm - virkeligheden ER bare en anden.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post309

*************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, October 07, 2013 14:57:43
Jeg har sagt det tusinde gange før
søerne er smukke i neonlys
når du er ved min side og
ænderne rappe i replikkerne mens
vi kaster om os med daggammelt
brød, tabte kys og forlængst overstået
kærlighed

du åbner din paraply da de første dråber
rammer gruset, gemmer dig lidt væk
under den, jeg derimod er vant til at
blive våd, står udenfor helt som jeg plejer
månen matcher neon og holder intern kamp
med søernes spejl

jeg prajer en bus lige ved Sorte Dammen
genner dig ombord, kaster et fingerkys
efter dig uvidende om det rammer, kunne
ikke være mere ligeglad, du har hilst på
denne sø en sidste gang og jeg svømmer
ud til der hvor bunden er nået

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post307

************

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Mon, October 07, 2013 14:55:31
Det er en nat på edderkopper
og stjålne kys
vi kryber ind i hinanden
kribler lidt kærlighed ud af os
der er ingen følelser længere
og mit liv er slut på mindre
end et halvt minut

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post306

***********

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, September 18, 2013 06:39:49
Verden synes vi
skal holde kæft
indespærre hjertet
lukke af for kærlighed
med forhøjede blodtryk
en ventil i tommel
og pegefinger
er det let at kontrollere
vi drejer til venstre
i ventrikelkammeret
plasker vej gennem
arterioler og ventrikler
bliver den luft vi til
sidst vil udånde

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post300

**********

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Thu, September 12, 2013 09:10:45
Som tusinde tallerkener knuses på baggrund
af sorte lydkaskader brager ensomheden
ned over mig i dette grå uvirkelige rum
jeg dechifrerer lydbillederne sætter numre på
1. tastaturhamren/ 2. vokaliseren/ 3. brudte sætningers udtømmen/
4. knitrende forbandelser/ 5. konkyliesusen
når vi til fem slapper det indre af og drømmer
kalorier på en solbeskinnet grå betonplet og et
øresønderrivende støjhelvede kun enkelte fingerbredder
fra et næsten levet liv, jeg sukker ind
i hendes øjne, hun kigger næsten lykkelig retur
men bekymringer spejler sig derinde for dybt
til at det bemærkes yderligere

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post294

*********

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Thu, September 12, 2013 08:24:45
Det er det gentagende støjniveau
kontinuerligheden i aspektet
den evige rumlen inde
i hovedet på et sagesløst offer
det er genklangen af metal mod
metal og gummis gniden
mod våd asfalt, som en evig
altoverskyggende infernalsk larm
det er blinkende lydfyr og baggrunds
stemmer der mumler i et væk
det er alle alarmerne og de generende
sirener der gentagne gange passerer
under åbne vinduer
og luften i rummet er spinkel af ilt
jeg kvæles af tiltagende stemmer
og et decibelregister der langt
overstiger ethvert øres kapable niveau
kunne jeg ville jeg sætte advarselslamper
ind i rummets ukuelige univers
og sprække stilhedens atomer til
overdængende øredøvenhed

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post293

********

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Thu, September 12, 2013 08:06:24
De buldrende skridt
over den slidte tundra
det episke lydbillede
der fortærer mit inderste
udelukker enhver
tankestrøm
støjen taler for sig
selv er jeg fastlåst
og lydene intensiveres
dag for dag
slukker jeg mine kontakter
efterlades jeg
i en ørken af
modløshed og buldrende
mørke

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post292

*******

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, September 11, 2013 09:19:00
Katatonien har sat ind
indespærret i uvilje
dette rums vægge
er alt for snævre
knusende rammes jeg
af indfaldende melankolier
åbner jeg vinduet
frygter jeg helvedes
støjportal isolere mine
tankesynapsers frie passage
mit klarsyn indsnævres
til trækninger i
læbernes konturer
i takt med det
stigende inferno
af byens frirums
støjgener i form af
bilalarmer, motordrevne lifte
vinduers knusende fald
mod asfalten under
og skrigende børn
der er løbet tør for sukker

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post291

******

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Fri, August 23, 2013 06:46:19
Medicinen tager over
hvor kærligheden skred
og den smækkede
med kapslen
da vi forseglede glasset

Vi har ligget søvnløse
i nætternes helvede
forsøgt at kneppe os
ud af krisen
som trædukker i glasæsker

Vi har druknet samtlige
mareridt i billig rødvin
for at finde
den indre balance
men alt der fremkommer
er smagen af sure druer

Vi har givet hinanden alt
og alligevel intet
for vi er følelsesløse og
udkneppede
når vi genopdager
verden udenfor vinduerne

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post249

*****

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Fri, August 23, 2013 06:45:41
Og jeg kan mærke kysset
derinde på hjertet
da hun kysser mit bryst
med fjerlette læber
spidset mod min hud

Og hun rør mig
med fingerspidser
over min kuldegysende hud
de danser som elvere
på min krops forventninger
ikke et trin sætter
de forkert

Og jeg kan mærke
opstemtheden
når hendes vinger slår
i takt med
sangene vi sammen synger

Og hun har den indre ro
hvor hun kreerer en
verden af ro omkring
hvor hun flyver
jeg er let
som et faldende blad
i sensommeren

Og jeg vågner
badet i mit eget sved
erkender at drømme
kan blive mareridt
i splitsekunder
af nat

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post248

****

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Thu, August 22, 2013 15:08:57

Det er det hun
er holdt op
med at forstå
livet

forventningerne
er skruet ned
til vågeblus
en tilstand
hun elsker at
forholde sig
til

hun er trætoppens
moder
hendes førstefødte
havets brusen
hun er stedmoder
til vinden
og hun er glædens
undfanger

Og i al denne
stilhed
holder hun
hænderne
foldet
som beskytter
hun et
univers



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post247

***

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, August 21, 2013 14:17:57
Vi er kærester
men deler ikke kærligheden
har glemt hvordan
vi er sammen
har sået ensomhed
i hinandens hjerter

Og de banker
for voldsomt til tider
andre alt for lidt
og det er torden
i brystbenene
der gør ondt
alt for tit

Vi er ikke kærester
har ikke længere
ondt i brystbenene
hjerterne er næsten
holdt op med at slå

vi leder efter
en ny ulykke
at kaste kærligheden
på så vi igen
kan sidde i
ensomheds tosomhed
og være ikkekærester



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post246

**

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, August 14, 2013 14:16:57
Skygger kaster
mannequin
på den røde asfalt

lytter i stilhed
til den brusende
flod

bagved

høres modige
stemmer
højlydt plasken

rivende

kontanter
fosser en tsunami
ud af dit pengeskab

lyst det er
at se
derpå



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post239

*

Stjerne ramtPosted by Steffen Weiss Wed, June 12, 2013 09:35:46

Bobler stiger langsomt mod overfladen, tangskoven bølger i understrømmen, jeg ligger på lur i det isnende vand, foran mig flopper gopler, danser tangnål, svømmer sild og under mig spankulerer krabber på bundens stenede overflade. I min hånd holder jeg harpunen, ladt og klar til at blive affyret, jeg har tålmodighed nok, i dag skal jeg nok få ram på hende – havfruen!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post132