Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Adonis #2

Adonis (arbejdstitel)Posted by Steffen Weiss Fri, August 16, 2013 12:02:18
Han var lavstammet og lidt for kraftig efter hendes smag, hans briller var placeret skævt på næsen, hans jakkesæt så nyrenset ud. Det betød mindre afgjorde hun med sig selv. Han sad allerede ved bordet da hun ankom til restauranten, hans smil døde det øjeblik han fangede hendes entre, hun blævrede i små hoppende bevægelser hen mod bordet, hun gav ham hånden, spidsede munden til kys på kinden, han flyttede hovedet væk fra hende, havde ikke lyst til at blive smasket på. Hun trak stolen ud og satte sig, smilende, afslørende den dårlige tandstilling, han sank kraftigt, det var som om noget havde kæmpet sig frem i mundhulen på ham.
En tjener bragte dem menukortet, hans lyst til mad havde fortaget sig en hel del efter synet af hende, hun havde en glubende appetit, og afkrydsede nærmest hele kortet metodisk, han kiggede på hende med forstærket afsky. Tjeneren ankom med to glas rødvin, han havde dårligt nået at sætte det på bordet før hun havde tømt det og bestilt et nyt, han sad bare og nippede til vinen, temmelig forundret over hendes indtag af de læskende røde dråber. Forretten ankom, hun nærmest skovlede den ind i munden og snakkede som et brusende vandfald, således at man kunne se hvordan tænderne kværnede føden, og gradvist så hvordan den samlede sig i takt med spytproduktionen, og i iveren spyttede hun små stykke føde ud ad munden mellem talestrømmen. Han havde siddet og prikket i maden, helt appetitløs, og da hun skovlede den sidste mundfuld fra tallerkenen ind i munden, kunne han ikke længere holde maveindholdet tilbage og flygtede i hast ud på toilettet hvor han i rekordfart afleverede indholdet i den dertil indrettede fajance.
Hun lyste op som en sol da han flygtede fra bordet, for der havde ikke været den eneste mulighed for at ”spike” hans rødvin, og hun lempede GHB’en frem af tasken, skjulte den under bordet, fyldte en kapsel med den usynlige væske, og hældte den ned i hans vin, lænede sig tilfreds tilbage og ventede på han kom retur fra hans sjælevandring.
Han stillede sig hen ved spejlet, kiggede modløst ind i det, vaskede og skyllede munden, vaskede hænder, sukkede, åbnede døren og gik modvilligt tilbage mod bordet, hun sad smilende og ventede på hans tilbagekomst, og hilste på ham som havde han været forsvundet i æoner, igen spidsede hun de usynlige læber og han nærmest væltede ned på stolen i forsøget på at undgå hende. Hun nødede ham til at tømme vinen, hvilket hun i realiteten ikke havde behøvet, for han trængte til at få skyllet den dårlige smag af opkast væk.
Hun forsøgte at holde gang i en samtale med ham, men som tiden skred frem blev han mere og mere fraværende, og hun vidste at giftbryggen begyndte at have en indvirkning på hans krop. Det var tid til at bestille en taxa.
Hun støttede ham hele vejen ud til taxaen, et par gange var han ved at snuble og hun i at miste grebet i ham, men efter besværet fik hun bakset ham på plads i køretøjet.
Vel fremme ved adressen, får hun bakset ham gennem hoveddøren og ned i kælderen, og hun begynder at afklæde ham, han rør uroligt på sig, hun ignorerer det og flår tøjet af ham, får ham placeret i stolen, spænder ham fast og gagen ryger ind i munden på ham så hurtigt at han næppe opfanger hvad der er ved at ske. Han sidder noget tid og kommer langsomt til sig selv, han fryser lidt, der er gennemtræk, han ryster, både af kulde og gennemgribende angst, gagen er spændt lidt for hårdt og små dråber blod løber fra hans mundvige, hun kigger på ham fra det mørke hjørne hun står i og fantaserer han er vampyr, hun smiler lystent.
Hun tænder for musikken, det gibber i ham, han er reelt forvirret, du buldrer fra højttalerne, blid musik strømmer mod ham, han kigger ængsteligt på danse pælen i lokalet, undres.
Alle lysene tændes på en gang, hun træder frem og begynder sensuelt at kaste om sig med beklædningsstykker, danser det bedste hun har lært, vrider sig op og ned ad pælen, vikler det ene rundt om den, hun virker smidig og adræt, hendes størrelse taget i betragtning.
Hun har ladet ham beholde brillerne på, og hun ser at også han har lukkede øjne, problemet løser hun i en ruf, vips af med øjenlåg, på med briller, hun kan høre han prøver at skrige bag gagen, blod og tårer løber fra hans øjne, hun er ikke i tvivl, han får det hele med, og tanken får hende til at smådryppe, af vellyst fra fissen og ned på gulvet, hun hviner af glæde, mens hun snurrer på pælen.
Hendes dans standser omtrent midt i nummeret, hun er forpustet, og konditionen holder endnu ikke til hele sange, hun sætter sig på gulvet for at genvinde vejrtrækningen, og blotter underlivet for ham, han er igen ved at kaste op. Han vrider sig i stolen som om han prøver at undslippe den skæbne han formoder at blive udsat for, hun har sikret ham alt for godt.
Hun går hen til ”værktøjet”, finder en tynd syl frem, lægger den foran ham, han klynker rimeligt højlydt nu og det endda bag en gag. Hun forlader ham kortvarigt, vender tilbage med et rødvinsglas i hånden, hun griber sylen fra gulvet, punkterer en vene i hans hals og sætter glasset op til, lader det fylde af hans varme røde dråber, hun stiller sig foran ham, sætter det for munden, tømmer det i et drag, udstøder et veltilfreds ”Ahhhh”!
Hun gør efterfølgende kort proces med ham, hun finder et reb, og en kort stav hun har liggende i kælderen, laver en løkke på rebet sætter staven igennem rebet og garrotterer ham.
Hun finder et nyt glas frem, hælder sprit i, lægger hans øjenlåg deri, påsætter label på glasset, mærket #2, sætter det på plads i skabet, går op og veltilfreds i seng, med smil på læben.
Han var fra Sverige.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post242

Adonis #1

Adonis (arbejdstitel)Posted by Steffen Weiss Thu, August 15, 2013 10:22:37
Åh! han var så smuk, måden han gik gennem døråbningen virkede på en gang magisk og seksuelt ophidsende på hende. Han havde en let lysebrun teint og kridhvide tænder, hans krop var veldrejet, atletisk og smukt trimmet, han lignede en der brugte det meste af tiden i et fitness center.
Mens hun sad der ved bordet og kiggede ham ud, kørte tankerne i hovedet planlægningen ville ingen ende tage. Hun skulle danse i nat, ja danse natten ned, det skulle hun.
Han så hende, væmmedes, havde mest lyst til at vende om, løbe den modsatte vej, men nej, nu havde han accepteret at mødes med hende, han måtte gennemføre middagen, hun havde jo sagt hun ville betale, og ingen kan sige nej til et gratis måltid. Havde han vidst hvad denne beslutning skulle medføre havde han nok valgt at forlade stedet hurtigere end en orkan kan decimere en storby.
Hun smilede det mest indbydende hun kunne, afslørende hendes dårlige tandstilling og –hygiejne, han sank den lille samling opkast der nåede op i mundhulen, og prøvede at virke glad for at møde hende, han kunne ikke finde ord til at komplimentere hende, det var nærmest umuligt at finde de passende ord, og de ord han kunne komme på ville nok have en mere fornærmende indvirkning end en positiv.
Tjeneren bragte dem menukortet, han bad hende bestille, imens ville han besøge toilettet. Hun bestilte forret, hovedret og dessert, vinene og en lille smule lykke.
Ude på toilettet tømte han maveindholdet i kummen, gik hen til håndvasken og soignerede sig, kiggede i spejlet på denne opgivende måde kun en mand kan kigge i det, når han ved han er slået hjem på det følelsesmæssige plan.
Tilbage ved bordet forsøgte han at starte en konversation, hun sad og smilede lykkeligt til ham, sagde intet, han prikkede til forretten havde mistet appetitten allerede da han set hende ved bordet og fortrudt han havde accepteret middagsinvitationen. Alle de ord han kunne fremsige hamrede nærmest ned i bordpladen i hendes tavshed, hun fortsatte med at smile bekymringsløst, han kunne mærke usikkerheden overmande ham, en snigende svimmelhed var samtidig ved at indfinde sig, han undrede sig?
Mens han havde været indisponibel havde hun sneget to styks rohypnol i hans hvidvin, og hun ventede på at virkningen skulle overtage hans krop og tanker, og det var nu hun kunne se at den forventede virkning begyndte at indtræde. Hans syn tågede og alle omkring stod som udviskede konturer, hun betalte regningen, hjalp ham støttende ud til en ventende taxa, afgav adresse og af sted til hendes hjem gik det.
Kælderen er et dansestudie, hun har installeret en smuk forkromet pæl, der er spejle på alle væggene, på gulvet i midten har hun placeret en stol, det er hér han bliver fikseret, og gagen har hun spændt fast om hans hoved, han ligner en klovn, blot med den forskel at den røde bold er anbragt i munden ikke på næsen – hun smiler satanisk for sig selv.
Anlægget er tændt og de sensuelle toner vrider sig fra højttalerne, surround’en er en god investering tænker hun, skruer endnu højere op, tænder det kulørte lys i loftet og led lamperne langs spejlkanterne. Han er så småt ved at komme til sig selv, hun kan se angsten i hans øjne, han græder – ”det er godt”, tænker hun! Ganske nøgen og bange sidder han, betragter hende mens hun afklæder sig tøjet, langsomt, i takt til musikken, og mens beklædningsstykkerne forlader hendes krop forsøger han at lukke øjnene, og kæmper en kamp for at holde maveindholdet på plads, hun danser videre, på den æggende og ækle måde kun hun kan, hun bemærker hans lukkede øjne, det er tid tænker hun!
Hun finder ”værktøjet” frem, ”fandme! du SKAL se mig danse”” beordrer hun, finder den skarpeste skalpel og i små enkle snit fjerner hun hans øjenlåg, ”nu kan du endelig se mig”! siger hun og lykken stråler fra hendes øjne.
Hun mangler noget, en erigeret pik! hun danser hen mod ham, sætter sig på knæ og tager ham i munden, han smager af angst, det er hårdt arbejde at gøre ham stiv, men efter noget tid giver pikken efter, hun genoptager dansen, vildere og vildere bliver det, hun nyder at se ham hjælpeløs, stivpikket og skræmt som et lille barn i en mørk kælder, hun kan høre han klynker i gagen, mister lysten til at danse mere, tager en ny og større skalpel, og snitter halsen åben. Hun tager hans øjenlåg og lægger dem i et glas med sprit, en souvenir hun vil samle på, skriver #1 på en label og klistrer den udenpå glasset, stiller det ind i et lille medicinskab der hænger ved kælderdøren.
Han var fra Marokko.





  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post241

Intro

Adonis (arbejdstitel)Posted by Steffen Weiss Thu, August 15, 2013 10:19:02
Hun havde trukket nitteloddet ved fødslen, intet ved hende var smukt, hun var den kvindelige pendant til Quasimodo. Hun havde acne i ansigtet der lyste som små gule materiestjerner i dagslyset, læberne var næsten usynlige og hendes øjne så ud som var de tilfældigt placeret i hulerne. Tænderne var nærmest kastet ind i hendes mund med en kulskovl. Hendes krop var skabt af Michelin, eller sådan så den ud, fedtet blævrede på den rolige bølgeagtige måde ned over kroppen når hun bevægede sig, kraftigt overvægtig ville man nok sige, og mens hun gik stødte knæene mod hinanden, vinklet på en meget akavet måde, nogle ville sige kalveknæet, andre ville udtrykke det - deformitet.
Hun havde alle drømmene intakte, ønskede sig brændende kærligheden, ømheden, nærheden og mest af alt tosomheden, det for enhver pris. Og profilen på internettets datingsites var smykket efter alle kunstens regler, profilbillede af en smuk kvinde, løgne om vægt, øjenfarve, kropslige idealer og løfter om ægte kærlighed mellem to elskende. Alt hun kunne nu, var at læne sig tilbage, vente på den rigtige til at trykke på jeg-vil-møde-dig-knappen, og så skulle han få sit livs oplevelse.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post240