Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Titel løs 35

KollektionPosted by Steffen Weiss Mon, August 12, 2013 08:40:40
XV
”Det er dig og din musik der ødelægger mit liv”! beklagede hun sig, da jeg for ottende gang satte Rammstein på anlægget og lod musikken forplante sig ud i rummet og ind i kroppen, jeg ville danse med hende men hun lod som om hun ikke opfangede mine signaler. Hun flygtede stille ud i køkkenet, det fristed på jorden hvor hun kunne være alene, slippe for min beundring for tysk rock. Derude sorterer hun sin ensomhed i tomme glas og det er der hun laver alle sine drikke.

XVI
”Skat! min dag er nærmest forløbet apokalyptisk”! overfaldt hun mig med, og jeg kunne se de knuste glas ligge på køkkengulvet, jeg prøvede at hive en forklaring ud mellem hendes stramme læber, og da jeg endelig fik hul igennem løb det som løbesod fra hendes mundvige. Hun havde smadret livet, udhulet kærligheden, forlagt lidenskaben og passionen var røget fra væggen med et brag. Jeg kyssede hende blidt, bad hende male følelserne ud, præge et lærred med alle de emotioner hun nu var brændt inde med, jeg drejede rundt på hælene og styrtede mod stationen – flugt var eneste våben mod den teknologi hun besad.

XVII
”Hej min elskede, kommer du ikke? Jeg er meget ensom lige nu”? Hendes stemme i telefonen var ikke til at tage fejl af, nærmest spandt hun, mens hun missede ordene ned i mikrofonen på smartphonen. Jeg var ikke specielt oplagt på dagen, jeg havde brugt den på at destruere mine følelser, ødelægge alt der tilnærmelsesvis kunne komme til at minde om et forhold, kærligheden havde jeg skrevet ud af mit liv og ned i min notesbog og sex kunne jeg heldigvis finde i både højre og venstre hånd, jeg ville ikke komme til at mangle i årerne fremover – lagde røret på alt mens hede gloser blev fremsagt i en stadig stigende strøm.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post232

Titel løs 34

KollektionPosted by Steffen Weiss Sat, August 10, 2013 17:49:48

XI
”Og det er sådan musikken spiller”! fortæller hun, og måden hun gør det på lyder næsten for kælent til at være sandt, men jeg ved det jo, for det er hendes måde at fortælle mig hun elsker. Jeg kan ikke huske den sidste sang vi hørte sammen, på en måde er det vel også ligegyldigt, for så længe jeg danser til hendes toner er hun lykkelig og ubekymret, jeg har vænnet mig til hendes musik, den kan til tider være kedelig at lytte til, men så længe jeg holder på med at danse, hører jeg hendes latter fylde huset.

XII
”Jeg er begyndt at høre Chopin”! udbasunerer hun, nærmest kælent. Jeg kan ikke huske jeg har Chopin i min samling af musik, men når hun siger det så har jeg – vel? Og det er som om pianoet kører på automatikken og alle dur’erne og mol’erne bliver til en rodebiks af toner, graver du dybt nok finder du nok et mesterstykke et sted på bunden – det er så lige hér jeg vælger at spørge hende og vi skal kneppe eller lytte.

XIII
”Du er det mest insensitive stykke ”mandfolk” jeg endnu har haft i mit liv”! ja, det siger hun - mener det kan jeg høre - gennem den lydmur af musik der brager gennem stuen og de tynde trykkammer højttalere, jeg synes jeg stadig kan høre hende skrige orgasmen ud fra før alt dette blev en del af virkeligheden, det er nu jeg vælger at sætte en anden slags musik på og hun lægger sig i fosterstilling på gulvet med hænderne, dækkende ørerne, jeg har hende lige hvor jeg vil have hende, og hun spjætter lidt med benene da jeg øger lydstyrken, vrider de sidste DB ud af anlægget, så vi kommer op omkring smertegrænsen. Det er nu jeg begynder at danse min sejrsdans, beslutter mig for – Jeg vil være DJ i mit næste liv.





  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post231

Titel løs 33

KollektionPosted by Steffen Weiss Sat, August 10, 2013 14:11:01

X
”Gid dit helvede må vokse sig større for hver dag du betræder denne jord”! ønsket hun udtalte den dag kærligheden udtørrede og æblerne på træet endelig var blevet overmodne og endte som nedfaldsfrugter, på den muldrådnende jord, indeni smilede jeg for der findes ikke et helvede! hendes ord var ikke blevet lov og jorden var i den grad eksisterende, jeg trådte troligt videre, lykkeligt uvidende og følte mig immun for Amor’s pile og Bacchus’ gærede, syrnede dråber – og et mavesår skal man ikke ignorere.

Sejlede jeg på Styxx ville vandet koge og Charon ville være min lakaj, vi ville del guldet i porten til Hades, håndfodre Keberos med menneskeknogler fyldt med rådnende kød, og når vi søsatte jollen igen ville vi købslå med hver en sømand om at komme et bedre sted hen, blot de ville betale en klækkelig sum.

Hun havde ikke set min lykke komme den dag hun lod bruddet være permanent, jeg havde heller ikke set det komme, men jeg blev lykkelig ubevidst og følelsesløs, på den dér behagelige, tilbagelænede og flydende måde, jeg ville synge sange om jeg havde haft en stemme til det, både sørgelige, lykkelige og deprimerende, positive og velbehagelige lyde der bare skulle svæve ud i universet, ramme andre befolkede planeter der så kunne lytte til alle mine infantile ord buldre ind i deres kranier, hamre løs som lægtehamre indeni hovederne.

”JEG ER LYKKELIG”! skriger jeg af mine lungers fulde kraft, og verden ryster som 9 på Richterskalaen, når jeg efterfølgende proklamerer – ”Jeg vil digte denne verden i grus”!





  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post230

Titel løs 32

KollektionPosted by Steffen Weiss Sat, August 10, 2013 12:46:00
VII
”Jeg kan ikke holde din drillepind attitude ud”! skrev hun i afskedsbrevet, jeg vidste det godt, hun ejede jo ikke humor, men det er jo heller ikke sjovt at køre humor af på andres bekostning, men den tid vi havde sammen havde været benspændende god, lidt i ”Keystone Cops” ånden, og havde hun serveret lagkage var det sikkert endt i komedieagtige scener, hvor vi slikkende havde nydt at rengøre hinanden som logrende hundehvalpe. Det øjeblik afslørede jeg for hende, hvor meget jeg egentlig holdt af flødeskum.

VIII
”Vi burde holde en fest”! det sagde hun! jeg blev rystet det øjeblik ordene slap hendes mund, for hun havde jo ikke en krop der var skabt til det, eller det var hvad hun gav udtryk for. Jeg sagde til hende at hver dag var en fest i hendes selskab, hun overhørte mine ord, satte en stille sang på og inviterede til en kinddans, men jeg var alt for træt, øjeblikket jeg lagde hovedet på hendes skulder lukkede mine øjne sig, hun var ligeglad dansede bare videre med mig som kludedukke i armene.

IX
”Kom min elskede, jeg har drysset rosenblade i sengen”! mine øjne blussede i hendes ord, har altid drømt om at elske i et rosenbed, der hvor duft og torne borer sig ind i kroppen, der hvor følelsen af at være i live er sat på spidsen, og blodspor afslører at kærlighed ikke altid kun er smuk og sød, at mærke en smule smerte gør verden af forelskelse mere virkelig, giver kroppen det bid der skal til for at virkeliggøre drømmene. Jeg ligger tilbage som en sjæleløs skal, føler mig brugt, udnyttet og aldeles tilfreds med at kærlighed er sådan.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post229

Titel løs 31

KollektionPosted by Steffen Weiss Sat, August 10, 2013 09:39:31
IV
”Du har jo blomsterøjne”? Bemærkede jeg mens vi stod der på engen og mærkede livet og luften, der kælent strøg hen over vores kroppe, i det øjeblik flåede hun et kys frem fra læberne, klaskede det på mine, så jeg nærmest havde brug for et håndklæde for at tørre det af igen. Det var en solfyldt dag, en dag som alle andre solbeskinnede, så længe vi holdt hinanden i hænderne, havde hun sluppet min hånd ville det helt sikkert begynde at regne!

V
”Vi to har skabt denne verden”! udtalte hun da havet kælent kyssede strandens sand. Ude på vandet flød den ene luksusliner efter den anden forbi, jeg drømte mig et skibbrud til, så vi to kunne svømme til den eneste øde ø i sømils omkreds, der ville vi skabe en ny begyndelse, med børn og hus og langstrakt solskin mens vi i kærlig omfavnelse, og løbske kys tænker tilbage på hverdag og stress tusindevis af drømme borte.

VI
”Det er den smukkeste koncert, vi endnu har hørt”! sagde hun men vi stod under en canopy af løv, lyttede til skovens mangfoldighed af lyde, der i vores stilhed kunne vi udskille de enkelte toner der ramte vores ører, antallet var massivt, og et symfoniorkester ville dø som et faldende blad, vi formede læberne til klar-parat-start og kyssede som om lykken førte vores hoveder imod hinanden, og da læberne forlod os lød det som en champagneprop sprang et sted i nærheden, og de nærmeste fugle tav, løvet standsede sin raslen, dådyrerne standsede flugten og hjerterne indeni sprang et par slag over.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post228

Titel løs 30

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, August 09, 2013 10:36:06
”Åh! jeg er SÅ i live”! bemærker hun, strækker sig i morgenlyset, tager den første kop kaffe, jeg har drukket to allerede, og tvivler på hendes udsagn. Hun har den skønneste krop, vi har elsket det meste af natten, hun drypper stadig fra kussen, jeg har haft stiv pik det meste af morgenen, den er begyndt at smerte, måske man kan dræbe en morgenstivert med en teske? Jeg drømmer om et blowjob lige hér ved det åbne vindue, ligeglad med om der er tilskuere. Hun sætter koppen fra sig, tager mit lem i munden, jeg sukker dybt, priser mig lykkelig.

”Åh! jeg er SÅ i live”! siger jeg, da jeg står ud af sengen og hun ligger udkneppet tilbage, hendes lyse hår flyder ud på puden, i øjnene er der slet skjulte glædestårer, hun ryster stadig lidt efter sidste orgasme, min pik hænger med hovedet som en overkørt krage, tror ikke den bliver sig selv, før sent på dagen.

”Åh! vi er SÅ i live”! siger vi i munden på hinanden da vi forlader badesalonen, velkneppede og magelige, begge er vi enige om at vand og sex er en fantastisk kombination, vi har afprøvet alle de grænser vi satte os, har sprængt flere. Vi er dryppende våde og tilfredse begge to, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det sådan, jeg kaster mine tanker ud i intetheden, for jeg vil blive i den sidste følelse.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post227

Titel løs 29

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, August 09, 2013 09:23:24
Hun er puslespiller, på bordet, alle i stykker ordene, endnu har hun kun fået lagt hjørnet – kærlighed – hun kan ikke finde et overblik, motivet på æsken er smukt, stilrent. Hun kan ikke se billederne ud fra alle de løsdelte ord der ligger og flyder, og selvom hun har klarsynsbrillerne på giver det ikke mere helhed, hun har brugt utallige nætter i månelys, selvom trætheden er skrevet på øjenlågene, nægter hun at lukke dem.

I hånden holder hun – anker – på bordet kors og hjerte, hun ser ikke bindeleddet, kaffen i koppen er begyndende kold, hendes smil er forsvundet i nattens mørke. Hun kaster endnu et blik på æsken, begynder at græde, det er som tårerne ikke vil standse, hun ryster på hænderne da hun endelig får lagt brikken ned ved – skib – øjeblikket efter ser hun den fatale fejl.

Den aften gik enkelte ord op i en højere helhed, hun havde savnet kærligheden, den havde hun jo fået lagt! ensomheden lå hvor den altid havde ligget, de kærlige strøg over håret var vist manglende brikker, nattesøvnen kunne hun heller ikke finde, et ulmende raseri var ved at ophobe sig indeni, og i et øjebliks vanvid fejede hun alt af bordet, hendes liv gik op i en højere enhed besluttede hun.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post226

Titel løs 28

KollektionPosted by Steffen Weiss Thu, August 08, 2013 14:46:11

Jeg har lånt hende mit gamle jeg, hun siger det er second hand, jeg nikker samtykkende, hun stråler en lille sol i ansigtet, ytrer hun nu er klar til at konfrontere virkeligheder hun indtil nu har forsøgt at undgå. Jeg må holde igen på hende, gøre opmærksom på at der er enkelte huller i det, og lapper hun dem ikke vil hun være som en siddende høne på en pind, klar til at blive gennemhullet når verden udenfor kommer tæt nok på. Hun er ligeglad nu, for livet skal leves og verden udenfor genopdages. Jeg bliver lidt bange jeg ved hvor skrøbelig min gamle uniform er.

Vi danser fjerlette ned ad utallige stier, hånd i hånd behøver vi ikke frygte livet udenfor de fire vægge, duften af den blomstrende eng og fuglekvidren højt oppe over os, gør os til problemløse elskende. Hun kaster sig om min hals, kysser mig i et væk som er jeg den vintersuppe hun slubrede bare nogle måneder siden, jeg forsøger at løsne mine læber fra hendes, men ender på ryggen, hun hvisker mig i øret: ”Jeg trænger til at mærke din pik i min kusse”! og sommeren er varm, vi er langt fra det pulserende liv derude på den anden side af engen.

Da vi kommer hjem hænger hun mine gamle slidte klude på plads i hendes klædeskab, jeg bliver lidt berørt over at se min ham i hendes skab. Hun siger: ”Skat det er ikke din ham, længere, det er min brynje nu”! Jeg lister væk, frekventerer køkkenet for at lave kaffe, i mit indre frygter jeg hendes kommende sammenbrud når hun opdager hvad jeg er lavet af.



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post225

Titel løs 27

KollektionPosted by Steffen Weiss Thu, August 08, 2013 10:13:35

I
”Hold nu kæft, og fortæl du elsker mig”! sagde jeg i et svækket øjeblik, hun holdt inde med monologen, jeg kunne nærmest høre hendes ord ramme gulvet med fuld styrke, det er som kunne jeg høre de sammen satte ords kranie brud, det øjeblik de smadrede mod brædderne, i hendes ansigt kunne jeg se et fortrukket smil forlade hendes læber, og uskylden stod malet i hendes ansigt, jeg ville blot have kærligheden tilbage, den jeg gennem de sidste år havde øst så rigeligt af.

II
”Engle er luftspejlinger”! siger jeg, atter kigger jeg op i luften som om jeg ved der er noget deroppe, det er bare skyer der driver hen over himlen men jeg fatter mig, kigger mere intenst, ser hende drive forbi som højhastighedstog i en alt for buet kurve, hun skrider ud, igen er kærligheden et mast trafikuheld, jeg ønsker mig at holde hendes hænder i mine, men hun fordamper mellem mine fingre.

III
”Du er så forbandet kælen”! siger jeg til hende, ønsker hun vil lægge sit hoved mod min skulder, men jeg ved hun følelsesmæssigt, vejer mere end Titanic, men jeg er klar til at modtage vægten, være den kaptajn der styrer hende væk fra det imaginære isbjerg, og det selvom jeg ved det aldrig vil ske.





  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post224

Titel løs 26

KollektionPosted by Steffen Weiss Thu, August 08, 2013 08:26:28
Jeg er magtesløs, i dag har hun skrællet endnu et lag af huden, på bordet ligger forløseren, den har trukket blodige revner på hendes krop og hun græder sagte mens hun kigger ned over brysterne der i bloddråberne reflekterer det svage stearinlys’ skær, jeg holder hende i hånden og erklærer min kærlighed på stedet, men hun kigger bare modløst ned i gulvet, ikke en lyd forlader hendes læber.

Hun er englen jeg ledte efter, gav alt af sig selv, mens jeg i hendes øjne forfalskede mine smil. Den nat krængede jeg mit hudlag af, blottede mit indre for hende og stod mere nøgen end nogensinde. ”Vi skal elske”! siger hun, tager mig i hånden trækker mig hen til sengen, lægger mig ned, sluger min krop i en mundfuld, jeg er tæmmet i mørket.

Vi opløser kærligheden i dag, den er ikke længere i vores skattekiste, alle smilene vi havde i vores fangenskab slipper vi løs som muntre sommerfugle, latteren forstummer sammen med flugten. Sammen burde vi drikke den sidste kop kaffe, men køligheden i parforholdet ender som Ice tea i et skåret krus, der på bunden ligger det sidste kys og tørrer ind og kærligheden flygter med kyssets fordampning.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post223

Titel løs 25

KollektionPosted by Steffen Weiss Thu, August 08, 2013 08:02:01
Hendes spejl skriver sex når hun ser i det, kun hendes tanker skriver utiltalende kødklump. og hun lægger sig grædende på lagenet dækker hovedet i puden. Hun er alene synes hun og ved hun vil drømme alle de tilbagevendende, ækle, drømme igen. Hun ved han kommer igen i nat og knepper bevidstheden ud af hendes krop, han er hver nats dæmon der skal komme og komme igen i hendes rene krop. Hun er den kabale der aldrig vil gå op, og hun ved, den bliver hendes endeligt.

Tusinde gang har hun prøvet at hviske farvel, skreget og nedfældet det på papir, men alt er endt som hjælpeløse digte. Hun har masser af marionetter i sine skabe, som perler på en snor hænger de og de tages frem ved passende lejligheder, hver især kan de en historie der kan flettes ind i alle ugens dage, månederne og alle år. Hun har en bevidsthed men tør ikke bruge den.

Hun har skrevet oceaner af sange, fyldt med glæde og livslyst, blot er de alle endt som notitser i hendes indre. Hun kunne stå på et bjerg og skrige sin kærlighed ud, men her er ingen bjerge og hun kan ikke huske kærlighed. Hun har kigget ud over utallige sletter, ment hun kunne se en horisont, men det er kun det sidste postkort fra en længst overstået forelskelse.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post222

Titel løs 24

KollektionPosted by Steffen Weiss Wed, August 07, 2013 10:54:00
”Jeg vil kun ha’ sex med dig, for jeg elsker dig ikke længere”! siger hun, og i samme sentens siger hun pik, som for at understrege hendes behov, jeg drejer mig mod uret, for der er ikke et gran af sandhed tilbage i hendes ord, jeg er det stykke af hendes liv hun endnu en gang har ladet ligge på jorden, og jeg roder stadig rundt efter en mening

Vi vikler vores løgne ind i hinandens og fløjter som kogekedler i fornægtelse. Jeg bliver rød i hovedet, og det på flere måder, end hun kan nå at opfatte, i løbet af de korte perioder, vi forsøgte at lære hinanden at kede. Lige nu er jeg ret ligeglad, både for hende og ret mange andre, jeg har et andet behov, men er stadig fyldt med små løgne og hemmeligheder, er ikke ret meget anderledes end alle andre.

Jeg er begyndt at holde min mund for mig selv, ingen løfter, ingen kys og ikke så meget som et pift efter en køn kvinde. Nok har jeg haft helvede nede om ørerne, og ville gerne finde paradiset igen men det er et behov så langt ude i fremtiden at trætheden vil tage over langt før jeg finder det. Så ”lille” skat, bliv i dit følelsesfængsel og lad mig få min frihed igen så ikke alt der står skrevet i denne tekst bliver virkeligheden

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post221

Titel løs 12

KollektionPosted by Steffen Weiss Thu, June 20, 2013 08:41:26
Det blæser op, udenfor, og sommeren virker kortere, vinden leger med dine lyse lokker, jeg står her bag træet og kigger på dig, i måne lyset slikker jeg strålerne i mig, min tunge leger Le Mans på mine læber. Det er længe siden jeg sidst så en elver lege i natten, men du er så ubegribelig smuk, at mit smil må lade livet til fordel for en enkelt tåre, jeg griber lommelærken for at dulme mine smerter, men mit mod svigter, smerten holder ved, og nu må jeg danse

Du svæver over skovbunden, auraen om din krop lyser stærkere for hvert trin du tager, da jeg nu har afsløret mit skjulested, griber du min hånd trækker mig ind i din muntre dans, natten bliver koldere jo mere vi danser, selvom jeg sveder, kan jeg mærke kulden slutte tættere om min krop. Du ler og kysser mig blidt på læberne, jeg sanser ikke længere mig selv. Svimmelheden overmander mig, jeg får lyst til at lægge mig ned

”Vil du have et glas vin”? spørger hun, da jeg ligger på fugtige mosser og dugvåde blade, rundtosset og ramt af kærlighed, svimmel af dansen og hendes ynde prøver jeg at fremstamme ord om ikke at kunne drikke mere, men de drukner da hun sætter et bæger for mine læber, og vinen tager tilløb til at løbe ned i min hals. Jeg har lyst til at kysse hende, men min krop og mine læber lystrer ikke længere

”Ha’ et dejligt liv”! siger hun da solen er ved at stige i horisonten, jeg begynder så småt at kunne fokusere igen, svimmelheden fortager sig langsomt, hun forsvinder som et drømmesyn for mine øjne, lettere forvirret rejser jeg mig op på mine albuer, prøver at få overblik over hvor jeg befinder mig, ryster de sidste dråber af min dugvåde krop, jeg er nøgen, mørbanket og meget beklemt over situationen – måske jeg bare skal undlade at drikke FOR meget når jeg besøger skoven, næste gang

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post142

Titel løs 10

KollektionPosted by Steffen Weiss Mon, May 27, 2013 11:32:05
Som at sidde i en vindues løs hytte på den sibiriske tundra
med vinden susende gennem sprækker i træværket, bidende som en ulv gennem marv og ben
kan jeg mærke din kærlighed gennemhulle mit blødende hjerte
og for hvert kys der rammer mine læber, sprækkes de som kløfter, mere og mere

Kulde pisker mig i møde når jeg åbner døren, for at flygte mod en varmere tilværelse
jeg fryser som barnet der lige har forladt din livmoder, forsøger fosterstilling for at genopnå varme
jeg orker kun at lukke døren til en verden, hvid, som det hvideste hvide, uden udsigt til hverken træer eller skov

Er der permafrost på min dyne? Kan verden vendes på sekunder? Har jeg atter udlængsel?
Som farveløsheden stadig griber om sig på mine læber, vakler jeg tilbage mod min seng
sneen fyger gennem revner og sprækker, ikke engang en kop te vil varme mig
jeg savner at holde om trygheden, og ved den er så langt væk som du er nu

Du skrev et brev til mig for længe siden, jeg har læst det igen og igen, har stadig ikke fundet essensen
alle dine bogstaver myrer for mine øjne, jeg har forsøgt at skille ordene ad, og for hver gang jeg læser brevet bliver jeg mere fjern fra dig, jeg kan mærke distancen
Lægger mig tilbage på briksen, lader mig kryofryse, for at vågne så langt ude i fremtiden, at emnet du og jeg – ikke længere eksisterer

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post110

Titel løs 9

KollektionPosted by Steffen Weiss Tue, May 07, 2013 10:29:31
Kompasset viser ikke længere retningen, jeg ved hverken op eller ned, og da slet ikke højre eller venstre
nu står du igen og fortæller hvor meget du elsker mig, ved at brede dine arme ud markerer du
jeg kan se at tommel og pegefinger skiller sig ud på hver hånd, jeg ved du synes det er hårdt
du siger hver dag at du elsker, jeg har bare ikke fundet ud af hvad det er?

Viser jeg dig månen på de billeder jeg har taget, klapper du i hænderne og fortæller hvor fantastisk jeg er
jeg er blevet svær at overbevise, din kærlighed er et stykke under frysepunktet, alt er blevet tilfældigheder
vandet løber over min krop, jeg har billeder af dig der sæber dig ind, du smiler af vellyst

Ikke engang om jeg ligger i din seng, kan jeg fange din interesse, jeg ligger hér ensom og til tider ganske alene
det er svært at elske når vi er så langt fra hinanden, men en dag mangler du mig nok igen?
Jeg har overskud, du er i underskud, af søvn, jeg låner dig gerne nogle timer, igen rejser jeg mig for at finde sporet, den vej der er den rette

Vejen er længere for hver gang jeg begiver mig på den daglige udflugt, jeg kender området ud og ind, jeg ved hvor paradisets have er, men du vil ikke med
jeg tænker at vi kan spise æbler sammen en dag, du sukker med øjnene, og din krop vil ikke følge med
jeg finder selv vejen ud, en have er ikke for mig, du har sået alt for meget ukrudt, jeg har stadig mit hjerte

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post104

Titel løs 8

KollektionPosted by Steffen Weiss Tue, May 07, 2013 08:55:26
Hvid støj får mig til at vende mig 8 millioner gange i sekundet og jeg roterer i et væk
du ligger lige så uroligt i din side, ude af stand til at dømme, du vil elske siger du
jeg har taget min medicin regelmæssigt, ganske som du spiser din, som slik hver morgen
slikker mig om munden i forventningens glæde og vil elske dig natten til ende, men jeg har taget medicin for længe

Sort lægger tågerne sig over mit sind, jeg husker tilbage til de søvnløse nætter, med kærlighed i rigelige mængder
du kysser for at give mig glæde, jeg har svært ved at fokusere på os, og alt for meget øl er løbet forbi min drøbel
jeg får sagt alle de forkerte ting, skræmmer dig milevidt fra mig, og verden lukkes i ét nu

Blå himmel og fuglesang, det er en god dag, ville jeg have sagt, hvis ikke det var fordi jeg slingrede usikkert frem på min cykel
selvom jeg har musik i ørerne er det som verden er ved at forgå, jeg tænker uendelige tanker overvejer at slingre ud foran den næste lastbil

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post103

Titel løs 7

KollektionPosted by Steffen Weiss Mon, May 06, 2013 18:08:59
September dage, vi er indestængte, fast besluttede på vinterhi, du smiler det smil jeg ka’ li’
kryber i ly, for vindens tuden, udenfor. Du hvisker, under dynen, du elsker mig
du ser edderkopper i alle hjørner, genner mig ud af sengen, jeg har hånden parat
vi kryber sammen, tættere end før, du kysser mig inderligt og hårdt, du vil elskes nu

Regnen trommer på ruderne, uendeligt, lysene blafrer i utætheden fra vinduerne
stearinen løber, danner unikke mønstre ned langs lyset, kun du er mere kompliceret
i hånden ligger der tusinde kys, binder dig for øjnene, be’r dig fiske dem op ét for ét, med dig egen mund
du slubrer dem i dig som en hungrende kalv, dit hjerte slår lystigere nu, jeg kan mærke det

Kommer vi sammen i frydefuld lykke, og nøgne kroppe ligger tæt op ad hinanden, kys mig elskede
du viser mig dine tomme hænder, fortæller at din kærlighed har forladt dem, jeg kan mærke det når du rør mig
dette efterårs sidste insekt slår mod ruden, som vil det ind, jeg rejser mig og tager mit tøj

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post102

Titel løs 6

KollektionPosted by Steffen Weiss Mon, May 06, 2013 08:39:56
Og det er sommerfuglenes dag, tidselvinge, dagpåfugleøje og det lille c
søen ligger stille foran mig, kun krusninger på overfladen afslører liv under
en snog bryder vandspejlet, knips, klik og snap et hoved er fanget, tungen ud
solen drøner mig i møde, steger et halvt helvede ud af min krop

Sommeren er vist lige om hjørnet, siger han, den lille, og lyster videre med nettet
en salamander dykker længere ned, knægten bander en smule, ærgrer sig
det er som at se en hjort i flugt, når han let til bens, stryger langs søens bred
han glemmer alt om frokost og drikkevarer, sveder barnet ud af kroppen

Kommer vi igen i morgen, spørger han og kigger op på mig, bedende
jeg siger, som altid, vi kommer altid tilbage, og din sidste dag ligger langt væk
han plasker med en pind i vandet, lidt formålsløst, men siger, alt har en mening
jeg pakker tasken, han sukker, dagen er da ikke forbi far? Nej min dreng, naturen har bare brug for fred

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post101

Titel løs 5

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, May 03, 2013 19:32:47
Guldsmedien sender sine afkom ud i foråret som eskadriller af insekter
søen er et inferno af summende og brummende lyde, jeg kan allerede li’ det
på brinken sidder en grøn frø, den ved det ikke, et par øjne ser et måltid
og de render rundt, de små, hujende og hvinende, aner ikke skoven emmer af fuglefløjt, de er så fornøjede

Inde mellem granerne står dåen, agtpågivende enhver hvislen i løvet, kun hendes kid vandrer omkring og lader hånt om træer, advarselstavler og børn der griner
i baggrunden kan jeg høre S-toget, en rød stålorm på skinner, der buldrer gennem skoven efterladende ekko af pulserende hverdagsliv

I de sene timer, lukker jeg luften ud af børnene, vi søger mod andre og mere spændende vandhuller og det store gule M har de savnet, som var verden lavet af bøf
søvndrukne øjne stirrer tomt frem for sig, inde bag dem kan jeg høre ”jordbær milkshake” en lyd der klinger igen og igen, som når deja vu når loftet og rammer retur

Børnene slæber på fødderne, har svært ved at fjerne fodsålerne fra fliserne, på fortovet
som i en drøm begiver de sig mod hjemmet, med våde fiskenet over skuldrene og det syltede agurkeglas i hænderne, og de husker stadig dagens fangst, med smil på læberne
kun jeg er brugt, i mindre målestok, jeg har heller ikke jagtet frøer, snoge og sommerfugle, jeg er kun beskueren

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post100

Titel løs 4

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, May 03, 2013 19:32:03
Bierne har talt sammen hele dagen, intet har de fået fra vingerne
du smiler til mig, til ordlyden af kærlighed, du har sommerfugleøjne
jeg lover for granskoven at elske dig, indtil mørket falder på, og så skal vi ligge månelys
en tid kigger vi på hinanden, og forstår at der er mere mellem os, og havets dønninger høres i det fjerne

Og, det er det samme du siger hver morgen, du lyser op som solopgangen
længe har jeg haft regn i mit hjerte, jeg ville ha’ det skulle stoppe
jeg smiler til dig, jeg vil sidde efter i din virkelighed, og komme for sent hjem
stjæler mig til lidt sengetid, og elsker dig et par regndråber, frem i dine øjne

Blomsterne jeg efterlod, var oprigtigt tilegnet dig, jeg ved ikke om du vidste det?
alt du talte om var marker og hegn, jeg ved du faktisk mente at du elskede mig
her sætter tvivlen ind, mon ikke jeg kunne låne dine øjne, blot en sidste gang?
jeg hænger den sidste rest af min kærlighed på knagen i din entre, og lukker døren en sidste gang

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post99

Titel løs 3

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, May 03, 2013 19:31:22
Du hviskede ”farvel” i mit øre, havde jeg vidst det betød på gensyn, havde jeg nok ikke lyttet
nu sidder vi hér, igen, og udveksler forslåede øjne, vi burde græde, jeg holder en gul blomst op foran dig
du kæler ord for mine ører, de er stadig ømme efter de sidste ord du efterlod i mit indre
nu ringer klokkerne, jeg ved du aldrig vil høre dem, der er stadig torne på roserne

Trives du, der hvor du er? Er skyerne stadig hvide og himlen blå?
dine bede plejede du bedre end mig, og jeg savner ikke længere dine kram, de har altid gjort ondt
nogle gange tænker jeg på dig når jeg står med et glas vin i hånden, det gør jeg sjældent
til tider kan jeg savne din madlavning, men hurtigt falder tankerne på din krop, jeg fortrænger

Ikke om jeg vil, men du rækker ud efter min hånd, lige så tilfældigt som vores forhold er, tager jeg den i min
engen er grøn igen, sidst jeg var her, lå der permafrost, og straks tænker jeg på dit hjerte
dine øjne lyser som frugter i modlys, jeg har lyst til et æble, men du byder mig din hindbær mund

Mere vil have mere, du taler om ærlighed, i mine ører lyder det som ærgerrighed, igen
din telefon blunder ved din side, og den sidste sms ligger og venter på at blive besvaret, tavsheden er larmende
når ærlighed betyder svigt, så savner jeg ikke længere kærligheden, jeg kan sagtens finde andre at spilde min tid på, sikkert som fuglene på himlen

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post98

Titel løs 2

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, May 03, 2013 13:30:22

Du er så hvid, ganske som solen aldrig kysser dig
vi har ligget hér i æoner, set hinanden ældes
vinden kysser os, og stråene kildrer momentvis
”luft” siger du, bryder op og går ganske som du har gjort så mange gange

Er vi fjerne nu? Du ønsker dig verden
jeg har samlet puslespillet lige siden vi mødtes første gang
lige nu hænger kærligheden og svinger som et pendul i et bornholmerur
tiden står ikke stille, vi to bevæger os ikke

Som fremmede har vi set hinanden vende ryggen til
der var år hvor jeg ønskede, genfødsel
mange gange lå du ål i mine hænder, og efterlod samme følelse
skyerne er igen flygtige, jeg ser du er deroppe

Vandet risler langsomt i åen, der er ænder i
var jeg rap ville jeg kysse dig lige hér og nu, men jeg er forårssløvheden selv
vi sætter os på den lille træbro, den har set verden gå forbi
du ville ønske du kunne elske, men dine ord er tønder

Koldt er det i dag, jeg har taget min frakke på, du har aldrig set den
træerne ryster på kronerne, de ved hvornår det er efterår, jeg så det komme for længe siden
i åen er der næsten ikke mere vand, insekterne tørster, og jeg med
ville du holde om mig, hvis jeg lovede sommerfugle og sol, hver dag?

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post96

Titel løs 1

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, May 03, 2013 12:26:39

Det er gammel kærlighed
alle kan se vores spindelvæv
dine øjne smiler, som de altid gør
når mine løfter bliver luftbårne

Alle mine drømme må gerne blive dine
jeg ved du ikke vil have dem, du har dagdrømmene i hænderne
på kanten af denne faldgrube taber vi begge modet
der er ingen paraply i nærheden

Drømmer mig et forår, og tænker grønne bøgeblade
men hele sekvensen lader vente på sig
jeg ville selv springe ud, men frygter konsekvensen
forestiller mig et let svæv, men overvægten har taget over

Om vi med tiden, igen, bliver os ved jeg ikke
men så længe regnbuer strækker sig over os
kan vi jo bare nøjes med at holde hinandens hænder
og igen tabe pusten, i kapløb med hjerter

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post95

Titel løs 0

KollektionPosted by Steffen Weiss Fri, May 03, 2013 11:38:12

Og selvom solen skinner i dag
letter der ikke tusinde sommerfugle fra mit hjerte
brisen glider let over min isse
lidt kølig, næsten som du

Det er lidt ligesom dengang
vi lå og beundrede stjernerne
og tænkte på om de nogensinde vil slukkes
som da du sukkede mit navn, en sidste gang

Du måler afstanden mellem tommel og pegefinger
viser mig hvor meget du elsker mig
jeg tror dig, for det er ikke længe siden du sidst
forlod rummet og stod i den silende regn

Så blev det atter, istid
og vi står på denne gigantiske gletcher
med øjnene rettet mod syd
jeg kan se på dig, at isen sidder i dit hjerte

Var vi to i en tid forenede i elskov
er vi i dag kun to tanker
du gik en vej, jeg en anden
nu regner det igen, og jeg føler mig en smule fortabt

Gråd hænger sammen med regn og vinter
ganske som glæde hænger sammen med, hav
jeg føler ingen af delene
og du er så fjern fra mig, som afstanden til kanten af, universet

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post94