Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Titel løs 23

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Wed, July 03, 2013 09:41:33
Kronborg om bagbord, saltvand og vind i sejlene, linerne er lagt ud efter båden, vi fisker gør vi, drikker bajere og skåler med Kong Neptun utallige gange, i det fjerne hører vi Hven kalde som en sirene. Fiskene bider ikke i dag men øllerne slår fra sig, selv uden bølgegang slingrer vi fra side til side når vi vandrer over dækket. Vi håber på en smuk solnedgang over sundet, men det er gråvejr og den eneste sol i sømils omkreds er den i vores drengeøjne. I horisonten kan vi skimte klitterne på østsiden af øen og på toppen Uranienborg i silhuet

Naturen kalder og vi nærmer os en lille anlægs bro, vi fortøjer båden og begiver os på opdagelse – problemet er bare, der er intet at opdage og vi går med usikre skridt på stranden, vi fester stadig og råber højt, vi klinker flasker mod hinanden, hvad fanden er der galt med denne strand? Vi kan jo slet ikke gå lige?

Det er endnu ikke gået op for mig, hvor smuk en ø kan være i skumringen, jeg har ikke lært at sætte pris på de små gratis ting i livet, jeg tømmer min bajer og henter en ny på skuden, bølgerne slår ind på stranden de klukler mod stenene, jeg mærker roen lægge sig over mit urolige barnesind, jeg sutter voldsommere i flasken – i aften skal jeg være stiv!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post162

Titel løs 22

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Wed, July 03, 2013 08:17:04

Blå himmel, et grågrønt grumset vand, en sol der bager ned og nej vi sidder ikke ved Limpopo floden, og ude i vandet er der heller ikke krokodiller, men en anseelig mængde ænder og svaner, der driver lydløse på overfladen, af og til bryder en and tavsheden og starter en kakofoni af lydbilleder. Træerne over os skygger med de store kroner, vi ler og har det fantastisk, vi har lige klargjort håndpejsen, den er stoppet efter alle kunstens regler, risten blev lagt i bunden, mens en anden sad og ristede smøgen, og der blev nulret bevidstheds krydderi til den store guldmedalje

Ilden sprang fra tændstikkerne og flammede lystigt op i pejsen, røgen rullede gennem munden og ned i lungerne, opbevaredes dernede i nogle sekunder for efterfølgende at forlade trykkammeret som en massiv røgsky der kun havde for øje at tumle op mod himlen. Jeg rullede et par gange med øjnene lod krydderiet få kontrol over min krop, lagde mig langsomt ned mod den grønne skråning, smilede overbevist og begyndte at nyde naturen og de utallige fugles sang

Pigerne var smukke, set gennem sløvede øjne, de lo lystigt, fjantede mere end det var nødvendigt, jeg var blevet dybsindig og havde lyst til at starte en dyb samtale med den ene af tøserne, hun smilede og ignorerede mig, jeg tav og lod mig falde tilbage på det bløde dybe græs og som en dyne lagde træernes skygger sig over mig, jeg rejste ud i det fiktive himmelrum svævede mellem utallige stjerner, og sagde til mig selv: ”Christiania! du har forført mig”!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post161

Titel løs 21

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Wed, July 03, 2013 08:16:23

Da Barsebäck åbnede, gik jeg altid med paraply, af frygt for radioaktivt nedfald, men du faldt ned i mine arme, hjulpet godt på vej af en fælles bekendt, jeg husker da du sad og syede på konfirmationskjolen, mens du vågede over den lille, og jeg, den forsagte lille dreng der af og til i kådhed løftede op i den, bare for at få et lille blik af dine jeans. Føj for en jul vi havde det år, begavede det blev vi på utallige måder, fremtiden lå åben – foran?

Jeg har altid haft en tendens til at smide alt, og alle overbord, og jeg alene, visnede vist vores kærlighed, I de år, hvor du i dit spædeste forår blomstrede op til en kvinde, og jeg lullede stadig rundt i selvmedlidenhedens trancetilstand, da du kastede mig på porten, ”Kæft’ det gjorde ondt”! men du var i din fulde ret, for i mine øjne var du ikke, dengang, mere værd end en oppustelig dukke i en sidegade forretning

Jeg har efterfølgende tænkt: tænk om vores børn lignede os, tænk om de havde fået vores, defekte gener, tænk om vi skulle opleve svigerdøtre og -sønner, bragt uptodate med vores syn på livet – nu er det så jeg tænker, at den formiddag burde jeg have været en mand og kysset dig, fortalt dig at dette liv KUN tilfaldt os, i dette sekund, i dette minut, denne galaxe, denne livstid – men hvad, jeg er et menneske og det er DU også

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post160

Titel løs 20

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Wed, July 03, 2013 08:13:18

”Hannover din luder af en tysk ærkeby, jeg har lagt mit hjerte, lever og lunger i dit skød”! det gjorde jeg tilbage i ’72, de dage hvor jeg forvandlede en 12 årig krop til begyndelsen, og før jeg havde forladt dig var mine lunger 25, min lever 35, hjertet slog 180 bpm og jeg kunne ikke stå op og tisse, med mindre jeg havde hugget sukker på en stang, det sukker jeg havde hugget på ”schnellimbizz’en” sekunder før du vragede mig. Jeg holdt af mine venner, de spejdede efter fruentimmere, mere end villige til at forbryde sig mod, dansk og international lovgivning – men fuck de var seje de gutter

Jeg var mere til ”Ernte 23” og livgivelseseliksiren ”Bummelunder” og min far lurede i kulissen, for han spillede på modsatte hold, han bekæmpede fordærvede unge mennesker der prøvede at nyde godt af friheden – i et fremmed land, og vi sneg os over gulvet plasteret til i forglemmelsens dråber og dagen efter huskede vi dårligt hvem vi var da vi vågnede

Og der er jo ingen af jer metussalemmer der kan huske en knøs fra det fallerede Christianshavn, en baggårdsunge der bare var på slæb, efter en trækvogn der havde mere fart på end en campingvogn i slinger, så kan I? You ol’ suckers remember anything – let me know? For min hjerne er ikke helt svundet ind!?

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post159

Titel løs 19

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Tue, July 02, 2013 14:40:39

I dag er jeg Kongen af Frederikssund, i går nullet fra Christianshavn, ja! det var hvad jeg følte. Jeg startede min knallert i piss’ øsende regnvejr begav mig af sted på den farefulde færd, op langs Farum motorvejen, af sted gik det, kulderystende, knallert udskridende og motorspjættede op til mit fristed hos onkel og tante. Jeg skulle slå til søren deroppe, vise bonderøvene hvordan man opførte sig, når man havde krone på hovedet, i form af en styrthjelm, men jeg havde jo for helvede gjort regning uden vært

Og jeg havde en veninde i det skjulte deroppe, veninde er vel meget sagt, for hun var vaskeægte ”Tom-girl”, så når vi var sammen sloges vi om at tage kontrollen over modeljernbanen, vi kreerede katastrofer af usete dimensioner, for et tog der kører med overlyds hastighed er dømt katastrofe, i nærmeste kurve. Mærkeligt hvordan det end lyder, så havde jeg sg’u en crush på hende, i det skjulte

Resten af weekenden brugte jeg på at slide mine knæ på den lokale asfalt, i forbindelse med at lære at stå på et bræt med fire diminutive hjul påmonteret, frygtløs som jeg var, kunne jeg altid finde den stejleste bakke, den der kunne bringe mig så langt fra byen at ingen kunne høre mine smertens skrig når jeg flåede huden af mine knæskaller, i et brag af et styrt med formel ét hastighed – joh! jeg var Konge af Frederikssund i den periode

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post158

Titel løs 18

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Tue, July 02, 2013 11:50:52

De år begyndte jeg at sætte ord på følelser og drifter, jeg kyssede mere intenst, jeg elskede helt uden at vide hvad kærlighed var, vi havde set hinanden nøgne med fingre og hænder, smagt på hinanden i mørket, opdagede at smagen af hinanden havde en anden lyd. Vi kluklo i sengen når vi berørte hinandens kønsdele, du havde et fast greb om min pik, jeg havde fingrene dybt begravet i din kusse, jeg havde ingen forestilling om hvad følelserne kunne føre til, men jeg bogførte dem alle, med mit ringe kendskab til ord og kærlighed

Når fritiden bød, skulle jeg ud og drukne orm og tabte illusioner, jeg besøgte utallige moler, kystlinjer og bolværker, for der kunne jeg sidde og mede i fred med min nyfundne hobby, fritidsbeskæftigelsen at filosofere over livets mening. Der sad jeg og kastede kroge, sorgløst i vandet, uden at vide at de fleste af mine teenrage år røg med, så bundtrawler du langs Danmarks kyster, får du helt sikkert dele af min ungdom i dit net

Tilbage i min lille hule på fjerde, lå min notesbog opslået på side nedtur, min forelskelse havde taget flugten dagen før, og tøsen havde søgt kærligheden hos en anden i kliken, nu var jeg igen degraderet til kærlighedsløst affald, jeg kunne få afløb fra mine frustrationer lade min jalousi blusse op, lade den sprede ud over verden, lade mig opfylde af had, men den side kommer aldrig frem i lyset mere

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post157

Titel løs 17

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Tue, July 02, 2013 08:32:10
I de år havde jeg svømmehud mellem tæer og fingre, vi natbadede på ”sandbankerne”, hærgede Helgoland og kyssede ude på ”kilometerbroen”, vi dyppede tæerne i vandkanten, og blev det varmt nok og tiden ikke var til andet, lod vi kroppene deponere i kanalens grumsede vand. I de år var vi tårnspringere, dyndbadere, dybdebombere og badenymfer, tøserne tog de udfordrende klæder på, slangede deres yndefulde kroppe på badelagner og vattæpper, mens vi knægte smurte ”sololie”? på deres nybrankede rygge

Når sandsugeren lagde til kaj, lå lavt i vandet var det vidunderligt at springe fra stævnen ned i det tempererede vand. Vi tordnede frygtløse gennem luften ned mod den uigennemsigtige overflade der lå nogle meter under os, syntes vi var nogle helvedes seje stykker kød, uden at tænke over konsekvenser dykkede vi under vandet, vel vidende at der kunne stikke metal og andet vraggods frem mod vandspejlet

Festerne i ungdomsklubben endte ofte i at der skulle natbades, og i nattens blindhed drog vi atter mod ”sandbankerne”, sandsugeren lå der stadig, hvad vi dog aldrig fik set var, at lasten var blevet tømt i løbet af eftermiddagen – som tårnspringere oplevede vi en anden dimension af det frie svæv mod vandet, for i det buldrende mørke måtte vi stole på instinkter, krydse fingre og håbe på vi slap levende fra mødet med vandet, efter skibets stævn havde hævet sig adskillige meter

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post156

Titel løs 16

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Tue, July 02, 2013 06:20:02

I biografmørket sad vi på bageste række og kyssede i flimmeret fra projektoren, mens vi knitrede med hænderne dybt begravede i slikposer erhvervet fra den lokale slikmutter. Kvaliteten af filmene vi så varierede fra eftermiddag til aften, men det var altid skønt når hun i angst lagde hovedet ned mod skulder og hals, og man trøstende kunne stryge hende over håret og samtidig kunne give hende det her bekræftende kys, efterfølgende

Så var det op på knallerten og ud i aftenlyset, ud i den kølige luft og op i naturen, igen var det frem med øl og sprut, og kyssene der skulle nå at deles inden turen gik hjem under dynen, inden skolen eller lærestedet atter kaldte næste dag. Og vi skyndte os at erklære hinanden al den kærlighed vi kunne nå i de sene aftentimer, for i morgen skulle vi ses igen

Igen havde weekenden indhentet os, og LP-pladerne fløj fra hænderne og ned på pladespilleren, sveddryppende dansede vi løs til tidens tvivlsomme toner, på gulvet dansede vi tættere som aftenen skred frem, musikken blev langsommere i takt med indtagelsen af større mængder alkohol afledt af fremskreden alder og en gennemprøvet lever, igen famlede vi på hinanden, i usikkerhed, på kammeret og et utal af kys afsøgte villigheden

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post155

Titel løs 15

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Mon, July 01, 2013 17:52:12
Utallige har de nætter været, hvor vi legede flaskeskjul, jeg har gemt mig i samtlige flasker der kunne opdrives på de legale markeder, altid har jeg været en dårlig spiller, nåede dårligt at gemme mig før jeg blev afsløret, om jeg gemte mig i vodka, gin, pernod eller martini, jeps, så blev jeg fundet og det på rekord tid. Jeg skjulte mig bag tonicvand, hindbærvand og jeg har skjult mig i juice, lige lidt hjalp det, hurtigere end du kunne stave til Ib blev jeg afsløret, jeg har stadig svært ved at skjule mig

Gennem hele min opvækst, har jeg brugt endeløse nætter i dunkle ungpigekamre, der hvor vi sov med hænderne dybt begravet under dynerne, vi legede ”kom far – bliv mor”-lege utallige gange – jeg husker stadig at jeg missede mange gange med øjnene da jeg senere voksede op og fik lov at se lyset og den ”rigtige” kærlighed. Vi sad der på værelserne uskyldige infantile, flettede fingre og legede kluddermor med tungerne, bag os lyste plakaterne i det ultraviolette neon, og vi var de sejeste mest coole personer på denne jord, og kæresten bekræftede os i antagelsen

Endeløse har de nætter været, hvor jeg har siddet i min vindueskarm og talt antallet af gange hvor lyssignalerne skiftede fra rødt til grønt og tilbage igen, nætter hvor jeg sad med notesbogen i mit skød og skrev mine tårer ned på papir, og jeg har lidt af massiv selvmedlidenhed, i takt med at lysene skiftede og bilerne susede forbi, både når gaderne var våde og når vi spillede bold mod husenes facader – og Gasolin spillede op til frække tilnærmelser, der mere eller mindre druknede i håbløse og endeløse ungdomsforelskelser

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post154

Titel løs 14

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Mon, July 01, 2013 15:12:50

Hun taler om hvor glad hun er for Cola Light, jeg tager aldrig let på noget, mine øjne møder hendes, mens vi går hen ad de smalle stier langs med voldgraven griber hun efter min hånd, jeg undlader at gøre gengæld, i stedet taler jeg om svanerne og den mangfoldighed af ænder der svømmer rundt derude på søen, hun lader som om hun lytter til det jeg siger, men inderst ved jeg hvad hun pønser på, jeg lader hendes læber kysse mine, som et lille tegn på overgivelse

Sommeren står i fuldt flor nu, træerne bryster sig af de bladbelastede kroner, og de ryster dem stolt i brisen – under dem vugger blomsterne i takt til vindens melodier, jeg sakker bagud og ser hendes baller slå næsten samme takt, og i mine bukser har min pik rejst sig som en dirigentstok, jeg er tæt på at smide alle mine hæmninger ind på skråningen, i mit vilde begær efter kusse og mund

Vi finder et græsbevokset areal, vi kalder det ”gryden”, og der lægger vi os under en lysblå, skybevokset himmel og fortæller hinanden små løgne om evig kærlighed og for altid troskab, og vi lyver, det gør vi, lige så længe vi ligger afklædte og knepper kærligheden lige lugt ud i fremtiden, for hverken hun eller jeg ser længere end kønsdele og nøgne kroppe og før vi ved af det, sutter hun atter på Cola flasken – for det er så let

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post153

Titel løs 13

Der hvor alt bliver levendePosted by Steffen Weiss Mon, July 01, 2013 12:26:32
Hun er det sukker jeg huggede i går hos vores lokale købmand, hendes læber smager af dybt røde jordbær, nyligt plukkede hindbær og sommerens sidste blåbær. Hun siger hun er kyssemoden, jeg tager hende på ordet og brysterne, bider i det sukker hun har på læberne, hun sukker dybt og jeg smager på luften hun udånder, hun dufter lidt af syrener og gule tulipaner – hun er lige så plukkemoden som en blomme, næsten ligeså fugtig, mellem benene

”Åh”! sukker hun det øjeblik jeg åbner lågen til haven, guldregn og løvemund, køkkenhave med slikasparges, bryder lyset i hendes øjne, afløses af tindrende fugt i øjenkrogen, hun klemmer min hånd fastere, lægger hovedet blidt mod min skulder, hvisker nogle ord i mit øre, jeg lytter knapt til hvad hun siger, for jeg vil lægge hende ned under æbletræet, der hvor de første spæde æbler blusser frem

Vi er genindtrådt i paradis, i haven ligger slangen stadig - fra munden drypper den livgivende eliksir, hun er på vej til et skrig, jeg tysser på hende, lukker hendes læber med mine, som forseglede breve lægger vi os under træet for at fremelske en ny generation, en æt af lykkelige børn der kan vise os vejen frem, og denne slange vil ikke ødelægge vores liv med et æble i munden



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post152