Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Kold som is

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, February 27, 2014 17:08:16
Hun elsker Häagen-Dazs
og slikker den tomme karton
læberne er indbydende - fløde
hun er et værdigt kyssemoment
gløder af chokoladenistrer
i de buede mundvige
Vi sluprer i hinandens kys
lader isbar være som den er
holder kræmmerhus om hinanden
jeg spiser mig mæt i hendes øjne
og resterne fra isen
Vi bestiller endnu en halv liter
denne gang for at stille sulten
vi er ikke til helse- og stenalderkost
det lader vi de uromantiske sluge
vi skal bare elske os gennem
et bæger fløde med fyld

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post457

Værtshus

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, February 27, 2014 12:47:18
Har stået her i et par timer
plejet min depression
prøvet at drukne den
i shots og fladøl
Her bliver mine lunger
forkælet af Prince, røde Cecil
og blå Kings
med beskyttende filter
Den blyindfattede lampe
over bordet er blevet
træt i pæren
og gløder 20 Watt
Min pung er i godt humør
tryller en "brandbil" frem
af mørket og forkæler
mine hungrende smagsløg
I et dunkelt hjørne
har et par onde øjne
lagt knyttede næver
op på bardisken
der er en ram lugt
af øretæver i mine næsebor
Det er på tide af få luftet
de blå øjne
og lægge den onde stemning
bag mig og finde
et mere venligtsindet sted
for at få luft til problemerne
Jeg er løbet tør for overskud
til plaster og banevis af toiletpapir
resterne af min næse
ligger i min hule hånd
mens jeg farver fortovet rødt
og mister orienterings sansen
kan ikke længere tåle at se
mit eget blod dryppe for
mine fødder
og lægger mig bevidstløs ned
på jorden

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post456

Femte brev om elskende

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, February 26, 2014 08:20:36
Min elskede, jeg har ikke kunne få dig ud af mit hoved siden vores brud, jeg ved der ikke er en vej tilbage i dine arme, jeg vælger herfor at tage konsekvensen ved at gøre en ende på mine lidelser, ved ikke at kunne dele dagene med dig.
Jeg har den sidste tid haft en alliance med min lokale pusher, og har gennem den sidste måned forsynet mig med rigelige mængder af både kokain og viagra, jeg har planlagt hele forløbet ned til mindste detalje, og jeg vil gøre en ende på mig selv ved, onani.
Du vil først læse dette brev efter jeg er draget hinsides, men håber du forstår min gerning og bærer over med min beslutning.
Jeg vil gå i selvvalgt isolation på badeværelset, jeg vil lade det varme vand løbe, så her bliver varmt og fugtigt så det vil føles som da vi elskede os møre i hinandens favn. Jeg vil indtage en viagra en gang i timen for at opretholde en vedvarende erektion, og hver gang en tanke om dig fødes i mit hoved vil jeg onanere den ud.
Jeg er afklædt og svedig, min pik smerter og gulvet er glat som om det flyder af østers, jeg har været isoleret nu i to dage, min næse er begyndt at bløde, det svier hvergang jeg tilfører den nye forsyninger af kokain, der er ingen chance for jeg falder i søvn, men til gengæld er mit hjerte begyndt at hamre helt vildt, muligvis er mit blodtryk ved at ramme loftet, men hvem bekymrer sig om det, så længe det stadig føles rigtigt at gå denne vej.
De første sædklatter er begyndt at gro mug, her lugter ikke, det kan være jeg ikke er i stand til at lugte noget overhovedet, kokainen har virkelig gjort sit arbejde med næsen, den er øm nu, og næseblødningerne er blevet mere konstante. Jeg har svært ved at holde balancen, og skal passe på mine ben ikke ryster for meget når jeg ejakulerer, jeg er begyndt at blive meget træt, har svært ved at fokusere på andet end min pik, jeg tænker stadig på dig, men de billeder jeg danner oppe i hovedet er mere slørede end da jeg begyndte på dette selvudslettelses projekt, det giver muligvis ingen mening for dig at jeg har foretaget denne overdrevne patetiske handling, men du ved heller ikke hvilket følelsesmæssigt smertehelvede jeg har været igennem, bare fordi du havde brug for at finde dig selv.
Jeg kan ikke længere stå på mine ben, det er usikkert bare at bevæge mig hen mod spejlet, gulvet er blevet meget fedtet og det er et smat af sæd over hele gul.......

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post455

Fjerde brev om elskende

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, February 26, 2014 08:19:57
Vi fik lukket helvede ud af flasken da vi åbnede den flaske rødvin du havde stående på hylden derhjemme, derfor sender jeg nu dette brev. Kigger du på poststemplet på forsiden vil du se at vi er meget langt fra hinanden, og jeg vil fremover kun kunne kontaktes ad denne kanal.
Havde jeg vist hvor svært du har det med kærlighed, havde jeg aldrig foreslået vi skulle have åbnet den flaske, hævelsen omkring mit hjerte er først ved at lægge sig nu, jeg måtte på hospitalet og få foretaget en scanning, da jeg hele tiden gik rundt med en trykken for brystet, nu ved jeg at ødemer og fragmenter af kærlighed kan tilføre uendelige synapser i hjernen afledt af dårlig kærlighed.
Jeg er ikke i stand til at formulere, hvad bruddet med os har medført, jeg ved kun at jeg sidder et meget varmt sted og forsøger at dulme mine savn med isvand og kolde omslag. Ude foran ressorten er en flok gazeller lige buldret forbi, jeg har en støvbelagt tunge og min mund er tørret helt ind, jeg er ikke i stand til at montere et kys i bunden af brevet. Det må du have til gode, for jeg er stadig forelsket i dig.
Nætterne er kolde hernede, jeg sætter stor pris på klimaanlægget, går jeg ud på terrassen ryster jeg af kulde, det er svært at få ild på smøgen når hænderne ryster. I det fjerne kan jeg høre hyænerne grine, som om de ved alt om min tilstand. Jeg kan se pointen af opholdet her! Jeg leder lige nu efter et fast sted at være, og vil tage ind til byen i morgen og lede efter en lejlighed.
Det er hårdt at starte forfra, men du efterlod mig intet valg, jeg ville have mistet mit sidste selvværd i dit selskab. Dagtimerne giver mig ro til at skrive mine artikler, og jeg kan jo godt lide at have kontrol over mine skriverier, jeg sender dig en kærlig tanke inden jeg slutter dette brev, og vil opfordre dig til at lade flasken stå hvis du nogensinde skulle finde en kæreste igen, det er muligt der er en del fejl i dette brev, men når man kun har en arm tilbage og et godt øje kan det være svært at bevare, dels overblik, dels at få papiret til at ligge stille.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post454

Tredje brev om elskende

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, February 25, 2014 13:04:03
Du af alle ved jeg aldrig har været i stand til at foretage mig mere end en ting ad gangen, og nu står jeg her på stranden og forsøger at holde bølgerne tilbage i Vesterhavet, samtidig med jeg får sand i øjnene, umiddelbart en uoverkommelig opgave. Jeg har mod på at forsøge at løse den, men jeg har dig i tankerne hele tiden. Hvad foretager du dig nu hvor jeg gør Jylland usikker? Det er som om jeg konstant hører dig råbe mit navn i baggrunden, men det kan også være blæsten der spiller mig et pus?
Jeg skulle nok aldrig være rejst herover, der er mørkt hele tiden, jeg mangler din varme ved siden af mig, og når jeg endelig drømmer, er det alle mine dæmoner der står for enden af min seng og synger om dig.
Er det muligt du kan sende nogle kys i løbet af ugen, jeg er i et frygteligt underskud i øjeblikket, dem du gav mig med hjemmefra er ved at slippe op.
Lige nu er her ret tragisk, de eneste der er ude og lufte sig i dette vejr er hunde, drageflyvere og vindsurfere, jeg har prøvet at slå tiden ihjel med at bygge sandslotte og luftkasteller, og det eneste det munder ud i er et sagsanlæg fra Kommunen og at jeg bør indhente en byggetilladelse. Jeg var næsten færdig med det første sandslot, og skulle til at sende dig et telegram om at du bare kunne komme, men dagen efter havde entreprenøren fra Kommunen været forbi og fjernet mit projekt.
Jeg er desperat efter at se dig snart, jeg savner dine fugtige kys, varme omfavnelser og tiden sammen i sengen, det varer ikke længe før jeg mister besindelsen og lader mig indlægge, lægen har allerede sagt at han gerne vil hjælpe mig til at fremskynde processen, men jeg er meget i tvivl, så lige nu holder jeg mig til den stærke medicin og tankerne om os, håber at høre fra dig snart, jeg er ved at bygge diger lige nu, grunden jeg bygger på skyller væk hele tiden.



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post453

Andet brev om elskende

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, February 25, 2014 11:15:38
Undskyld, jeg ved godt jeg fik forlagt vores kærlighed, nu er jeg imidlertid ankommet til Byernes By, og vil forsøge at se om det er her jeg skulle have lagt den. Her er stegende varmt, men der er ikke langt mellem vandhullerne, de er også i gadebilledet. Jeg har opholdt mig en del under jorden i de huler de har bygget, det er den letteste måde at komme rundt på, jeg kommer hurtigt frem hernede.
I går gjorde jeg holdt ved det kæmpe vandløb der løber gennem byen, her er der et fantastisk liv, på bænkene i solen sidder lokale elskende og taler om alle de kys de har delt gennem livet, nogle flere end andre.
Jeg har ledt bag alle de monumenter jeg er kommet forbi i løbet af dagen, der er stadig et utal tilbage, og jeg har stadig ikke fundet vores kærlighed, jeg er nu blevet klar over at det kommer til at vare noget længere før jeg returnerer hjem.
Jeg har besteget et højt tårn i dag, efter utallige anbefalinger fra de lokale, de mener at jo højere du kommer op i byen, jo bedre er udsigten til at finde kærligheden. Jeg må indrømme at udsigten er fantastisk, men er også blevet klar over at området er temmelig massivt bebygget, og at det vil være en umulighed at finde den smule kærlighed vi har mistet, i dette gedigne område.
Jeg er indtil nu kommet gennem fem arrondissementer, jeg har set på udstillingsvinduer som om jeg ikke havde bedre at foretage mig, men jeg har en fornemmelse af at vores kærlighed sagtens kunne ligge et sted som her, vi har jo ikke været helt tillukkede hvad det angår?
Jeg må hellere slutte nu og så vil jeg skrive igen når der kommer mere skred i eftersøgningen, jeg tror der stadig er lang vej før jeg genfinder vores kærlighed, hernede, i hvert fald.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post452

Første brev om elskende

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, February 25, 2014 07:47:46
Lige nu plukker jeg fugletunger af buskene, igår havde jeg travlt med sommerfuglevinger, jeg elsker lette briser og fuglesang om vinteren.
Mine tanker kredsede om os, jeg vil holde et forår på, du tænker det samme? Regnen vil ikke slippe taget i haven, der er nye skud på vej, jeg passer godt på dem, de er jo en del af dig. Jeg holdt kun pause for at drikke den kop kaffe du efterlod på natbordet, jeg havde søvnige øjne da jeg var færdig i haven.
Jeg tog fotoalbummet frem, jeg havde brug for at genoplive nogle minder, da jeg nærkiggede så jeg kun hjerter på alle siderne, det virkede som om du gemte dig et sted bag.
Himlen har malet med farver jeg ikke kan beskrive, men flyvemaskinerne efterlader bremsespor tæt på skyerne, de et vist lige så benovede over synet.
Jeg har klædt mig på til en aften i dit selskab, synd du ikke kan se hvor godt jeg ser ud, men jeg vil beskrive det for dig i et kommende digt, fyldt med appelsinhud og lykkelige kys.
Jeg må hellere slutte her, papiret er ved at være gennemblødt og pennen har svært ved at afsætte spor på det. Jeg lader resten af ordene ligge til du kommer forbi igen, så slipper vi symfonierne løs og holder lidt om hinanden? Du vil have godt af at komme lidt ud, intet pres, jeg savner dig bare.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post451

Affødt af solstorme

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sun, February 23, 2014 10:53:49
I.
Hun er lommebarnet
affødt af tryghed og mørke
hun taler kul hele dagen
hver gang skal vi kontakte
en numerolog for at
oversætte hendes fraseringer
i mellemtiden kysser hun
lys i sindet
og springer ud som
lystlyser i det klare solskin
i sandet kan du kun
bruge navnet ”havfrue”
det er det eneste
beskrivende ord
der er dækkende for
den personlighed
hun besidder

II.
De er de elskende
hele familien advarede mod
holder hænder, uanset
vejrforhold og storme
hun kan regne ud af øjnene
på kommando
og han kan trøste
der er blanke skuldre
hun kan læne sig op ad
hun visner skoven
når hun føler for det
han kan få den til at blomstre
de er modsætningerne
der bekræfter reglen
de mødtes også på et sted
ingen nævner med navn

III.
Han blev født i empatiens navn
hans yndlingsdyr er katten
og når han spinder er der ikke
så meget som en sjæl
der balancerer på et plankeværk
han er altid på jagt i efterladte
skatte, der finder nyt hjem
under betryggende tag
det er kreative udvidelser
af eksistens
han kan bygge et liv af
spildte ressourcer
skabe et parallelt univers kun han
ved findes under denne sol

IV.
Sammen simulerer de Ikaros
flyver ind i solens tiltrækningskraft
og styrter som elskende
ned i fjerfyldte dyners tryghed
de holder krammende fast
i hjerters takt
der er albummer fyldt med kys
de stille aftener sidder de
fylder sjæle med nostalgi
mindes alle de kys de har delt
gennem mangfoldige mørke nætter
de kan huske hver og et
to nye tilføjes samlingen
specielle og måske de sidste
af denne verden

V.
I dag er solstormenes dag
eksplosioner af gamma
indhylder universets tilgængelighed
endnu et skib søsættes
op i uendeligheden
på himlen blinker solene i takt
til de dunkende rytmer
der stedes til hvile i deres åbne ører
hjerterne er forprogrammerede
indeholder informationer
for de skal vide, derude
denne planet forgår ikke
upåaktet, de har modtaget signaler
der fortæller om
at dette engang var et befolket område
der var fyldt med emotionelle
årstider

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post450

Fra tiden før rulleteksterne

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sun, February 23, 2014 10:52:26
I.
Det øjeblik MGM løven har brølet
sættes øjnene på overarbejde
hver især har vi smagen
af lakrids og popkorn i munden
vi blander ivrigt
vores kram knaser højlydte
protester fra rækker bag os
når vi pakker kærligheden ud
i det flimrende lys
de forsuttede bolcher ligger godt
på tungerne, smager sødt af
vanilie, hindbær og anis
nu kan kun en knækket strimmel
stoppe vores tungers exploration

II.
Universal drejer stille rundt
denne aften i hulens dyb
lærredet blusser af ørken
og ømme omfavnelser
vi tørster i varmen fra lyset
sætter hinandens mund for
drikker begærlig af den
uudtømmmelige kilde
vi har også et bæger fyldt
med læskedrik af en ganske
anderledes smage vi
længes efter
udenfor står træerne
og blærer sig, de har fået
lov at stå i forår
lige nu ser vi kun hinanden
håber der ingen slutning er

III.
Al begyndelse er svær
danser hun fra Paramount
musikken presser g-kræfterne
ned over kroppene og ind i sæderne
mors løftede pegefinger ligger
mange lysår væk i dette skær
rytmerne presser min hånd
op på hendes bryster
hendes ned i mit skridt
og mundene kommer meget tæt
på en latent katastrofe
lærredet myldrer af graciøse figurer
vores mundvand løber
springfloder i hinandens munde
alt for hurtigt vil denne forestilling slutte
og være glemt for aldrig
at blive taget frem igen

IV.
Langt mod nord har dette dyr problemer
men i dette mørke er det bare et fodaftryk
og glemt det øjeblik tæppet glider fra
anden gang
de friskfyrsagtige reklamer sætter tørsten igang
og tropesolen skriger mit indre tørlagte legeme
desperat krævende en drink fra nærmeste kilde
lige nu har vi kun hinanden og vi er nok
vi sidder for langt tilbage i mørket
til at interessere os for andet
end at holde om livet lige her og nu
der lyder spredte tysninger fra salen
når vores læber plopper i mørket
det er her vi enes om at dele
to rum med bad og varme

V.
Lydene buldrer med overlyds THXpresfart
ned imod vores ører, vi kan dårligt høre
de hastigt stigende hjerteslag bag brystet
men blodets rasen myldrer ned
i buksernes mørke
vi holder i vores utålmodige hænder
mens fremtiden haster forbi på lærredet
med endnu ukendte hastigheder
men indeni kan vi komme igår med et knips
fra espeløvs fingre
hun rækker mig et sidste kys og beder mig
gemme det til en dag jeg kommer til at savne
jeg pakker det ind i brugt tyggegummi papir
lægger det i min lomme
ved jeg vil glemme det og finde det, udvasket
en dag hvor jeg har været heldig
at få vasketid i kælderen
og jeg vil synke ind i sætningen
jeg har glemt at huske

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post449

Nekrologer, uden gråd

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sun, February 23, 2014 10:51:32
I.
Livet er en skattekiste
hun gemte på sætningen
lige til det sidste
hun havde tid til at save benene
af hverdagene
rejsen til sofaen blev derfor
afkortet efter eget ønske
arrangementet var planlagt
i mindste detalje
selv farven på afskedsfartøjet
havde hun selv valgt
på alle buketterne stod
”Farvel Karen, fra Karen”

II.
Hjemmet var kniplinger
og massive klunkegardiner
det havde det altid været
han var et godt menneske
stor enighed prægede
utallige børn
de havde altid sagt ”Jørgen”
børnene havde mange
nationaliteter
han havde ikke været kræsen
pungen var altid tung
kvinderne bærer slør
men der kommer ikke en tåre
de har modne øjne

III.
Det var forsidestof
så længe minderne sad
i vores hjerter
der havde altid været
pokal garderober
så langt øjnene rakte
han tog hjertet med hver gang
de gik i kamp
den længste proces var altid
den tvungne nedgravning
altid skulle han være
langsigtet og på post
han svigtede aldrig
når det gjaldt
han var næsten altid
den sidste der stod tilbage
når røgen havde lagt sig
det var lidt heltemodigt

IV.
Der var altid for mange ben
og retterne i kasserne
kunne græde ud på gaden
tørklædet gemte på det
let fedtede hår
der var altid
en umiskendelig stank
omkring hendes person
mange genkendte hende
på det hvide forklæde
med de mange blodstænk
hun havde fodret hele byen
fra foderbrættet
den struttede af sundhed
til det sidste
der kommer ingen som hende
nogensinde igen

V.
I hans selskab havde det altid
været hylende skægt
på trods af mange
op- og nedture
han styrede forløbet med
faste hænder og sikkert greb
på det planlagte forløb
han var vellidt med fingerkys
som en stensikker gave
når alle kom i sikkerhed
og han var manden
der kunne gøre det
og det afspejler sig i dag
for alle de farverige buketter
har deres helt egne historier
som stod en takketale
printet på kirkegulvet

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post448

5 Taler til begravelser

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, February 21, 2014 13:16:47
I.
Du havde det der visne udtryk
når du bevægede dig rundt
i de fallerede landskaber
du selv havde skabt
med dit sløve tungebånd
den skarpe pen
og den kniv der skulle
gøre en ende på et
blomstrende forår

II.
Du talte altid med solen
isoleret bag en hæks
beskyttende virvar
af grene og torne
tømte dine følelser
op i de hvide skyers
hasten forbi, hver sommer
du havde plæneklippermund
når du ridsede i græsstråene
på din trimmede plæne

III.
Du brugte gadespejle
når du fræsede morgenen
af den kuperede hage
knyttede busruter på
afsluttede sætninger
i din notesbogs mørke
du sad altid alene
på bageste sæde
med dunkelt blik
i dine blå øjne

IV.
Du blæste altid lykke
med dine mundstykker
du kunne vokse sol
i en kop latte
du rev sorgerne ud af
triste vandrende sjæle
du kunne krydre sind
bare ved at plante blåbær
i de tørre kager
placeret i montren
overladt til sultne øjne

V.
Du var den bladskærer
der roste ynkelige skæbner
for hvem ordets betydning
planlagde hele deres
efterliv
du kunne skabe stjerner
i bundfrosne øjne
du kunne være lyset
på en permafrostslette
du var kullampen
i minernes mørkeste afkroge
lyset var i dine øjne
afslørende medforståelse

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post447

Lykkeskud

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, February 21, 2014 13:15:12
I.
Hun har blomsterhænder
og kravler mellem bønnestager
det er hendes lykkeskudte læber
der gør scenariet betryggende
og tomaterne har taget
soldragter på
selvom de er lænkede til væggen
har de endnu ikke mistet lysten
ikke sænket hovederne
der er en peloton af stråler
affyrende skud mod skallen
de skal nok nå at rødme

II.
Gruset knitrer
under ivrige barnefødder
højt til vejrs hviner latter
der løbes højråbte, ét, i kor
efterfulgt af et lille klask
på de sommerbare rygge
under dække af skygge
tygger forældre frokost
råber, pølsehorn, til ungerne
det bliver et stormløb
af hænder mod kurven

III.
Vandposten driver af sommer
stænk af kolde dråber
køler ophedede hoveder
i isvognen langer han
vafler over disken
i baggrunden skriver det
af vandplask
der er gelatine i en rød spand
klar til returløb i strandkanten
rejehop på en varm badebro
er der nogle, der stadig kan huske vinteren?

IV.
Og selvom regnen lægger
et mistrøsteligt tæppe
over forstaden
er det gensynet med
tagfatlegen under dynerne
der glimter i sekvenser
for øjnene
synet af en røv
der danser pogo kan
frembringe smil
og tryllebinde
læber i fastlåste smil
og tager vi munden
fuld af kys
danser lykken på væggene
kastet op af lysenes
blafren i vejrtrækningens
kunstige åndedrætstræning

V.
Det ser ud som dansen
hen ad fortovet
foregår i tolvtakts bevægelser
fra det nærliggende
springvand hvæser vandet
fra ildspyende dragers mund
solen har blegnet
de nærliggende bygninger
i dens nedgående lys’ trussel
propperne har sprunget
på trappeafsatsen
de efterladte ris
mætter fugletunger
hun er lykkelig hvid
og maven er selvforklarende

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post446

Cyklus

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, February 21, 2014 13:14:31
I.
Døde træer
søvndyssende skov
livløse blade
trætte skyer
hænger halvt på himlen
der er gråd i luften

II.
Du har ingen identitet
hvisker luften
mellem husene
blinker nattens ruder
hånden på dit hjerte
du skal holde fast

III.
Bølgerne blærer sig
larmende mod molen
de råber storm i dit ansigt
de knuses mod stenene
med overlyd
der er manglende kærlighed
og slappe hænder
et opgivende efterår

IV.
Solen raller i halsen
før den synker
hvisler i vandet
det øjeblik den dykker
i horisontens blå vand
og dine øjnes vandstand
der er lidt over
daglig vande

V.
Der er kysord
i de sidste rester
af det kasserede
ispapir i din hånd
det indeholder
et farvel da det
sammenkrøllet
synker ned i en tilfældig
papirkurvs dyb
og evig hvile

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post445

Junk

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sat, January 25, 2014 10:53:17
Så står jeg der i biksen igen
hungrer efter
den næste bog
som den selverklærede
ordjunkie jeg nu er
peger med min
abstinensfinger
rystende mod
anden hyldes meter
af skønlitteratur og
lyriske værker
og skriger mod
den arme ekspedient
at hun skal
rive romantikkens
heroiske herolder
ned fra den
i rigelige mængder
så jeg kan lægge mig
på gulvet derhjemme
og fixe bogstaver og
smukke sætninger
få kontrol over min krop
styr på alle kramperne
for jeg trænger
virkelig til
en kop
varm
kaffe

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post434

Jeg en gård mig bygge vil

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, January 22, 2014 10:36:10
Der er en støvsky
af flossede
kornstrå
maskinerne kæmper
mod den truende
vejrudsigt
det er et helvede med regn
tænker han bag rattet
der er en løsthængende
pibe der er gået ud
i mundvigen
han brænder for
at blive færdig
til tiden
marken kan så
ligge brak
stubbene er klar
til antændelse

svalerne er begyndt
at flyve lavt
lærkene larmer
kaffen er varm
i koppen
holder han pause
længe nok
kan han høre
markmusen grave
i jorden under
hans fødder
rødderne har det
ikke godt
med mus og mænd

han pisser op ad
mejetærskerens
store hjul
der holder nationen
i sving
arbejdet skriger
fra kontrolrummet
nogle meter
over ham
hænger solen lavt
allerede nu
han har hældt ild
i piben
det dufter lidt
af lakrids derfra
en helt anden
duft
end den fra marken
det er hvede
skriger han i styrehuset
der er ingen andre
der gider lytte
for penge i korn
er der ikke længere
det er bestemt
fra en anden instans
han er ligeglad
gården synger
alligevel
sidste vers

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post428

Strand

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, January 22, 2014 09:04:26
Det er blærerøvstang
knægten overbeviser
ved at holde det
mellem tommel-
og pegefinger
fiskenettet
er småmasket
han har et fast
greb om det
i højre hånd
spanden i sandet
har sit eget
økosamfund
med rejer, hundestejler,
tangnål, miniature krabber
og tanglopper

solen er ubarmhjertig
som mor
hun beordrer bluse på
han er forbrændt
skuldrene er rødmet
og varmen
fortsætter resten
af eftermiddagen

der er tun i vand
pakket i den
paradoksale picnic kurv
der er frokost
han insisterer
på rejemad
de er jo lige her
han peger på spanden
står sandstøtte
for hans skyld
vi tænder grillen

der hul i himlen
nogle skyer
dækker solen
som et vattæppe
mor ryster
plaid og håndklæder
far pakker
bilen er læsset
og stenene er
dagens udbytte
på bagsædet
er der ro
lukkede øjne
let vejrtrækning
det bliver
en smuk drøm
i nat

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post427

Stilheden

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, January 16, 2014 08:35:55
Det er MIN stilhed
jeg deler ikke
er født i egoistens tegn
isoleret under
mit hvælvede
headset
med lyden af
melodiøs kakofoni
vibrerende mine
trommehinder
det er som
dirigenten finder
det peak jeg
jeg befinder mig i
han svinger ivrigt
med armene
finder toner jeg
har længtes efter
selv om jeg
ikke var bevidst
om eksistensen
ubevidst takter jeg
til musikken mod
stationen og
utrygheden i
køreplanen
igen sneer det
den kommer aldrig
belejligt



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post416

A Scent of Spring

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, January 15, 2014 11:03:33
Her powerful
glossy lips
are covered
in honeywords
overwhelming
me in a word flow
of lust 'n' love
her scent
is filling every
part of my body
I am ready
to lie down
and surrender

My hands are
sweaty
my lips dry
the bodily
fluids
are leaving
the tenseness
of the
surface of
my skin
I am drying
out in
the palm
of her
hands

We are losing
valuable
time in
each others
arms
while winter
is fading
and spring
closing in
faster than
the hands
of the clock
are moving

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post415

Rocking a Dreamboat

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, January 15, 2014 11:02:48
Hendes motorik minder
om orkaner
lige så elegant
træder hun ind
ad døren
med åbne arme
og væltede huse
tilfølge

Hun er
på en måde
yndig når hun
sover
med munden
åben og ukontrollerbar
savl forlader
mundvigen
og løber mod
mit ansigt
som en
tsunami

Jeg er
uheldigheden
selv
og slutter af
med det
jordskælv
jeg selv startede
er det
underligt
jeg har det
svært
med
forelskelse

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post414

NN

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, January 15, 2014 11:02:00
Nogle kalder hende
kold
jeg ved hun
økonomiserer
med kærligheden
er hulmursisoleret
ikke én grad varme
forlader
hendes krop

hun har
overskud
er et
energibundt
følelsesmæssigt
overopladet
af hjerterytmer
hun afspiller
dagligt
via playlisten
på telefonen

hun ruller
ned på
skærmen
for at finde
næste nummer
i rækken
afspiller mig
som en
sørgelig
blues

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post413

Bedtime story

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, January 14, 2014 08:48:17
Sadness sticks
to the shadows
of city lights
I am crowning
myself King
of loneliness
whilst wandering
through empty
streets
only flashed
once in a while
by flickering
headlights
from cars
passing by

In the mist
lights are
scary bright
as if
they would
tell a
bedtime
story
making me wonder
where have all the
magic gone

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post412

Velsagt [ På en måde ]

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sat, January 11, 2014 17:53:05
Der er en form for søvnløshed i ordene
de har stået alt for længe på denne side

meningerne er ophørt med at eksistere som ved
et udsalg af sko, og kvindestrubers vibreren

der er korsang i ordene, som er de et kobbel ulve
der hyler per automatik mod en overberuset måne

alt for mange meningsløsheder har udgydet sin
skæbne på disse ordforpestede sider, i dette oplag

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post409

Se det, hør det, føl det

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, January 08, 2014 08:50:36
Nogle gange er digte lidt
som at høre musik med
øjnene
som nåle stukket i dine
tårekanaler
og huden påvirkes med
chillfaktor, hundrede
kilometer i timen
dine hår står på armen
som uskadelige syle
nogle gange er der hamret
fremmedord i flæng
lige der holder hjertet op
med at banke alt for vildt

Jeg holder af ord
har taget utallige til mig
har leveret nogle floskler
og sømmet tilstande fast
uden alt for meget besvær
tror jeg de kan læses
og forstås, af enhver



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post406

Noget anderledes

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, January 06, 2014 06:21:58
De har så blide hænder, børnene
er skyklappere og tørster efter regn

de siger engle, forældrene
hælder endnu et glas rødvin på det flammende bål

de er uansvarlige, folk
med snæversyn og briller på vindblæste næser

de tænder på kærlighed, elskende
med grønt i øjnene og udeliv i underlivet

blikfang

vi kan ikke se forskel, personerne
holder livet tæt til kroppen og kopperne lidt fra munden

vi maser på for fremkommelighed, menneskene
får kildren i maven og klemmer lidt elskov ind imellem

vi slår op i mesterværker, kunstnere
øjeblændes af ord, billeder og mobiler, bevægelighed

vi hænger ved alt omkring, os
der hælder lærdom på dag efter dag, en evig jagt

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post400

Noget om anmeldere

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 30, 2013 14:24:06
"Det er ikke kunst"! Siger hun mens munden løber
med ordenes flugt ned ad siden, med det hun fabulerende
konkluderer er klichéer

"De er helligdomme"! Skriger de sårede digtere med munde
knyttede som revolutioner og ord som piske for en
penneslave i en wannabe dagspresse toneangiver

alle ved vi hun har set lyset i retningslinjernes annaler
hendes læbestift er koldpresset digterblod, de er ikke
længere røde, men blegnede og døde uden mulighed
for adskillelse

som ordenes vogter slagter hun poeter til alle sine
banquetter der holdes med de livstrætte venner bag
nedrullede perversienner så intet sollys forpester
ordskarpretter øjnene

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post397

Jeg vil så gerne

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 30, 2013 14:22:59
Det ville være lidt lykke at sidde
mund i mund, sammen, på brinken
af en tusindårs skovsø

bag os skriger fugle foråret ind
mens jeg dybdefortæller om min
kærlighed til dig

og solen har fundet os i den dybe ro
på kanten af et vandspejls maleri
med silhuetter af fisk som kanvas

vi snakker om indhentet lykke og
titusinde sommerfugles larmene flugt
op i træernes kroner

der er lyde af pilende mus og grævlinge
i underskovens formuldende løv
mens både hænge- og grædepil tørster

i baggrunden er gøgen begyndt at tælle
ned til nye begyndende kys, og nu er det
vi begge kræver samme opmærksomhed

månen står op før vi finder stien mod stationen
i stilheden på perronen kan jeg høre din vejrtrækning
tung som den vinter vi lige har lagt bag os

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post395

Ingen titel

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 30, 2013 14:20:00
De sidste kulørte lamper blev udruget
for timer siden da gæsterne sad til bords
og højdesang mellem snapsene

i det fjerne ringer klokker fra dystre tårne
som solen synker i tonerne, langt derfra
højtider er bare til låns, øllet humler i glasset

mormor har fiskemund ved bordet, onkel
forsøger at dressere et svin i munden, kæler
det til bunds med hjælp fra glassets indholdige procenter

ungerne har fået legerabies på gulvet, fråder over
et utal af muligheder affødte af gaveregn
læst op fra radioens vejrprofet

det er næsten slut på glæderne, på samme måde
registreringen foregår hvert eneste år, allerede
nu spinder de små hjerner nye spind, i forventning

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post393

MegaJul

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, December 24, 2013 12:42:40
Vi holder hænderne over hovedet
et tegn på overgivelse

denne måned er ladet med gran,
julekugler og skarpladede forretninger

vi zikker og zakker ned ad gaden
dukker os for ikke at blive ramt af
en julestemning

ud af højttalere kanoneres musik med
mus, rotter, katte og rødklædte småfolk
der kravler over os som pesten hærgede
Europa engang for længe siden, blot med
det fortegn at begivenheden er evigt tilbagevendende

det er løftet om gaveregn der gør, vi udstyrer
de små med sikkerhedsbriller og gummistøvler
for ikke et øje er tørt denne aften

stegen er kastet i ovnen, de brunede kartofler
græder på panden, vi ser det i øjnene på dem
og rødkålen har sagt op til varmen fra komfuret

den sprøde and sveder på bordet, gæsterne
har drukket juleaften hele dagen, det bliver
en fest, lover vejrudsigten

i morgen skriger badevægtene i hele landet
og speedometeret på dem synger overskridelse
på mere end tyve procent og de første klip
i julekortet indfinder sig

og tag så nisserne ved skægget og gem dem
på loftet indtil næste år, når stemningen
igen skal skrues på

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post391

011

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, December 20, 2013 16:19:37
"Jeg blinker blå mærker ud af øjnene, så jeg næsten mister pusten", siger drengen mens han sidder og rokker i takt med cyklens svingen side til side, jeg har handsker på så knægten kan næsten ikke mærke det kærlige strøg over håret. Det er blevet køligt, den tid på året hvor varme kun findes inden døre. Der er længe til fyraften fra vuggestuen, han er allerede sulten igen, morgenmaden har dårligt nået at lægge sig til ro i hans mave. Rimfrosten har sat mærkater på træerne, solsorte der er sorte duer med orange næb, synger godmorgen mens jeg tramper os nærmere uddannelsesstedet for små mandfolk. Jeg kysser ham farvel, men han har ikke tid - der er fællesspisning.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post389

010

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, December 19, 2013 09:23:52
Jeg siger, ”kunne jeg ekstrahere din duft i flydende form, ville jeg fixe dig hver dag”, hun rødmer, finder min hånd mens vi går hen ad fortovet, lægger hovedet blidt mod min skulder, som kunne jeg beskytte hende fra alverdens fortræd, lader min hånd glide over hendes hår, den mest trygge gerning jeg kan foretage mig i situationen. Vi har hulninger i kærligheden, kastet om os med ulyksageligheder, beskyldninger om uddelte tilfældige kys, alligevel har vi slynget os planter om hinanden. Lykken går lidt foran, vi vil indhente den inden denne dag er omme, og vi vil lægge os i sengen, fyldt med de samme drømme, følelser og ønske om at elske uendeligheden ind i vores kroppe og tanker, vi slutter dagen med et, ”din for altid” på læberne.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post388

009

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, December 19, 2013 08:54:28
"Jeg har utætheder i hjertet". Siger jeg, mens skoven mørknes og træernes kroner flettes i vindens rusken og hun forsøger at trykke sig tættere ind til mig, jeg er en gentleman, låner hende min varme trøje så kulden kan holdes lidt på afstand.
Det har været den dårligste lodtrækning i mange år og foråret er den store taber, op af posen trak det regn, blæst og ufattelig skydække. Vi traver stierne tynde i vildrede, forsøger at finde solstrejfenes gemmested, vi råber: "En, 2, tre krone, for solen", da vi spotter den inde mellem tætte graner. Vi rækker vinanden læberne i sejrsrus, griner sammen over den store gevinst.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post387

008

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, December 18, 2013 10:53:35
”Hold da helt op, jeg er blevet iklædt forelskelse i nat”! Siger hun, springer ud af sengen, med det voldsomste smil på læberne, det spjætter i min krop af overraskelse. Det er længe siden hun havde lykkefølelser i kroppen, jeg smiler lampeskær fra sengen. Mens jeg forsøger at gnide natten ud af øjnene, ifører hun sig glæden og den klæder hende, det varer ikke længe inden der dufter, kaffe, i helehuset. Støjen fra køkkenet forplanter sig til mine ører, der røres og der klinkes med kopper, hun har forberedte brød, på sprødning, i ovnen, jeg kan næsten knase smagen da duften rammer mine næsebor, hun nynner lystfyldte toner til rummet, vist også til mig, jeg er stadig nøgen hvad angår forelskelse og tøj. ”Skat! Vil du ha’ den hjemmelavede syltetøj på brødet”? Runger hun fra køkkenet, jeg råber tilbage at jeg blot vil ha’ hende med lidt sukker på! Minuttet efter ankommer hun med sukkerskål i hånden, en varm kop kaffe og sprøde boller, vi springer det hele over.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post386

007

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, December 18, 2013 09:03:45
Hun siger: "Alle mine længselskilder er løbet tørre i nat." Jeg henter en klud, tørrer hendes øjne, for hun er ved at fylde dem igen med fare for en renaissance af syndfloden. Jeg stryger blidt hendes kinder, hun sipper af teen, kløjes lidt i sætningen "jeg elsker dig" og hun begynder at hoste. Jeg har taget alt for korte arme på, her til morgen, og har svært ved at strække et kram om hendes krop. Imens kaster jeg tusinde ønsker op i luften, håber hun vil gribe, bare et. Der opstår en kort pause mellem host og ønsker, vi kan lige nå at kysse hinanden, og hun fremstammer vi er som skabt til denne evighed, jeg hælder en ny kop te til hende.



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post385

006

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, December 17, 2013 17:08:02
Og så spørger knægten kækt, ”Far! findes der intelligent liv, andet end på jorden”? Jeg begynder med at fortælle ham at end ikke på jorden er livet intelligent, og remser krig, vold og mobning op som nogle af hoved argumenterne for der ikke findes intelligens på jorden, han kigger med skeptiske øjne på mig et kort øjeblik, nikker derefter med hovedet, vender sig om og mumler for sig selv, ”Jeg tænkte det nok”!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post384

005

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, December 17, 2013 17:07:39
”Findes der andet end luft og himmelrum, bag skyerne”? Spørger hun, den lille, jeg må slå ud med armene, for så store spørgsmål har jeg aldrig besvaret før. Jeg vælger at forsøge mig i de ultimative spørgsmåls gåder og tyer til internettet ganske som jeg plejer, og her finder jeg billeder af engle og planeter, luftige skyer, meteoritter og asteroider, i det samme nu opdager jeg at det faktisk er i luften mit svar svæver, og må fortælle hende at far bare ikke er intelligent nok til så svære spørgsmål, men det lykkes mig at give hende svar på, hvad vi skal have til aften!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post383

004

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 16, 2013 09:19:48
"Der er kluddermor og hjertearytmi i regionen", siger jeg da jeg ankommer med hendes chai, i hendes blanke grønne øjne under den blonde paryk, kan jeg se fatteevnen forlade bygningen i samme øjeblik jeg serverer ordene, allerede inden hun får fremstammet nogle, har min cappucino valgt at tage kulden på. Hun har aldrig hørt en kærlighedsærklæring fremsagt på denne måde, og være så uforberedt. Jeg smiler det bedste jeg har lært i libertiner klassen og spørger om hun vil have brød til, her er det hun helt mister følingen med virkeligheden og begynder at græde og mellem tårerne får spurgt: "Betyder det at du elsker mig"?



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post382

003

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 16, 2013 09:19:13
Jeg siger: "Mine rastløse hænder kunne godt tænke sig at finde ro på din krop". Og hun lægger sig ned på sengen, lader mine hænder vandre, udforske hendes krop som havde de været blinde før dette nu.
Små kys har taget asyl på vores læber og vores låste kram har fundet friheden i dette rums mørke. Hun kan generere holdkæftbolche i min mund, med få ord, og inden den første vending under disse stendyner er vi en match i himlen. Det er uanede kræfter der er på færde i denne elskov, lyst og sved går op i højere enheder og løgnene holder pause mens vi elsker hinanden høje på dopamin. Udenfor rusker en vind ligegyldigheder i træerne, præsenterer sin tilstedeværelse gennem vinduernes utætheder, vi ignorerer lysenes blafren, for vi har tændt et bål mellem os, her buldrer flammerne så højt at døve ører beklædes med tinnitus. Havde vi været på togt ombord et krydstogtsskib havde vi kastet os over bord uden redningsveste, druknet os i hinandens kærlighed.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post381

002

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sun, December 15, 2013 10:35:55
”Disse sten er vores byrde i livet.” siger hun og peger på en hjerteformet, i bunken, jeg konstaterer at der er tungt inde bag mit brystben, hun ruller den væk fra alle de andre, og derfra vil den være forladt for altid.
Jeg begynder at flytte på bunken af alle de andre sten, min ryg smerter, fingrene begynder at svække grebet og jeg sveder selvom her er isnende koldt, hun kan varme et sind med øjnene, og med mine sveddråber driver forelskelsen, i et andet liv ville vi nok have været kærester, men den bog er endnu ikke skrevet, hvor vi skal være lykkelige til vores dages ende.
Dette er ikke et eventyr, men havearbejde af høj karat, jeg slider min krop i småstykker, belønningen er den kop kaffe der venter, når denne dag er opbrugt, for aldrig at vende tilbage i samme form.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post380

001

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sun, December 15, 2013 10:35:30
Hun siger: "Vi er universets sidste grænse." jeg ville gerne være enig, men når jeg kigger hende i øjnene, kan jeg se tvivlen inde bag hornhinderne, og selvom hun beklæder læberne med smil, vil det ikke lykkes hende at overbevise mig. Jeg henter bogen om rundtur i universet, fra reolen, slår op på side uvidenhed og peger på jorden, fortæller at det er her vi bor, men hun er skeptiker, kan ikke forholde sig til meget store afstande. I lyset af hendes desperation, kysser jeg hende, indvilliger at se hele perspektivet med hendes øjne, jeg bliver enig med mig selv om det ikke er svært, når nu hun er så fantastisk smuk, og vi slukker solen på kontakten på væggen, sniger os hen til sengen, for det er under dynen vi skal kigge på stjerner.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post379

Lige nu giver det ingen mening

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, December 13, 2013 10:06:25
Heldigvis er det regn der er på ruden
og den eneste der tuder, er vinden

i nat er det eneste lys, månen på himlen
vi to skal kysse under den, det siger din mund

jeg er ikke i stand til at modsige den
for dine læber holder mine låste

vi kunne være to svigt, men der er hjerter bag
vores fælles handlinger

du trykker dig ind mod mig, her under dynen
det er det jeg elsker dig for

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post378

24

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, December 12, 2013 10:34:04
Vi har fjernet alt der kan kaldes ansvar, kaster os ud i løsslupne mentale
revolter, smider hæmningerne af os som nyudsprungne blomster

tiden foran skriger som en åben bog, født med alt for få sider, der er lige
så blanke som de udfordringer der vil komme til at præge dette forhold

hun snubler i fornuften der råder hende fra at tage min hånd, hun vælger
at finde tiltro og ægte fornemmelser i et forklædt barnesind

jeg kaster mig i plovtilstand ned i mulden, i enøjet funktionsduelig fokus,
knipser og fastfryser øjeblikke i nuet, mens hun finder alvoret i årstiden

det er alle mine samlede handlinger, der begynder at bekræfte al tvivl i
hendes indre, og det - allerede før vi begynder at kalde tiden for sommer

forholdet bliver revet op med rod, hun holder det i hånden, truer med
at aflive det, hvis ikke jeg kan bekræfte bare en smule fornuft

det er hér jeg slår ud med hænderne, og trækker på mine skuldre fordi
jeg kan ikke finde voksentilstanden, i mit tvivlbefængte indre

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post377

23

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, December 12, 2013 09:09:30
Og så sidder vi der med fingrene dybt begravet i vores inderste følelser
prøver at finde en mening med en videreførelse af forholdet

hun er i det smukkeste antræk, jeg er det stiveste, sølle pus, som hun vælger
at udlægge det, mens hun frarøver mig muligheden for at drikke mig i hegnet

i de uendelige muligheders valg, skriver hun opsigelse i mine øjne, uden
chance for indsigelser over den fatale afgørelse der forlader hendes mund

min taske er fyldt med eskapisme, mine krokodilletårer har luret i mine øjenkroge
så jeg flakser mod endestationen, da hun afsiger den endelige dom over forholdet

jeg indfinder mig i de tomme rums kupéer, finder den første trøst i taskens mørke,
imens jeg sonderer over de fortabte følelsers grænsetrækninger

sandheden ligger lige for, efter jeg har fundet trøsten og slukket den konstante
tørst der har ligget og ulmet i mit indre gennem plagsomme beslutninger

der findes ikke ynk, beslutter jeg, vælger at kigge indad, når nu
ingen andre vil, jeg er klædt på til at klare mig selv, eller næsten, ihvertfald



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post376

22

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, December 11, 2013 11:39:58
Det er i mørket hendes inderste følelser slippes løs og hun begynder
at kæle hendes dommedagsprofetier ind i mine kinder

imens koger de æteriske olier i bassinet over fyrfadet, slipper de vilde
følelser løs, og i sekunderne op til elskovsagten kysser vi løs på hinanden

de spastiske bevægelser hun udfører under mig når hun kramper
orgasmerne ud, fører kærligheden op på nye plan

lysene blafrer, jeg puster, hun stønner og begge ender vi i fælles
suk, tilført kys og kram samt ufortrøden kælen

og lykken ender her hvor vi begge afklæder os de varme dyner
efterlader den brugte elskov i den uglede seng

hun hvisker i mit øre hun forlader mig og min skyld, i den
kommende evighed, viser mig døren og det træ den er lavet af

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post375

Noget med Jul

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, December 11, 2013 07:36:47

Tænk om de havde set det
os, hånd i hånd trodsende
en vinters kulde
med julepynt i øjnene
sne på frosne læber
kyssende i forsøg på at tø
over os hænger kærligheden
i guirlander, over en lysfølsom gade
det er ikke december uden os
uden musik fra skrattende højttalere
jeg er Crossby uden Bing
du er Mia-Maja uden et slot
Og sneen er påtrængende, anmasende
uden alt for meget gennemsigtighed
Vi kan juleshoppe i fordragelighed
skjule vores kys en tid endnu
lidt løgn er der i vores stemmer når vi
ytrer at det er hjerternes fest
hjemme venter te, og glögg med gennemvædede
rosiner, mandler i skiver og kanel i stænger
du siger du elsker julen
så kan du ikke også kanalisere lidt
i min retning?



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post374

21

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 09, 2013 22:03:48
De siger det er nytteløst, at vi spilder tiden, alligevel vælger vi at
bruge dette efterår på at sortere de tårer hun har samlet gennem året

processen er langvarig, der er mange glas at fordele dem i, nogle har
indhold af glæde, nogle sorg andre har smerte og et indeholder diverse

rystende holder jeg pipetten i min hånd, frygter at spilde bare en enkelt
hun ved hvor mange hun har grædt, der er tal på dem alle

indeni bærer jeg samme frygt, som den dag vi for vild i skoven og inden
vi fik set os om havde natten indhentet os, og hun fyldte et glas

hun har sat etiketter på dem vi har færdiggjort, sorteret dem på den
hylde hun fik sat op til formålet, de er sorteret efter mængde af dråber

inden vi forlader hinanden vil jeg inficere hendes glas, så jeg græder
to glas tårer og sorterer dem med en dråbe i hvert glas

jeg ville så gerne blive for at se hendes ansigts kulør, når hun ser mine
dråber forbundet til hendes, men jeg har allerede frifundet mig selv

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post373

20

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 09, 2013 15:26:46
Hun er forstander for mine følelser, siger hun og er begyndt at udfærdige
regler for hvordan jeg må vise dem, jeg har respekt for hendes pen

med tiden er hun begyndt at frygte spejlets refleksion, hun besøger det
kun når hun sætter håret, efter mørkets frembrud

vi er ved at gå til grunde i bundfrossen kærlighed, jeg trækker efteråret
ud af min arm, som en torn i en finger

jeg mærker en svag varme fra køkkenet, hun koger kærlighed, siger hun,
frygter lidt det er suppe tilberedt af smagsløse ord fra hendes mund

i ovnen ligger det brød hun forberedte i morges, jeg siger hun har slået
det alt for stort op, der er ingen ende på hævningen

når alle katastroferne er lagt sammen og talt op, er der ikke et
forsikringsselskab der vil forsikre dette forhold

og i gløderne fra bålet, rager vi efter de sidste flammer, bevidste om at
det er den sidste gerning i denne forelskelse

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post372

19

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, December 09, 2013 10:34:22
Hun har taget nattejægerens kappe på, har forladt trygheden og teen,
jagten er gået ind, hun pløjer Indre By’s gader

alt for længe har den siddet og trykket, ensomheden, og smerterne
tog til alt for tidligt, det er nu hun søger det næste offer – ham

det er påtaget åbenhed, når hun taler om fester og bøger hun har læst,
han kan ikke se de fejl der sidder og trykker i hendes øjne

kærligheden er ikke svær, den er en åbenlys umulighed, når du sidder i
en fælde, med kun en udgang, hun er en dygtig jæger

og det er selskabslivet der tiltrækker, det er selskabslivet der lukkes, og
inden længe er det en evig rumlen af gentagelser og trivialiteter

hendes tårestrøm tager til hver gang naturen og udelivet nævnes, hun er
angst som et blankt stykke papir, en ubeskrevet festpsykose

med tiden skræller han de følsomme lag af kroppen, efterlader kun sten
i sengen, køkkenet og i hendes indre

der er kold luft og efteråret buldrer mod dem med ekspresfart, begge
rammes de af en voldsomhed, udover de naturlige grænser

to porcelænssind ligger livløse tilbage, knuste i en efterårsstorm, spredte
som kinesiske puslespil og ingen lim vil nogensinde kunne samle dem igen



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post371

18

Nye digtePosted by Steffen Weiss Sun, December 08, 2013 16:05:08
Vi har ikke mere tilbage, der løber ikke længere blod til vores
hjerter, tårekanalerne er tomme, udtørrede som en flodseng i Afrika

der er nåle i sengen, vi kan ikke ligge stille, står op, går rundt om
efteråret for at søge mod vinter

det er december, og julen har blokeret døren, det er koldt udenfor
vi har taget varme trøjer på, hun hænger pynt op

det er duften af brunekager og marcipan, der er forbundet til hendes
krop, det der gør mig lettere konfus og udfarende

vi brænder gran for at skabe en stemning, spænding, og der er lys
på træet vi fællede i går, i den næsten mørke skov

der kravler nisser på væggene, og på ruderne har hun affyret en dåse
med sne og selvklæbende gummijulestjerner og –træer

hun kysser mig med smagen af Sverige på læberne, og Frankrig i ussel
forklædning, hun vil ha’ min kærlighed – jeg er usikker

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post370

Storm #4

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, December 06, 2013 07:28:12

Så giv dog slip
forlad nu festen
du har danset julen omkuld
parkeret skibe på uvante kajpladser
du truer med at drukne danefæ
alt mens du har pisket en stemning
og alle dine venner er trætte
af din ånde, og dine forkert placerede
dansefødder
du har ødelagt en ellers fantastisk fest
jeg tror ikke du fremover
bliver inviteret til
vild med dans





  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post369

Storm #3

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, December 05, 2013 15:26:27
Hun elsker storm, siger hun
slår håret, i forventning,
ned om skuldrene

den kommer, river lokkerne
med sig ud i vertikalerne
hun åbner munden
og blafrer med

jeg har lige søsat min drage
hun smiler til den under himlen
mine hænders flås til blods
mens dragen slider i tøjret
har allermest lyst til at give slip

sammen kysser vi de tunge skyer
mens dragen deroppe kæler med dem
vi holder læberne frem mod hinanden
forventer gensidigt et kys
men kyssene ta'r flugten
når storm og drage river sig løse

Hun elsker storm, siger hun
sætter håret, i forventning op,
som skulle det aldrig mere løsnes



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post368
« PreviousNext »