Udbrud v.301c

Udbrud v.301c

Hvad er meningen?

Idéen er at fortælle om mine interesser, dels digte og lidt omkring min foto interesse. Denne blog er til for at dele mine tidlige digte fra Digte.dk med jer. Det er stadig meget sparsomt med tekster (digte) da jeg skrev omkring 6000 digte/tekster på digte.dk i sin tid men foreløbig er det min første profil der ligger her og enkelte fra min profil nr. 2. Billedet ovenover er taget af mig, sommeren 2012 og er almindelig kællingetand.

Et kommende forår

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 26, 2015 11:30:46

Der står hun så, på denne umodne, uskyldige måde
som kun en kvinde kan
med krydsede ben og åben mund
som hun siger: "Kom dog ind"!
men resten af kroppen siger andet
lukket som Mordor og alle sorte magter i evighed, amen

vi forsøger med appelsin og æble
efterfulgt af rosin og kage med ægte, dig

Hun siger: " Træerne folder sig ud for mine øjne"!
lige der er spillet tabt
han krammer sine egne hænder som i en bøn
falder på knæ

"endelig forår"! : udbryder han!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post552

Duftsekvenser i Gladsaxe

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 26, 2015 11:28:50
Og hun lokker med en stemme der oser
så meget af forår
at disen lægger sig over Gladsaxe
som udstødnings slør fra biler
med travle mænd bag rattet som
havde kællingen derhjemme
nægtet morgensex og optaget lokummet så længe
at etagevask var eneste udvej
før du kastede t-shirten over hovedet
og bedøvede stanken fra armhulerne med
sidste nye duft fra Paco Rabanne
og din arbejdsplads tager skade
af parfume og røgalarmen starter uden grund
og den sidste røgdykker lukker og slukker
for stank og åbner vinduerne så foråret
kan komme ind og hilse på

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post551

Hvad ved de om forår i Gladsaxe

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 26, 2015 11:27:57
Så lugter Gladsaxe af stoppede hjerter
arytmisk musik og drømme om dengang
vi kunne lytte til mainstream melodierne i radioen
og rykke underlivene i takt
men lige nu er alle lyde bare dæks banken mod
asfalt og kedsomhed
kommer der spændende lyde i øret er det bare
regnen der trommer på altanen
og Peter Tanev der fortæller vejrudsigt på TV2
jeg er træt af gråvejr - ingen sol - nat over København
omegn og trætte cykelstier der befolkes af morgentrætte
dødsforagtende cyklister der trodser ethvert forbud
mod at møde mosen i tæt tåge
uden at vide om de ender foran 250S
på afkørslen lige foran Bispebjerg
lige der hvor hegnet er blevet aflivet med boltsaks
og billisters fejlbedømmelser i det helt
forkerte øjeblik
men jeg er nu ganske tryg - halvanden meter over jorden
med mobilen i min hånd
og kontakten til omverden i min hule hånd
forår - kom bare an!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post550

Forsager

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, November 11, 2014 14:25:58

Hun er min indre
tikkende bombe
hun har løjet alt
for længe
om kærlighed

mens hun venter
på eksplosionen
står jeg perifert
holder min angst
tilbage

det er som at gå
tilbage til
den visse død
med hende
i tankerne

usikkert søger jeg
holdbar kærlighed
men ved hun er
forsager
ustabil ventende
i morgen

går hun af



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post549

Unknown Titel

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, November 11, 2014 14:24:30

Så mødte jeg hende endelig
kvinden i mit liv, lyshåret, varme læber
med fugtige kys, en krop jeg har ventet på

vi elskede i kølige lokaler, tomme rum
overfyldte barer og næsten forladte restautanter

der var god morgen på læberne, hver morgen
vi elskede til lyden af den slubrende kaffemaskine
lyden af solsortens morgenvækkeur
og Henning der råbte ukvemsord nede på gaden

sammen er vi fugtige på kroppene, og sveder kaskader
af sved mens vi skriger jeg elsker dig ud i den tomme luft
imens skræmmer stønnelyde og elskovsskrig fugleflokke
på en usikker rejse ud i det uvisse

vi kolapser med hinanden i armene, og læber der presses
mod hinanden, dybt kiggende hinanden i øjnene og kan se
de fælles smil vi har, inde bag

jeg vender mig om, ønsker at drømmen bare vil fortsætte
bare nogle minutter endnu, inden mit vækkeur vågner fra
den første, snooze



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post548

Klokken ringer, for hvem?

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, June 18, 2014 10:28:39

Der var overvægt på første klasse
skolegården stinker af buksevand
med klor
han tuder igen
men mor har sørget for
skiftetøj
hun ved det godt
frikadeller sætter sig
som solskoldning
i rødhårede
jeg har lige hilst på madpakken
igen
den smager af slagterens
dårlige øje
vi har skjoldbruskkirtler i pakken
forklædt som tunge
fanden tage et fremtidigt forhold
siger det i hovedet
pedellen har lukket for vandet
efter ordrer
jeg vil være inspektør
i næste liv
måske!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post523

Gem dig, det du vil

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, June 17, 2014 15:23:07
Lygterne gnistrer i sommernatten
Hellesens i
lyskeglerne flakker, fra opgang
til adgang, udgang
mørket er trygt
lige nu
I går var en flaskehals
og rødt lys, stop
hun kan li' mig
hvisker hun i mørket
jeg er natteblind
har svært ved at høre
hendes ord
trappen lugter af fugt
og ret meget mug
træværket på trinene
er vådt
min røv har fået fugt
nede i gården er der uro
han snyder
har smugkigget
mens nedtællingen stod på
det er de klare kindklasks nat
og hulken bryder luften
kællingen river, næsten,
vinduet af, og kylling tuder
vi har gemt os godt
jeg tør ikke tænde min lygte
ved hun sidder og smiler
rækker mig hånden
lakridsen klistrer
vi er næsten far, mor og barn
siger hun
øjeblikket efter, jeg vrænger
på næsen
vil ikke vokse mere



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post522

Dage som i dag

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, June 17, 2014 15:22:09
Det er dage som denne
der føles som skrabede knæ
duften af snobrød
over åben ild
tomat ketchup og røde pølser
lugten af røgfyldt hår
og så hendes små læber
der hilser, kort, på din kind
der er en der river
i nogle strenge på en guitar
der er en smule, falsk, lykke
over hele scenariet
i min hals sidder nogle ord
og blokerer for min vejrtrækning
jeg er ingen nattergal
i søen, ikke langt væk
larmer nogle frøer, solen ned
mine mundvige er beklædt
med tomat og sodsværtet brød
bålet gløder til
en trøje gør godt i luften
jeg kan lide at kuldegyse
når hun holder min hånd
nu klemmer hun mit hjerte
et smil kan jeg altid bruge

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post521

Portene åbnes

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, June 17, 2014 15:21:29
Dengang stod jeg i porten
talte bilerne der kørte forbi
det er så nemt at kysse murene
når man kommer tilbage
alle erindringerne er postkort
i hovedet
der er mere lys i gården
selvom himlen stadig
er beklædt med skyer
ekkoet er borte for altid
de har revet det ud
af bygningerne
træet i baggården døde
med resten af barndommen
snittet ind i barken
fremkalder jeg lidt tårer
i mine øjne
kan jeg se min fars
slørede silhuet, og smil
han har stadig skruenøglen
i hånden
der dufter af grøntsager
fantomduft ad libitum
jorden i gården lugter
som jeg husker den
sur og fugtig
jeg har ikke længere knyttede hænder
det er ren nostalgi at slippe
mine følelser fri
i det nyfundne rum
jeg klapper porten i
da jeg går ud
en dag som i dag
er helt symbolsk

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post520

Lysløse dage i baggården

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, June 17, 2014 15:18:14
Det er sommer, siger mor
jeg kan mærke det
på mine bare arme
i dag er verden, cummulusskyer
de er fem etager oppe
før jeg kan røre dem
gården er smal
rækker jeg armene ud
kan jeg mærke facaderne
jeg er i selskab med mit ekko
og råber jeg, svarer det igen
min vandmelon med sukker
klistrer til mine fingre
vandhanen drypper fra væggen
i går havde den en tyk cykelslange
i munden
garagerne for enden
har grønne porte
far bygger vist rede derinde
når han har tid
mor vasker op, deroppe
jeg klistrer over til hanen
åbner den og vådter bukser
uklistrede hænder
mine sko svupper i baggården
der lugter af dagrenovation
lågene på skraldebøtterne
klaprer ad mig, når jeg kommer
tæt nok på
der en udgang, den er åben
bare ikke for små drenge
jeg er indianer og cowboy
bekriger mig selv
ved jeg vinder kampen
mor kalder
hun har klinket frokost
jeg er ikke sulten



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post519

Nekromantik

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 19, 2014 08:19:09

Hun har fundet
apokalypsens gåde

læst den i nedfaldne
fugles knogler

hun spår i teblade

min hånd er angstsvedig
når hun holder den
op i lyset
ved jeg ikke har længe igen

helvede er ikke langt væk

hun ser konkluderende
på skyerne

flækker et smil

blottede tænder anes
skræmmescenariet
fuldendt

hendes skød bløder saft
hun vil tages her og nu

dette er hendes bud
på dommedag



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post518

Genspejling

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 19, 2014 08:13:27

Dit åbne bryst i vandets
overflade

Spejlet af dit indre
lynene i dine øjnes
hældninger

Du kunne elske i
denne sommerbund
med kys skåret
i dine læbers åbenhed

Solen pulser stråler
i takt med din
vejrtrækning

Du vil ikke vækkes
af denne drøm
denne fantasi af
en mand over dig
i dig
indeni
for fantasiens skyld

Himlen har valgt dig
det offer den ventede på

Du er spejlet i skyerne
alt mens jeg ligger
landmand
gumler på det strå

Du så
i dine drømme
men er drømmen
så forbandet langt væk
at du sidestiller
virkeligheden?



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post515

Alt ender, en dag

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 19, 2014 08:00:20

"Jeg har været bevæget mig
for meget omkring cirkus"
det siger hun, kun
for at bryde sammen
lige efter
udsagnet

"Jeg har været for meget
i Zoo"
siger jeg, kort efter
med tårer i øjnene
en løve tatoveret
på skulderen
overlegen

Der er mængder af
visuelle effekter
omkring os
"Kan man blive træt
af grønne enge"?
Tænker jeg i et øjebliks
vanvid
mine øjne smerter i
grønne nuancer

I den nærmeste fold,
da det værste slør
begynder at fortage sig,
sidder hun
med et gedekid under
armen, uvidende om,
hun har underskrevet
en offerrolle
for dem begge

Min tatovering blotter
tænderne
jeg kan lugte
hendes blod
inderst er hun allerede
livløs
mine tanker flår hende
fra knoglerne, stykke
for stykke, bid for hvert
iturevet luns kød

Et gedekid hviler
ved hendes afsjælede
legeme
en vind leger med græsset
min tatovering
viser udspilede næsebor
jeg slikker det levrede
blod af mine læber

al forelskelse ophørte
i dét splitsekund








  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post514

Drømmefiskere

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, May 06, 2014 09:53:28

Dette sted er der ikke
"Fiskeri forbudt"
jeg har linen i vandet
langs bredden løber ungerne
nettene i hånden
fylder karret med alle de små
de kan fange
jeg venter stadig på den store
de smukke, de illusive
ved at de gemmer sig et sted
i søens mørke
har prøvet med, mest uden, flåd
midt i søen ligger de smukkeste
kan du hive dem op fra bunden,
de uopnåelige, er lykken om hjørnet
i dag er vi ved drømmesøen
fanger alle de små ubetydelige
i morgen skal vi prøve
lykken af igen
jeg køber en lottokupon
på vejen
drømme er en gasart



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post513

Mor non Plus

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 05, 2014 11:51:24
Hun er de bleges flertal
efterladt bag solløse ruder
der er te i koppen, kroppen
degenererer hurtigere
når hun lige har rundet, sundet
sig på det efterfølgende bladfald
med en smag af livet, ladt
tilbage på en blodløs tunge
tilsmagt med salt
og hun græder natten til ro
som hun vugger i takt
der er ophold i musikken
i livet, hvisker hun
nu hvor hun burde vrinske
orgasmen ud
månen er det eneste lys
kammeret er skræmmende
hun skammer sig
har aldrig været mor
hvor hun behøvede



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post512

Godt skåret

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 05, 2014 11:48:38
Hun er denne her
pludselige indskydelse
af usikkerhed
hun vil have sex
men ikke for enhver pris

For længe siden
opgav hun stjernerne
de findes kun
i ugebladene på bordet
hun har terpet dem alle
kan hvert måned udenad

Der findes ikke længere
kærlighed i hendes
kalender
alle krydserne henviser
til daglige kalorielette
måltider
hun er slank men kan ikke
selv se det i spejlet

På bordet foran ligger de
barberbladene og funkler
de eneste lyspunkter
det kan skrabe smerterne
væk, skærer hun dybt nok
hun kan holde tårerne
tilbage når de røde linier
træder frem på huden
hun bliver hverken lykkelig

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post510

De rå rester, af sushi

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 05, 2014 11:48:05
Det er som at glemme
et sidste vigtigt ord
når du lukker døren
har drukket det sidste
glas kærlighed
med de velkendte
ringe der efterlades
på bordets ru overflade
du ved de vil være der
længere end resterne
der blev efterladt

Du ved hun holder papiret
op til øjnene
kan næsten høre hendes
hulk ud på gaden
genkende når tårerne rammer
træet, og du beslutter
bordet er eg
det er hårdt, beslutter du
men går alligevel videre

Det kunne have været en
hvilken som helst soveby
den ville have vågnet
ved bruddet
i min taske ligger et par
pilsnere og klinker i takt
med mine skridt mod
den altid aftentomme
station, det eneste trofaste
i denne by er s-toget
det kommer hvert tiende
minut

Jeg kan tømme en bajer
på fem
har så rigelig tid til at
drukne de sorger jeg ikke
nåede at få med mig ud ad
døren, kan heller ikke
mærke hendes rester
af kærlighed sidde noget
sted på kroppen
jeg er lykkelig forskånet
alle følelserne må sidde
i hendes øjne
kan ikke mærke flere stik
i hjertet, de syle fik hun brugt
mens vi troede på kærligheden

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post509

Forkerte vejrtrækninger

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 05, 2014 11:47:32
Vi savler ensomhed
det er en natlig rutine
selvom vi er to
har vi sammen korte
rækkevidder
sengen er altid kold
om vinteren er værst
vi spejler årstiden

Hun er altid kysklar
lader brystholderen
falde på gulvet med
den her langsomme
bevægelse
og lyden af hægterne
mod plankerne er eneste
lyd i rummet
hun har lidt hængerøv
i trussen
men en våd fisse
æggende ruller hun dem
af

Jeg er klar, eller det
fortæller pikken i min hånd
hun er et frådende uhyre
når hun rider mig
sol i øjnene
hendes små klynk
er præriesang i månelyset
og hun pisker mig
en sædafgang
dybt oppe i hendes kusse

Det er nu jeg burde være
romantisk,
generorbre stearinlysenes
skær, men jeg magter kun
at åbne terrassedøren
tænde den smøg der har
ventet på mig i pakken
jeg sender røgsignaler
op i skyerne, som ville jeg
skrige, denne kærlighed
er forkert indspillet
alt for mange omdrejninger
til så smal en udgivelse
min pik fryser
smøgen er gået ud
hun mangler varme
jeg har ikke nok af
noget

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post508

Fronterne er trukket over

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, May 05, 2014 11:46:56
"Krigslykken" vender til maj
råber de i kor på vestfronten
krig, er ikke lykke, tænker jeg
skubber rundt med min
selvskabte balast i bagagen
som efterkrigstidens
andengenerations efterladte
sexaffald skabt i tressernes
stearinstinkende hummere
i en baggårds andensals lejlighed
hvor morgenlys var refleksionerne
fra vinduerne fra de overfor liggende
husfacader
morgenmaden indtages i køkkenet
til stanken af slukkede gasblus
en vandvarmer der er gået ud
tørre franskbrødsskorper
og lunken te
det er som sukker stadig er
rationeret for bitterheden i koppen
er gennemtrængende
skolen venter på at give dig
flere slag med i livet
og det er lørdag

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post507

Kat

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, May 01, 2014 10:13:04
Der er så mange kram
udelegerede
I morgen vil jeg
holde dig så tæt ind
mod mig så jeg ikke
kan undlade at føle
det du kan
sammen med det
jeg ikke kan returnere
om jeg så blev
Kattekonge...

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post506

Nedtælling

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, May 01, 2014 10:12:22

Det tager hende kun
tre minutter at tænde
depressionen
hun aner ikke hvor lang tid
det tager at lave en kop te

Hun skal kun bruge
to minutter på at elske
og kan være høj på
eftervirkningerne
resten af dagen
hun kan ikke få en
opskrift til at hænge sammen

Det tager et minut
at tyggegummi to stykker
sammen
og tappe smagen fra
sorbits
det giver ikke mening
at en film varer 90 minutter
skriver hun, konkluderende
der er alt for mange timer
i et døgn
når kun seks minutter er
brugt fornuftigt



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post505

Det er småfolkets dag

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, May 01, 2014 10:11:11

Hækkehulskiggere/-klippere
kolonihaven badet i
aftenlysets grusomhed
solen synker bag flaskehalsen
der er fællesskab på bordet
havestien støjer af grus
de næste naboer skubber
hækken åben
dannebrogs vimplen på flagstangen
virker sørgelig træt og omfavner
træværket mangfoldigt
der skråles skål på alle mulige
sprog lært på charterrejserne
til fjerne destinationer hvor den
nationale arv deles med
ligesindede fra samme etniske ophav
kaffen og cognag'en skriger i køkkenet
sammen med "mor" der ligner
en nedsmeltet kornsilo i varmen
"far" uddeler et ønske om en
hæftig sommer med rigelige
nedbørsmængder af humle
og den velplejede hæk er begyndt
at blomstre, hvilket er mere
end man kan sige om "mor"
når solen vågner og kaster sit lys
på husets træværk, ligger
kolonihavehabitten klar på stolen
haveredskaberne står i skuret
mens festværktøjet ligger i hånden
klar til dagens første tørstslukker
en ny dags spæde skridt hen ad
gruset, til naboens åbne køleskab
hr. og fru. Sommerklar river en
ny dag sammen med resten
foreningens Pavarotti'er og
Callas'er til fællessang på
festpladsen og "tutten's" ejer
kniber en tåre over sommerens
komne indtægtskilder
han gnider godt vejr i hænderne
der er fest, senere i aften



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post504

Ingen titel

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, May 01, 2014 10:10:24
Hun hænger ud på caféen
hendes øjne hviler på bordet
i træthed
hun har drukket om kap
med døgnet, fulde flasker
og tømt indre
bartenderen er tredie skift
hun har overlevet dem alle
I nat har hun tømt østeuropa
der er vodkasjatter i glassene
kæresten hed Igor
han er gået hjem for flere
timer siden
der er sår på røvballerne
hun har siddet dem
sønder og sammen
og stolen er slidt som hende
i hjørnet pifter Henning
opmærksomhed
hun synker hovedet i armene
tæller småpenge til
et gåhjemshot
hun har en krone for lidt
og 45% i overskud
på den interne konto
Bent følger hende, bandende,
til udgangen
han er retningsviser med pegefingren
hun kaster dagens sidste
forbandelse

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post503

Tænketanker

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, May 01, 2014 10:09:35

Min krops udformning
skylder alt til varierende
kornsorter og humle
min lokale kiosk har slået
mig til ridder af koldkost
jeg har fået den gyldne
medalje af tin
påsat min revers
gennem beskatningen
af gyldne damer har jeg
financieret, turbulente forhold,
vindmølleparker og nye
daginstitutioner
gratis besøg hos ordinerede
psykiatere og en pavillion
hvor man kan skimte
en solnedgang i vest
jeg ryger en smøg op
mellem mine fingre
puster røgringe
bare fordi jeg kan
sender fingerkys mod
skyerne og beder om godt
vejr i morgen
så jeg kan sidde på min
altan med forgodtbefindende
i min hånd og tælle
grågæs der trækker
støj over himlen
jeg ved de lander i mosen
har set dem samles der
som hjemløse
græssende i grønt
netto græs
du har sendt mig
en grædende sms
vil mødes over en
solopgang
jeg har endnu ikke
slukket mine øjne
siden i går
er nem nok til at falde
i en telefons faldgruber
og siger ja
når at fortryde det øjeblik
jeg trykker send
læner mig tilbage
på min stol, polerer min
medalje og lader en lind
strøm af væske pirre
min drøbel
mens Medina i baggrunden
klynker
"Jeg' da ligeglad, jeg' da ligeglad"!



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post502

Stalingrad

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:49:02

Stalingrad er næsten stille
kun en enlig violin klager
dybt inde i tunellerne
et hvæsende vindstød
bryder ud af nærmeste rør
lugten af affald i opløsning
rammer mine næsebor
lamperne lyser svagt
hernede under det
daglige ragnarok
der udspiller sig oppe
i dagslyset, natten
byen er et inferno
af støj og ensomme mennesker
en kollektion af
mursten, kunsfærdigt
forvredent metal
og mange tons beton
at være barn her
må være helvede
tænker jeg
trækker min billet
i automaten
border metroen
smutter tilbage til
Villette





  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post499

Forår II

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:47:12

Jeg kan ikke holde ud
når dit tøj er forår
dine øjne stråler af sol
med en smule regn
i vipperne
og når dine læber
er som blødt mos
i en solbeskinnet
skovbund
for kigger jeg
dybt nok i dit hjerte
sidder al svigt
tilbage fra vinterens
mørke
ser frem til den dag
hvor blomster gror
op af dine fodspor
lige nu efterlader du
en brændt jord
og ikke engang kærlighed
kan gro i den



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post498

No Name Digt

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:45:44

Selv træerne græder ud over vandet
de spejler sig i dunkle overflader
ude på søen er ænderne rappe
til at gøre opmærksomme på
træernes udækkede behov for
opmærksomhed

I disse søer bunder historier
om forladte poeter
druknede i ugengældt kærlighed
i krusningerne kan du læse ordene
de lod falde i
for eftertiden

Jeg har vænnet mig til at lade mine ord
flyde med neonlysenes skær
som japanske dødslamper
ud i intetheden på vandet
med påmalede haiku på siderne
en genfortælling om liv

Vandet gløder liv
hun får mine tanker med
vores sommerdag



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post497

BusDeroute

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:44:42

De er potentielle våben i denne tid
blomsterne jeg har med til dig
har lagt 5A øde, med faldne allergikere
og du siger pladsen er trang
i københavnske busser og
jeg vil til enhver kunne modargumentere
så længe jeg har en buket i mine hænder
men det er udflugt med døden
når chaufføren stikker sin benadryl
op i næsen med usvigelig sikkerhed
og træfsikkert skyder antistoffet
ind i lugtenerven, med den uheldige
konsekvens at bussen kommer på
slingrekurs og deroute ind i
Ørstedsparkens plumrede vand
så skat - jeg bliver lidt
forsinket



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post496

Untold title

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:40:07
Hun siger det aldrig
men når hun klemmer mig
ind til sig siger hendes arme
alle de ord der ikke kommer
over læberne
det er et kodesprog
hendes krop har opfundet
og et kys siger mere
end de tusinde ord
hendes hals frembragte
det er fornægtelsenes dag
så jeg holder følelserne
i en arms afstand fra kroppen
fra markerne driver aftendis
mit tøj er fugtabsorberende
når vi står her kan jeg let
tage fem kilo kærlighed på
imens prøver hun at afvise
at chillfaktor og mine udeblivende
løfter påvirker hendes dømmekraft
på denne vej aftaler vi solgårned
underskriver aftalen med blodet
fra roadkills i nærheden
vi ruller pagten sammen
forsegler den med vores tårer
lægger den i nærmeste gravhøj
det er arkæologiske ord
vi har skrevet i den
hun følger disen og opløsningen
i fuldmånens skær
jeg finder hjem til nye undskyldninger
for ikke at forelske mig

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post495

Her er vådt og lidt klamt

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 10:38:07

Regnvejr gør alt mere nærværende
det er som et tæt kram
og selvom ruderne dugger
hænger kropsduftene som
en tung dyne omkring næsen
sammen med fibre
af mangeartede tørklæder
bag mig snøfter et barn
vender jeg mig om
ved jeg at jeg vil
væmmes ved synet
alligevel drejer jeg instinktivt
hovedet og kigger i et par
dybblå øjne der bedende
skriger kleenex
en ældre kvinde har mistet
sigtet i løbet af natten
formåede ikke at ramme natpotten
jeg nyser fjendtligt mod hende
længere fremme er ratmesteren
denne gule orms sprechtstallmeister
og han råber uforståelige ord
ind i mikrofonen
jeg får lyst til at tro
min destination er nået
planlægger at kaste mig ud
af dørene to stoppesteder
før den planlagte rejseafslutning
men en etnisk dansker
med snapseånde og påskeæg
under armen hindrer min flugt
jeg holdes uberettiget tilbage
og han bøvser højlydt
han har højtiden i blodbanerne
før klokken har nået middag
vi kastes rundt mellem hinanden
i det næste sving
danskeren har en snottet unge
under armen
jeg har en forpisset ældre kvinde
på mit skød
og påskeægget står af
hvor jeg burde
jeg elsker den offentlige
transport model



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post493

Jazz for fanden

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 22, 2014 08:04:57
Det er sjovt du siger du er beat
og lyden af din pen
blot er den krattende lyd
der kommer ud af højttaleren
når du sætter en plade på
grammofonen og lader
pickuppen ridse '78'eren
du klunsede i baggårdens
skralderum, sammen med
pladeafspilleren
du er beat og med på sidste
nye trend, du sidder og læser
Bukowski og Turéll
mens du indtager smøger
og ravgul whisky ad libitum
du ved du kan danse ned ad gaden
til rytmerne af dine egne ord
dem der blev til virkelighed
mens du sad og hamrede i
tastaturet på den skrivemaskine
du fandt, ved et tilfælde, hos
marskandiseren nede på hjørnet
og farvebåndet er næsten
udtørret, din næste bekymring
er at finde en forretning
der sælger ud af kontor surplus
så din Olivetti kan få
kunstig åndedræt og atter
kan producere de ord der
næsten smadrer
indersiden af dit kranie
alt mens du atter lytter til
obskure musikere verden
har henkastet i glemmekrogen
påstemplet prædikatet
ikke for sarte ører
men Gud hvor det rager dig
for du er så helvedes beat
og verden kan bare vente sig
for i morgen slippes dine ord
løs i det lukkede selskab
hvor sprut og smøger
er en uundværlig del
af fællesskabet
så når festen slutter
kan du slingre ned ad gaden
for fjerde aften i træk
plastret til med ord og alkohol
og en puls der topper byens
uendelige støjniveau
du er mæt og usikker på benene
og din seng og askebæger
savner dit selskab
for du er så helvedes beat
at selv dit sengetøj spiller
jazz når du lægger dig i det
så når du endelig lukker dine øjne
spiller engelene trompeter
og kontrabas i dine ører
så du konkluderer at dette
bliver den fedeste jazzsøvn
ever...

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post491

Lyrisk liderlighed

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, April 18, 2014 08:55:30

Hendes vejrtrækning er asmatisk
når vi knepper igennem
krøller lagener
når jeg lader min pik
trænge dybt ind i hendes
hungrende skede
og træerne udenfor espeløver
i den letteste brise
hendes skrig ruller ud
i orgastisk torden
og fuglene pauserer
i parringsagten
skræmte over venus sang
for åbne vinduer
jeg lægger mig mellem
hendes ben
lader min mund, tunge
krydre hendes ventende
klitoris
så når hun, sprøjtende kommer
i den ventede orgasme
bader jeg mig i hendes væsker
alt jeg mangler er
shampoo og sæbe



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post490

Lenesom

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, April 18, 2014 08:53:25

Det er svært at skelne mellem
en torsk der slår smut med halen
eller solens plask i vandet
når den rammer overfladen
et er sikkert
jeg lytter til bølgerne
vinden der lister på vandet
det var dengang jeg holdt
din hånd og du kyssede
tavshed på mine læber
dengang du sagde at tårer
altid har en efterfølgende historie
og jeg lyttede intenst
til dine blanke øjne
når solen lagde sig tilrette
i dem
hvorefter du fortalte at
det er dæmonernes tid
når alt er mørkt omkring
og jeg trøstede og sagde
jeg er jo lige her.



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post489

Her er vådt og lidt klamt

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, April 18, 2014 08:51:50
Regnvejr gør alt mere nærværende
det er som et tæt kram
og selvom ruderne dugger
hænger kropsduftene som
en tung dyne omkring næsen
sammen med fibre
af mangeartede tørklæder
bag mig snøfter et barn
vender jeg mig om
ved jeg at jeg vil
væmmes ved synet
alligevel drejer jeg instinktivt
hovedet og kigger i et par
dybblå øjne der bedende
skriger kleenex
en ældre kvinde har mistet
sigtet i løbet af natten
formåede ikke at ramme natpotten
jeg nyser fjendtligt mod hende
længere fremme er ratmesteren
denne gule orms sprechtstallmeister
og han råber uforståelige ord
ind i mikrofonen
jeg får lyst til at tro
min destination er nået
planlægger at kaste mig ud
af dørene to stoppesteder
før den planlagte rejseafslutning
men en etnisk dansker
med snapseånde og påskeæg
under armen hindrer min flugt
jeg holdes uberettiget tilbage
og han bøvser højlydt
han har højtiden i blodbanerne
før klokken har nået middag
vi kastes rundt mellem hinanden
i det næste sving
danskeren har en snottet unge
under armen
jeg har en forpisset ældre kvinde
på mit skød
og påskeægget står af
hvor jeg burde
jeg elsker den offentlige
transport model

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post488

Lille Italien? [engelsk version]

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, April 15, 2014 07:55:28
This must be how it feels
running around in
Little Italy
with pizzerias on each
street corner , in the middle of the block
at the opposite end , and
just opposite
and the streets stink
of hot cheese , garlic oil
and oregano
Your pellegrino sparkles
merrily in the bottle
whilst orders whip
in the kitchen in Arabic
while you are considering
whether kebab and dürüm
have southern Italian ancestors
while snacking on olives
freshly canned
with the characteristic
taint of tin on the tongue
all the while Hassan is sweating
into the tomato sauce
as he lines your " UFO "
with meat and trans fats
and hopes your cardiovascular system
will not be irreversibly harmed
so you can return tomorrow
in the expectation that the burger
with salad can correct
your excessive cholesterol
but damn it, you are standing on
the doorstep of Amager
and wondering about the rest of the world's
aversion to Denmark's most beautiful island
that they proclaim that the bitches
have license plates and the dogs
are ferocious
I have not yet seen it
but whatever - I am biased
and blinded by the entire
multicultural society
which has been deported to here.

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post487

Lille Italien?

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, April 14, 2014 13:28:43
Det må være sådan det føles
at rende rundt i
Little Italy
med pizzariaer på hvert
gadehjørne, midt i kareen
i modsatte ende og
lige overfor
og gaderne stinker
af varm ost, hvidløgsolie
og oregano
din pellegrino bobler
lystigt i flasken
mens ordrene pisker
i køkkenet på arabisk
alt mens du overvejer
om kebab og dürüm
har syditalienske aner
mens du snacker oliven
frisk fra dåse
med den karakteristiske
bismag af tin på tungen
imens sveder Hassan
tomatsovsen til
da han forer din "ufo"
med kødstykker og transfedtsyrer
og håber dit hjertekarsystem
ikke tager varig skade
så du kommer igen i morgen
i forventning om at burgeren
med salat kan rette op
på dit alt for høje kolesteroltal
men forhelvede du står på
dørtrinnet til Amager
og undrer dig over resten af verdens
aversion mod Danmarks skønneste ø
at de påstår kællingerne
har nummerplader og hundene
er bidske
har jeg endnu ikke set
men hvad, jeg er forudindtaget
og forblændet af hele det
multikulturelle samfund
der er deporteret dertil

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post486

Den Røde Plads

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, April 14, 2014 13:28:00
Det er brostenenes fødested
træet har i flere år
kunne brødføde
alkoholikere
med at åbne bajere
turisterne vinker og blinker
med det enøjede våben
i hænderne for at
dokumentere
tvivlsomt forfald
de fladbundede motorbåde
hoster, spruttende, mod
næste indtægts kajplads
på bolværket sidder de
skålende, skrålende
sociale tilfælde
af regeringspolitikker
gennem årene
ikke meget har ændret sig
på trods af teknologisk
indvikling
vi hikker badebukser på
og vælter baglæns i dønningerne
svaler os i solens luner
købmanden længere nede
ad gaden, gnider hænderne
modigt mod hinanden
langer gyldne damer
over disken
så også de kan opleve
glæden ved forår og drøbel
det er når solen tordner
fra en skyfri himmel
du mærker du lever
og ved dit hjerte skvulper
i vandoverfladen
på Christianshavns Kanal



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post485

Envoi 03

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, April 11, 2014 12:54:56
Du er mit hjertesuk
det smukkeste
på denne jord
din sang runger
af engleflugt
du er søvnen
i dagens udtag
flugten ud af virkeligheden
du er drømmebarnet
hjertestikket
du er den eneste
der har kontakt
med en virkelighed
vi ikke forstår
du er min, datter!

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post483

Envoi 02

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 27, 2014 10:35:39
Det er så let, siger hun og skriver fem ord
og med elegance ti efterfølgende
Hun har en boa i hatten, så levende at den
kan sno sig om et digterhjerte, uset
Hører du hende synge, bør du søge dækning
for tonerne falder som dråber med tyngde
Når hun taler, kan du læne dig op ad trygheden
og erfaringerne i stemmen, der er en usynlig stilhed
Det handler ikke om etnicitet når hun siger, jeg kan li'
sorte svin, mens hun løfter glasset og bunder
I aften er vi pariaer, du og jeg, statister i denne
verdensfilm der kører i en endeløs løkke
Hun kan være Freja, Athene og Aphrodite i en
fortæller hun en historie kan du høre Gudernes
stemmer inde bag

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post478

Envoi 01

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 27, 2014 10:35:06
Hør/ det er som står du udenfor og banker på mine glasruder// Det er lydene af dine pulsslag der trommer på taget/ duften af/ endnu ikke tør maling/ på det ufærdige maleri der hænger efterladt/ på den ubehandlede væg// Lyt til stilheden du efterlod/ hængende i de små rum/ og i dem/ lugten af dit svigt// Jeg kan stadig erindre dine fodtrin på de uhøvlede gulve/ den dag du fløjtede/ hvad du troede var vores sang// Kan du se hvad jeg mener/ når dette digt/ vil være en uophørlig ordstrøm/ og jeg endnu ikke fik sagt hvad jeg egentlig ville?



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post477

Sinphonia i Rockmode

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, March 25, 2014 10:21:29
Det er som torden
kan vi lige nå at sige til hinanden
i pausen mellem to numre
begge lider vi af høresvigt
når stortrommer mishandles
med elektificerede fødder
og alt kører i multitakt
foran bevæger hoveder sig
som på bladfjedre
og illusionen om den kinesiske
butiks udstillingsvindue
med de nikkende hundehoveder
fuldendes
stroboskobet hamrer, blændende,
ind i de sårbare pupiller
lufttrykket fra koncerthøjttalerne
trykker brystbenet mod et
ængsteligt bankende hjerte
fadøllet skummer hvad enten
det vil eller ej
hele rummet koger
af sorte beklædningsgenstande
øjnene er tæt på
at blive piercet af spikes
da hænderne ryger i vejret
med det hedenske håndtegn
der symboliserer
en stangende gedebuk
da musikken endelig ebber ud
er vi kun i stand til
at afkode hinanden
med mundaflæsninger
det kan være skræmmende
at være døv i et køretøj



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post475

Barlys

Nye digtePosted by Steffen Weiss Tue, March 25, 2014 10:18:58

Der er Rock 'n' Høwl fra jukeboxen
to kvinder tungespidder hinanden i hjørnet
over billardet er der kø
i baren lyder der sang af Fernet Branca
og en sortklædt kvinde hamrer en et to kombination
på kæben af en overrislet nærperson
og lyden af Foxy Lady runger i rummet
for sent opdager han, man ikke skal
argumentere med gyldne damer der endnu ikke
har nået bunden
udenfor har natten taget tågen på
og det gustne lys fra gadelamperne
fortæller at gåhjemtiden er nået
der er dobbelt langt hjem
for flaskerne sidder tæt i kroppen
smøgen gløder mellem fingrene
røgen blander sig i aftenluften
sengen er kold derhjemme
måske man bare bør finde
en bager der serverer morgenbajere?



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post474

Præst

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, March 19, 2014 12:22:56
Almanakken sover i degnens hånd
præsten har løftede hænder mod kirkens
hvælving, og hans ord ebber ud
som om tilgivelse føres fra fingerspidser
til kroppen og resten af menigheden
Orglet begynder at suse den her gammelkendte
lyd af herlighed og tilgivelse og kærlighed
i loftet trompeterer nogle børn med vinger
de kom aldrig til at lære at flyve, de er gipsblege
Jeg holder en flaske altervin og rulle oblater på
at degnen er kedet ihjel, eller sover

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post473

Mildt forår

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, March 12, 2014 11:37:45
Fortættet luft
geranium
næsebors sitren
hånden varm
hjerteslag rytmiske
læberne modne
kys som regn
stille vand
åkander på rejse
blødt hår
kærtegn
duft af våd jord
regnorm
skovskade støj
fugtigt skød
forårs fremskred
og måske dig

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post465

Alt for meget af den selvfede

Nye digtePosted by Steffen Weiss Fri, March 07, 2014 10:14:09
Han har fyldt munden
med alt for mange brokker
sig over det lave antal publikum
med alt få, stående, ovationer
der regner ned over ham som dråber
der hastigt flyder gennem halsen
fra hæse hunde og lystige lolitaer
hvis huller er åbne fireogtyvesyv
så længe sengetøjet er ægte krølbart



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post464

Ode til Solen

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 06, 2014 12:13:53
Tak fordi du lagde vejen forbi
din smækre ravgule kælling
hvor har jeg savnet dine lune kys
omfavnende varme arme
foran står påsken og holder for døren
i den frosne jord står liljer på spring
for at pleje mine øjne med gulsot
Legepladsen har åbnet forlystelserne
Tivoli er næsten klar til at lænse din pung
foråret har lagt beslag på poeternes hjerter
og deres altoverskyggende smerter
lykken er de knopspringende træer
og græsset atter kan betrædes af bare tæer
Så hej med dig din aftenfalmende kælling
nu må du gerne dykke ned i dit yndlings hav



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post463

Nabo strid

Nye digtePosted by Steffen Weiss Thu, March 06, 2014 07:54:28
Den nattelige gentagelse
de høje råb fra flaskerne
knivene der lyser i mørket
fra snitsår løber de kostbare dråber
overbranderten forsøger
at afholde en flaske gin fra
flugt fra stiksåret i maven
nede på gaden blinker
lygterne blåt på facaderne
mens naboer frarøves nattesøvn
og der er en der konstaterer
"De stjæler alt, med arme og børn"
mens hans udrangerede kone
tysser på ham og viser ham
en plamage af blod foran døren

Trætheden hænger i øjnene
som nyeligt udhængt vasketøj
den efterfølgende morgen
der sættes ubevidste fodaftryk
i den levrede blodpøl
og han glider på arbejde med
efterfølgende kraniebrud
som han husker hun stod
ved hans side for firetyve år siden
og livet glider revy mens han
ligger der og fanger de sidste
rester af lyset

Nu skriger dagen i det første lys
hun er stadig klædt i morgenstund
hendes hals er foret med gråd
han blinker langt med øjnene
hun har iklædt sig tårer i sine
langsomt holder han igen med vejret
det begynder at regne
de kommer aldrig ind på en andenplads
mens han ligger der ser hun
sølvet glide ud af hænderne

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post462

Kort nat

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, March 05, 2014 10:29:30
Vores tunger er på jagt
under nymånen
gaderne smager af
nyfaldet regn
vinduerne er mørke øjne nu
reklametavlen er
gadebelysningen
din mund er et inferno
af lystfyldte kys
min er gengældelsens

De smalle gader
fører til afveje af lyst
jo dybere vi synker ind
i byen
des mere kompliceres
ordene
vi har visnet dette gadehjørne
længe nok
det begynder at lysne i mine bukser
din kjole strutter af lyst
hvisker to tinder i mine øjne

Vi deler den sidste rest rødvin
og læberne farves af lysternes glød
du holder fast i gadens sidste
lygtepæl med dine kys
og lyver mit hjerte ud af brystet
lige nu kan jeg love dig alt
for intet holder i morgen
når natten er slukket



  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post461

Noget er blåt

Nye digtePosted by Steffen Weiss Wed, March 05, 2014 10:28:56
Bag de fremstormende rynker
oceanet af manglende søvn
under de smukke rober
lyser de krystalblå øjne
stadig
der er stadig efterladte fester
mistet elskov og savnede kram
stadig er der en strøm af sang
når læberne skilles af manglende ord
der er tusinde suk i ordene
alligevel er øjnene blanke som
overfladen på en paradisisk koral sø
det blå ender i en bøn om kærlighed
men der er ikke fugle nok
til at løfte ordene derop hvor
de muligvis kan finde hvile

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post460

Pil

Nye digtePosted by Steffen Weiss Mon, March 03, 2014 10:43:24
Der står en pil
den minder mig om
en mand med hængende
arme ned langs kroppen
den kan også minde mig
om en kvinde der rækker
efter en legende barn
for hendes fødder
når vinden begynder
at kysse grenene
begynder det at ligne dig
med dit lyse hår
tilbagestrøget i modvinden
nogle gange minder det også
om en kvindes ansigt
angrebet af tårer ned ad kinden
og indeni kan jeg mærke
jeg angribes af den form
for melankoli der kan
afføde tårer hos mig selv
den kan være munterheden selv
når grenene sprudler af blade
det øjeblik hvor mit smil
kan blusse i sommerens
overdøvende hede
jeg vil sætte mig under den
lade mig omfavne af skyggen
og mine emotioner sive
ud af min krop og ned
til dens rødder
lader jeg stille og reflekterende
min kolde øl
løbe gennem min hals
mens jeg skriver dette digt

  • Comments(0)//301c.smaaby.dk/#post459
Next »